Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor bliver du lykkeligere af at bekymre dig

Bekymringer behøver ikke gøre dit liv mere dystert. I den rette mængde får du faktisk et bedre liv af at bekymre dig.

Modelfoto.
Modelfoto.

Hvis du er bange for, om du går og bekymrer dig for meget, så skal du ikke ... tja ... bekymre dig så meget over det.

At bekymre sig har taktisk en lang række fordele for helbredet og psyken, mener en amerikansk psykolog, der har set nærmere på begrebet »worrying«.

»På trods af sit dårlige omdømme er det ikke al bekymring, som er destruktiv eller nyttesløs. At bekymre sig kan have store fordele som en motiverende faktor, og bekymringer fungerer også som en følelsesmæssig stødpude,« siger lektor Kate Sweeny ifølge en pressemeddelelse fra University of California, Riverside.

Sweeny mener, at bekymringer kan motivere os til en adfærd, der forebygger og beskytter os mod skadelige hændelser - altså det stik modsatte af den tendens til risikoadfærd, som er forbundet med allehånde helbredsskadelig adfærd som rygning, gambling, spritkørsel osv.

»Interessant nok ser vi flere tilfælde af et mere nuanceret forhold mellem bekymring og forebyggende adfærd. Kvinder, som selv angiver, at de bekymrer sig »moderat«, er mere tilbøjelige til at tage imod tilbud om kræftscreening, end kvinder, der mener de bekymrer sig enten meget lidt eller alt for meget. Det ser ud til, at man kan bekymre sig både for meget og for lidt, men at den rette mængde bekymring kan motivere dig uden at lamme din evne til at træffe beslutninger,« siger hun.

Læs den videnskabelige artikel i i tidsskriftet Social and Personality Psychology Compass: The surprising upsides of worry

For at virke som motivationsfaktor, kan bekymringer blive en stødpude eller buffer, der forbereder én følelsesmæssigt på det værste - og som derfor kan gøre det til en særligt god oplevelse, når det frygtede ikke indtræffer.

På den måde vil folk, der bekymrer sig, næsten altid gå fra enhver oplevelse med en mere positiv følelse end dem, der ikke forhånd havde set et mere dystert billede for sig.

Men alt med måde. At bekymre sig for meget kan naturligvis have dystre følger, hvis man afholder sig fra at turde ting og nyde livet. Og at bekymre sig for lidt kan have den alvorlige bivirkninger, at man holder op med at passe på sig selv.

»At bekymre sig i ekstremer er skadeligt for helbredet. Jeg er ikke fortaler for overdreven bekymring,« skriver Sweeny, der udover bekymring blandt andet forsker i, hvordan mennesker håndterer uvished, især når vi venter på en vigtig afgørelse.

»Jeg håber at give støtte til den hjælpeløst bekymrede,« siger hun. »At planlægge og forebygge er ikke dårligt. Det er værre slet ikke at bekymre sig.«

Så den berømte sang af Bobby McFerrin burde snarere lyde »Worry Be Happy«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.