Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne er vilde med kampsport

Vi er blevet et hårdtslående folkefærd. På ti år er antallet af medlemmer til boksning, karate, judo og lignende sportsgrene steget med 20 procent. Slagsmål i sportens verden giver os mulighed for at afreagere i en presset hverdag, lyder en af forklaringerne. En anden er, at vi drages mod Østens kropskultur og filosofi.

Karate er en af de kampsportsgrene, der over de seneste år har oplevet en stigende interesse. De er ikke alene. En række andre østlige kampsportsretninger har haft vind i sejlene. Det skyldes vores umættelige interesse for Østen, lyder en af forklaringerne.
Karate er en af de kampsportsgrene, der over de seneste år har oplevet en stigende interesse. De er ikke alene. En række andre østlige kampsportsretninger har haft vind i sejlene. Det skyldes vores umættelige interesse for Østen, lyder en af forklaringerne.

Slå. Spark. Nedlæg. Afreagér. Og hils venligt på modstanderen bagefter. Stadig flere danske mænd i skjorte og slips, unge piger og kvinder, akademikere med bløde hænder og seniorer godt op i alderen gør det: De slås og kæmper.

Se billedserie fra Kyokushin-karateklubben i Nansensgade >>

De bruger de traditionelle kampsportsgrene som en effektiv træningsform. De lader sig opsluge af Østens livsformer og mystik. De afreagerer og afpudser deres identitet og fortællingen om dem selv.

Læs også:
Boks og bliv fit
Derfor træner vi boksning
Kampsport i tal

Kampsport har de seneste ti år oplevet, at interessepilen peger op. Danskere i alle aldre, og fra alle sociale lag, har de seneste ti år taget de mere hårdtslående og fysisk krævende sportsgrene til sig.

En gennemgang af medlemstallene for en række specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF), viser en klar opadgående tendens for sportsgrene som boksning, brydning, karate, taekwondo, judo og jiu-jitsu, rugby, thai- og kickboksning. Over de sidste ti år er der – fra 1999 til 2009 – tale om en vækst på næsten 20 procent.

»Det er vidt forskellige forhold, der gør sig gældende. Boksning har oplevet en stor vækst, fordi mange kvinder gerne vil sjippe og har fundet ud af, at boksning er en effektiv træningsform. Ikke fordi de vil i ringen. Taekwondo har fået fat i mange unge indvandrere og har lavet et fremragende integrationsarbejde. Brydning har nogle dygtige eliteatleter, der har skabt opmærksomhed omkring sporten. Karate har været god til at tiltrække nye udøvere, ikke så meget på grund af kampsporten, men på grund af hele livsstilen og værdier som selvdisciplin, høflighed og meditation,« siger Morten Mølholm Hansen, kommunikationschef hos DIF.

Hos Danmarks Bokse-Union, som er et af de forbund, der for alvor har mærket de nye strømninger, melder de om 13 procent stigning i medlemstilgangen alene sidste år. Forklaringerne er flere.

»Der er ingen tvivl om, at vi i øjeblikket rider på en Kessler-effekt. Det betyder rigtig meget for boksesporten at have markante og stærke boksere. Kessler er vores Michael Laudrup, og det trækker nye boksere til. Derudover er der en klar motions-effekt,« siger Benny Jørgensen, formand for Danmarks Bokse-Union.

»Stadig flere får øjnene op for, at boksning er en effektiv motionsform til billige penge. Der er en autentisk stemning i bokseklubberne – eller sagt på godt dansk: der er ikke så meget pis og pjat. Det er hård og disciplineret træning til 150-200 kroner om måneden, hvor det ikke gælder om at se smart ud,« siger han.

Forklaringerne på succesen er mangeartede og vidt forskellige fra sportsgren til sportsgren. Derfor kan det umiddelbart være svært at generalisere. En af dem, der har fulgt udviklingen tæt, er idrætsprofessor Verner Møller fra Aarhus Universitet. Han har forsket i danskernes kropsopfattelse og lyst til at dyrke ekstremidræt. Han nævner flere forklaringer på, hvorfor de mere »aggressive«, udadreagerende sportsgrene oplever vind i sejlene i disse år.

»Mange af de nye medlemmer er ikke traditionelle sportsudøvere, som melder sig ind i de respektive sportsgrene, fordi de ønsker at være medlemmer af en bestemt forening, konkurrere med andre eller blive banket igennem i ringen. De har derimod opdaget, at disse tilbud er effektive træningsmæssigt, kan udøves individuelt og er et ekstra krydderi til et ellers velpoleret selvbillede.«

Verner Møller påpeger, at flere af de omtalte sportsgrene har undergået en større forvandling fra at være en subkultur til at være en bredt accepteret motionsform. Men også grundlæggende træk i vores samfund, kønsidentitet og måde at indrette os på, privat og arbejdsmæssigt, har haft en betydning, understreger idrætsprofessoren.

»Det er indlysende, at vi lever i et samfund, hvor de maskuline karaktertræk er under pres. Forsørgeren, beskytteren, manden er ikke, hvad han har været. Kvinderne er for længst i gang med at løbe fra os, og selv på motionsfronten mærkes det. Tag tilstrømningen til boksning, her er det primært unge kvinder, der melder sig ind. Men mange mennesker – ikke bare mænd – har brug for at afreagere. De fleste af os sidder stille 80 procent af vores liv. Enten på arbejdet eller når vi er derhjemme. Det skal der kompenseres for. Og her er de forskellige kampsports-grene effektive ventiler.«

Interessen for de mindre og mere specialiserede sportsgrene skyldes ifølge flere idræts- og livsstilseksperter også, at den tid, hvor man startede med at gå til fodbold som seksårig og fortsatte med det, indtil man nåede oldboys-alderen, endegyldigt er forbi.

Vi er blevet en nation af shoppere, også på motionsområdet, hvor vi den ene sæson går til fodbold, og næste sæson har suppleret med karate, undervandsrugby eller taekwondo, hvis det er det, vi har lyst til.

»Jeg kalder det vores ad hoc tilgang til livet. Vi er ikke længere kun ét sted. Vi er der, hvor det giver mening for os at være, så længe det varer. Det er ofte lystbetonet og impulsivt. Men vi er også med i de universer, hvor vi sender nogle klare signaler til omverdenen, og hvor vi kan brande os selv – eksempelvis på arbejdspladsen eller i datingprofilen,« siger livsstils- og trendekspert, Henrik Byager og giver som eksempel:

»Ansat som bankrådgiver i Jyske Bank. Går til karate i fritiden. Spændende fyr! Ansat som bankrådgiver i Jyske Bank. Spiller badminton i fritiden. Knap så spændende en fyr.«

Følg også FRI.dk's sundhedsstof på Facebook: Facebook.com/frisundhed

Men der er ifølge Byager også en anden væsentlig grund til, at kampsport har oplevet en relativ stor succes de seneste ti år. Og det er danskernes næsten næsegruse beundring af alt fra Østen og den større ’fortælling’, man køber en aktie i ved at sige, at man går til Tai Chi, karate eller taekwondo.

»Mange af disse kampsportsgrene, hvis ikke dem alle, har en spirituel og filosofisk overbygning. Det tænder rigtig mange. Det er ikke bare en aktivitet alene bygget op omkring fysiske øvelser og kamp. Der følger tværtimod et helt kodeks for opførsel, livsstil og kultur med. Ved at dyrke karate 1-2 timer om ugen kan mange således føle, at de bliver en del af en større historie. Når de er midt i det, lever de det virkelig ud, men det er ikke ensbetydende med, at det er det eneste, de gør. Man kan sagtens have fire andre universer, man dedikeret dyrker. Det kan være motorcykelklubben, vinklubben eller det arbejdsmæssige netværk.«

Hos Idrættens Analyseinstitut (Idan), der forsker i dansk breddeidræt, understreger man, at der generelt er sket en udvikling på det idrætsmæssige område fra sport mod motion. Det betyder bl.a., at de idrætter, der har formået at tilbyde mere og andet end kun officielle turneringer, kampe og rangeringer, har oplevet fremgang.

Idan har ikke specifikt undersøgt kampsportsområdet – ej heller vil de »tale en bestemt tendens frem« – som de formulerer det, men at kampsporten i Danmark har været dygtig til at udnytte en generel interesse for de østlige værdier og kulturer, er åbenbart.

Se billedserie fra Kyokushin- karateklubben i Nansensgade >>

 »Den østlige tankegang om body and mind appellerer stærkt til mange danskere. Men man har taget en krops- og bevægelseskultur, som har været en integreret del af Østens levevis i årtusinder, og fordansket det ved at gøre idrætten mere instrumentel, hvor fokus er på, hvad man får ud af det. Man taler om poweryoga eksempelvis, som er den effektive yoga, der står i markant modsætning til klassisk yoga. Søgningen mod en anden autentisk tradition og kropskultur er et stærkt drive for mange danskere, men jeg vil ikke påstå, at de fleste lever livet i kampsporten, de går derimod til kampsport et par timer om ugen, hvorved det bliver et vigtigt krydderi på tilværelsen,« siger Kasper Lund Kirkegaard, idrætsanalytiker hos Idrættens Analyseinstitut.     

Ligeledes er kampsport og de mere klassiske kontakt-sportsgrene som eksempelvis boksning og kickboksning blevet en del af de kommercielle fitnesscentres sortiment. Det er en klar indikation af, at kampsport er blevet mere mainstream og appellerer til stadig større grupper i det danske samfund, selv om der også er historiske bånd, der binder boksning og visse kampsportsgrene sammen med fitnessbranchen, lyder det fra Idrættens Analyseinstitut.

Følg også FRI.dk's sundhedsstof på Facebook: Facebook.com/frisundhed

»Det kommercielle fitnessmarked har været med til at udvikle og udbrede kampsport. De har udvalgt bevægelsesmønstre og taget navnene ind i deres centre som en del af deres produktudvikling målrettet kunderne. Men i forhold til sportens varianter er fitnesscentrenes tilbud en tilpasset motionsvariant, der er langt mindre aggressiv, og hvor alle kan være med. Det er også værd at huske, at fitnesscentrene har stærke bånd til bokse- og kampsportsverdenen.

Personligheder som Svend-Ole Thorsen, Hans Henrik Palm og den tidligere direktør i fitness dk, Rasmus Ingerslev, dyrkede alle disse idrætter på højt niveau og deres erfaringer har uden tvivl medvirket til, at kampsport og boksning i dag er en helt almindelig del af fitnesskulturen,« siger Kasper Lund Kirkegaard  

Det er en udvikling, flere af de store fitnesskæder bekræfter. SATS oplyser, at de har 23 boksetimer om ugen på landsplan og 14 såkaldt flow-timer, hvor elementer fra kampsporten er indarbejdet i holdtilbuddet.

Læs også:
Boks og bliv fit
Derfor træner vi boksning
Kampsport i tal

»Vi kigger meget på, hvad der er oppe i tiden, og kampsport er helt klart et af de steder, vi får inspiration fra. Men vi gør det på vores måde, og det er altid den træningsmæssige værdi, der er i fokus. Vi tager elementer fra kampsporten og dyrker dem frem, så de passer til vores værdier og kunder. Det er vigtigt for SATS, at vores produktudbud repræsenterer træning, som alle kan have glæde af,« siger Christina Høyer, kommunikationschef hos SATS.

Hos fitness.dk er Bodycombat et af de fem mest populære hold i fitnesskæden og tilbydes i de fleste af de 38 centre. Bodycombat, som er et internationalt koncept, er konditionstræning med en meget høj intensitet og med elementer fra forskellige kampsportsgrene, som f.eks. boksning, karate, taekwondo og Tai Chi.

»Vores hold og koncepter tager udgangspunkt i det bedste fra forskellige sportsgrene og kombineres på en måde, så det giver optimal træningseffekt og variation. Det appellerer til mange mennesker og ikke kun dem, der ønsker specialtræning. Vi forsøger hele tiden at finde nye hold og koncepter, der matcher kundernes mål, lyst og ambitioner,« siger Line Saletta, salgs- og marketingdirektør hos fitness.dk.

Mere træningsstof:
Så mange skridt skal du tage hver dag
10 måder at øge dit kalorieforbrug på
5 grunde til at træning kan øge din vægt
Kender du forskel på træning og motion?

Prøv FRI.dk's målere og beregnere:

Kalorie-beregner - så længe skal du motionere for at forbrænde din mad
Energiberegner - beregn dit energiforbrug
Rutemåleren - mål din løberute
Taljemåleren - mål taljen og test din sundhed
BMI-måleren - find dit Body Mass Index
Kondital-beregneren - Test din kondition med Coopers løbetest

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.