Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DAG 3: Pytmusklen skal trænes

Sig pyt til de små ting. Og det meste er små ting.

Der er ingen tvivl om, at mit yndlingsudtryk på dansk er pyt! Jeg er så vild med den positive tone, det ord kan siges i, og den fornemmelse af tilgivelse, der ligger i det. Det eneste problem med det ord er, at det ikke kan oversættes til engelsk. Vi har ’nevermind’, ’does not matter’, ’whatever’ ...  men ingen af dem kan siges i noget nær den positive tone, som pyt kan.

Læs også:
DAG 2: Bekymring kan planlægges
DAG 1: Tre rutiner for taknemmelighed

Da jeg lærte ordet ’pyt’ (et af de danske ord, jeg faktisk er bedst til at udtale), lavede jeg en lille regel for mig selv, som jeg stadig prøver at følge. Når jeg blev irriteret eller stresset over noget, ville jeg stille mig selv to spørgsmål: 1. Har jeg direkte kontrol over det her? 2. Kan jeg gøre noget ved det?

Og hvis jeg svarede ‘nej’ nej’, så skulle jeg følge det op med ’pyt’. "Nej, nej, pyt" gik jeg så og sagde. En fin lille remse.

Et af de steder, jeg har sagt det mest, er når jeg sidder i min bil i trafikken. Trafik er et helvede for vores frontallap, den del af hjernen, der planlægger, hvad der skal ske om lidt. Den hader at være fanget i en bil. Den er i gang med at planlægge, og alle dens fine planer bliver spoleret, mens man sidder og venter på, at folk kører.

Når jeg sidder der, tænker jeg: Kan jeg flytte 2000 biler? Og straks lyder det i en lidt for selvsikker del af min hjerne: "Måske."Den stemme er ikke så heldig at lytte til, så trafikken er virkelig et sted, hvor jeg sidder og træner min pytmuskel. "Nej, nej, pyt!" siger jeg så.

De første mange gange var det nærmere: "PYT PYT FUCKING PYT!" Men mit tonefald er blevet klart bedre nu, og det her er faktisk blevet noge af det, jeg er blevet allerbedst til.

Jeg tror meget på, at ’pyt’ kan trænes ligesom en muskel. Og jo mere vi øver os på at sige pyt til de små ting, desto bedre bliver vi til ikke at bruge energi på ting, der ikke vil betyde noget om ti år. Vi mennesker har jo en tendens til at hænge lidt fast i de små ting, specielt når det er andre, der har dummet sig. (Læs klummen Sidder du også på et æg?)

Men hvis vi træner vores pytmuskel, træner vi også vores evne til at tilgive, og det er ikke så fjollet. Alle dummer sig, alle foretager dårlige valg, og vi har alle brug for, at tvivlen kommer os til gode af og til.

Læs også:
DAG 2: Bekymring kan planlægges
DAG 1: Tre rutiner for taknemmelighed
 

Læs tirsdag: En lille daglig udfordring

Se også Chris MacDonalds blog og brevkasse på Løbnu.dk HER

Læs alle Chris MacDonalds klummer her

Følg FRI.dk's sundhedsstof på Facebook

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.