Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Christian Bitz: Kan du blive for sund?

Pas på, at din tilgang til sundhed ikke bliver fanatisk, skriver ernæringsekspert Christian Bitz i denne uges klumme.

Mennesker med ortoreksi lever og ånder for sundhed. De har gjort det at leve sundt og passe på deres krop, så den ser skarp ud, til selveste missionen i deres liv. Desværre kan det have triste konsekvenser. De risikerer simpelthen at brænde ud mentalt og socialt. Det er i hvert fald ofte konsekvensen, når sundhed bliver en religion, og ønsket om at leve så sundt som muligt kommer til at fylde mere end andre menneskelige behov f.eks. samværet med andre.
Mennesker med ortoreksi lever og ånder for sundhed. De har gjort det at leve sundt og passe på deres krop, så den ser skarp ud, til selveste missionen i deres liv. Desværre kan det have triste konsekvenser. De risikerer simpelthen at brænde ud mentalt og socialt. Det er i hvert fald ofte konsekvensen, når sundhed bliver en religion, og ønsket om at leve så sundt som muligt kommer til at fylde mere end andre menneskelige behov f.eks. samværet med andre.

Er det sundt at spise quinoa-frø og skylle syv glas filtreret vand ned om dagen? Og nægte at sætte tænderne i noget, der ikke er økologisk?

Måske, men det kan også blive for meget. Når du ikke sætter en sund fod forkert (uden at få dårlig samvittighed) på en selvvalgt smal sti og bruger det meste af din dag på at planlægge næste træningspas og det efterfølgende måltid, er du måske på vej til at blive sygeligt optaget af sundhed.

Hvor langt ude, det end måtte lyde for den store del af befolkningen, der har mere end vanskeligt ved bare at leve op til et par sunde råd, er den besættende trang til at lave sundt ikke så usædvanlig – begrebet er blevet beskrevet som den 4. spiseforstyrrelse, ortoreksi.

Følg også FRI.dk's sundhedsstof på Facebook

Mennesker med ortoreksi lever og ånder for sundhed. De har gjort det at leve sundt og passe på deres krop, så den ser skarp ud, til selveste missionen i deres liv. Desværre kan det have triste konsekvenser. De risikerer simpelthen at brænde ud mentalt og socialt.

Det er i hvert fald ofte konsekvensen, når sundhed bliver en religion, og ønsket om at leve så sundt som muligt kommer til at fylde mere end andre menneskelige behov f.eks. samværet med andre.

Den nye sundhedsapostel har ofte svært ved at indgå i almindelige sammenhænge som middage, hvor der serveres al mulig mad (som hun/han ikke spiser af hensyn til sin sundhed) og arrangementer, der strækker sig over mere end et par timer (for hun/han skal jo passe sin træning). 

Forleden hørte jeg om en invitation til en stor fest, hvor der udtrykkeligt var nævnt på invitationen, at gæsterne ikke skulle komme, hvis man »havde glutenallergi«, »var på slankekur« eller »i gang med at træne til maraton«. Det ødelægger jo festen, hvis halvdelen sidder og vrænger på næsen af menuen – som i øvrigt stod på champagne og masser af snacks.

Det var den amerikanske psykiater Steven Bradman, der oprindeligt nævnte den sygelige sundhed og tog det op i en artikel. Og selv om det stadig ikke er en anerkendt sygdom, så tager man lidelsen særdeles seriøst hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, LMS, hvor man til daglig arbejder med diagnoser, der har med det sygelige forhold til mad at gøre.

Der er bulimi og overspisning og eksi’erne: Anoreksi, som handler om at ville være tynd, megareksi, som er ønsket om at have store, markerede muskler – og ortoreksi, som handler om at ville være (for) sund.

Læs også:
Christian Bitz: Bliv klogere på kød
Christian Bitz: Antioxidanter – er du klar til et antiklimaks?
Christian Bitz: Morgenmaden er en hellig ko

Ifølge Steen Andersen fra LMS er »sundhedsyge« klart en »bobler«. LMS har ikke præcise tal på antallet af henvendelser, der drejer sig om ortoreksi. Men det drejer sig om stadig flere – og det karakteristiske ved henvendelserne er, at ortorektikeren ikke føler sig spor syg.

»De kommer, fordi omgivelserne har presset på. De synes selv, de har det fortrinligt – de er jo de rene rollemodeller for Sundhedsstyrelsen, mener de selv,« forklarer Steen Andersen.

Men i realiteten trækker de sig fra sociale sammenhænge, hvor de kan risikere at få serveret noget usundt – eller som forhindrer dem i at tage deres kosttilskud på bestemte tidspunkter og træne.

»Det er et 24 timers job at være ortorektiker,« siger Steen Andersen. Han møder velbegavede klienter, der tager et deltidsjob langt under deres standard for at få tid til at »være sunde«. Det vil sige at planlægge, hvad de skal spise og hvornår de skal træne…

Desværre er den fanatiske tilgang til sundhed noget, jeg selv har praktiseret, da jeg sidst i de fedtforskrækkede 90ere havde bildt mig selv ind, at jeg ikke kunne lide fedt. Jeg trænede ofte flere gange om dagen og spiste medbragt (fedtfattig) mad, når jeg var ude.

Jeg var på papiret sund, men desværre aldrig glad og tilfreds. Og det er lige netop akillessenen her – at man aldrig bliver tilfreds med egen krop, selv om den stritter af fuldkorn og fitness.

Læs også:
Christian Bitz: Bliv klogere på kød
Christian Bitz: Antioxidanter – er du klar til et antiklimaks?
Christian Bitz: Morgenmaden er en hellig ko

Men hvad skyldes denne den stigende forekomst af »sundhedssyge«? Jeg vil ikke lange ud efter nogen bestemt, men på samme måde som anoreksi ofte starter med en slankekur, så har ortoreksi en årsag.

Og f.eks. ekstreme kure som detox og andre alternative diæter er efter min mening et skridt i den helt forkerte retning. De sunde intentioner, der ligger i at ville passe på sin krop, kan hurtigt forvandles til en ond cirkel.
Men skal vi så slet ikke leve sundt?

Jo, selvfølgelig. En stor del af den vestlige verdens mest alvorlige sygdomme skyldes vores livsstil – ikke mindst vores kost.

Vi skal være på vagt over for de værste kostsynder – for meget fedt, sukker og for få fibre, samt alt for meget forarbejdet mad. Bare du lover mig, at dit vagthundeinstinkt ikke bliver bidsk og ødelægger din livskvalitet.

For det er ikke det værd – og jeg ved, hvad jeg taler om.

Prøv Berlingske alle dage i en måned for 25 kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.