Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Chris MacDonald: Når tankerne tager magten

Klumme 25: En uheldig tilbøjelighed i den menneskelige hjerne

Jo, det viser sig, at koens fordøjelsesproces er en god metafor for noget, vi mennesker gør, ikke med vores mad, men med vores tanker. Vi kan tygge mentalt drøv, så at sige.
Jo, det viser sig, at koens fordøjelsesproces er en god metafor for noget, vi mennesker gør, ikke med vores mad, men med vores tanker. Vi kan tygge mentalt drøv, så at sige.

Det er ikke meget, vi mennesker har til fælles med køer. Men én egenskab deler vi. Og ikke den heldigste egenskab af alle.

Sidste uge skrev jeg, at vi oplever godt én negativ tanke for hver positiv tanke, når vi er deprimerede. Mens vi, i mental balance, har godt fem positive tanker for hver negativ. Men den balance kan altså forstyrres, og en af de menneskelige tilbøjeligheder, som forstyrrer den mest, er den, vi deler med køer.

Så lad mig starte med en kort beskrivelse af den egenskab; en ting man kan observere, hvis man betragter en ko i længere tid. Gør man det, vil man opdage et helt skævt forhold mellem, hvor lidt græs koen spiser, og hvor meget tid den faktisk bruger på at tygge. Koen tygger helt uhørt meget. Og grunden er, viser det sig, at køer sjældent kun tygger på græs. Som oftest tygger de også på … opkast.

Læs også:
Chris MacDonald: Når hjernen bliver mørk

Chris MacDonald: Derfor er tirsdag den værste dag

Chris MacDonald: Her er vejen til mere lykke

Chris MacDonald: Er lykke medfødt?

Køer har én mave med fire afdelinger, hvoraf den største kaldes vommen. Det område er fyldt med bakterier og mikrober, og når koen spiser, ryger græsset derned og bliver langsomt nedbrudt. Efter noget tid gylper koen så græsset op igen i en klump. Og giver sig til at tygge videre på det. Sådan fortsætter det. Koen tygger græsset, sluger det, gylper det op igen og tygger videre på den halvfordøjede suppe af græs og insekter (det viser sig også, at koen undervejs laver en speciel type bøvs af både CO2 og metan, så den står faktisk og, ja … fjærter med munden).

Koen i os alle
Således bruger koen altså tiden på at tygge drøv. Men hvad har det så med noget at gøre?

Jo, det viser sig, at koens fordøjelsesproces er en god metafor for noget, vi mennesker gør, ikke med vores mad, men med vores tanker. Vi kan tygge mentalt drøv, så at sige.

Det sker tit, når vi er i sorg eller har begået en fejl. Så sidder vi bagefter og ærgrer os. ”Fuck det var dumt,” tænker vi. Det er en normal reaktion. Det er den første tygge-proces af græsset. Så sluger vi det, ned i hukommelsen med det, og så burde det være det. Det er det bare ikke altid, for der ligger det så, nede i hukommelsescenteret, og gærer rundt i en suppe af andre gamle tanker og halvfordøjede fejl, og pludselig kommer vi i tanker om de fejl og gylper hele massen op og begynder at tygge på den. ”Det er tredje gang, du dummer dig,” tænker vi, og nu tygger vi også på snask og fortidens fiaskoer, og så kommer tanken: ”Du ER en fiasko!” Og lidt efter: ”Og du er også grim!”

Vi er fraværende halvdelen af tiden
På engelsk hedder den form for grubleri ’ruminating’, og det ord bruges faktisk både om køer, der tygger drøv, og mennesker, der tygger på negative tanker. Og sjovt nok bruger køer op til 40 procent af dagen på at tygge drøv, og det passer godt med, hvor meget af tiden vores tanker driver væk fra nuet. To psykologer fra Harvard, Matthew Killingsworth og Daniel Gilbert, har fundet at vi 46,9 procent af tiden tænker på noget andet, end det vi er i gang med.

I de den tid driver tankerne væk, og det er her, de kan ryge ned i drøvtyggeriet.

At tygge på negative tanker er helt naturligt, når vi har dummet os, og når vi oplever svære ting. Den tankeproces hjælper os til at se, hvad vi gjorde forkert, og hvad vi kan ændre. Den gør, at vi kan lære af fortiden. Jeg har hørt mange coaches sige, at bekymring er skidt, og at 90 procent af de ting, vi bekymrer os om, aldrig sker. Men måske er det netop fordi, vi har bekymret os om dem. Det er den positive side af grubleriet.

Når tankerne løber løbsk
Desværre har hjernen ikke en automatisk mekanisme til at stoppe tankerne igen. Og problemerne opstår, når refleksion bliver til drøvtyggeri. Når vi reflekterer over en hændelse, henter vi nemlig typisk den nyttige information ud af den løbet af fem-ti minutter. Derfra begynder vi i højere grad at tænke i ring, og det kan blive destruktivt. Den form for tænkning kan skrue op for styrken af vores negative følelser og sende hjernens stress-kredsløb i fuldt beredskab. Og studier viser, at der er et meget klart link mellem mentalt drøvtyggeri og depression og angstlidelser.

Tankerne løber simpelthen af med os og skaber deres egen virkelighed (eller som Mark Twain så smukt sagde: ”Jeg har været gennem nogle forfærdelige ting i mit liv, og nogle af dem er rent faktisk sket.”)

Men hvad kan vi så gøre for at stoppe tankerne, når det sker?

Undgå fjernsynet
Der er to trin i den proces. Første step er, at opdage det, når vi er i gang med at tygge på negative tanker. Næste step er at stoppe drøvtyggeriet, og det handler om at aflede tankerne. Og den bedste måde at gøre det på er gennem en række aktiviteter.

En af de værste aktiviteter, vi kan give os til, når tankerne har taget over, er at se fjernsyn. Det kan lyde mærkeligt. Man kunne tro, at fjernsynet ville aflede vores opmærksomhed og lukke tankerne. Men de færreste programmer engagerer hjernen fuldstændigt, den har stadig overskud til at tænke og kan hurtigt glide væk i tanker. Derudover er der meget fokus på negative ting på TV (specielt i nyhederne). Tænk på, hvad vi viser vores unge i dag. Sunny Beach og Paradise Hotel. Hvad?! Og derudover viser det sig, at der er forhøjet risiko for, at vi falder ned i tankestrømmen, når vi er færdige med at se fjernsyn. Så undgå det, når tankerne trænger sig på.

For meget tid tilbragt alene med vores frontallap er et højrisiko-foretagende. Vi tror, at det at ligge på sofaen og dovne, er lige hvad lægen ville anbefale. Men det er en fejl. Små doser er fint, og fokuseret refleksion og meditation er godt. Men inaktivitet gør os sjældent glade.

Sådan stoppes tankerne
Nogle af de bedste måder at stoppe tankerne på er derimod: Sport, leg og gode samtaler. Dog må jeg advare mod tandem-drøvtygning, situationer hvor vi sidder sammen og gylper gamle, triste tanker op i fællesskab. Studier viser, at specielt teenage-piger er slemme til det, men vi kan alle falde i den rille.

Derudover er motion og bevægelse gode tanke-stoppere. Og særligt intense og opmærksomhedskrævende motionsformer er gode. Tid tilbragt med andre har også en direkte og stærk effekt på at stoppe tankerne. Og studier viser, at gode aktiviteter er at lave mad med og spise med andre.

Så det var de gode aktiviteter. Men det første skridt er altså at holde øje med vores tænkning. Og så simpelt som det lyder, så gør vi det sjældent. Frontallappen er hjernens direktør, og han styrer tankerne. Men alle direktører har brug for en god bestyrelse, der kan holde direktøren i snor. Så mit råd til næste gang er, at vi holder øje med vores frontallap og dens tanker. Er de positive. Eller sidder vi og tygger drøv?
Og næste gang vil vi så se, hvad vores frontallap har til fælles med høns.
 

Har du et forslag til et emne, Chris kan tage op i sine klummer, så send en mail til lordag@berlingske.dk

Se også Chris MacDonalds blog og brevkasse på Løbnu.dk HER

Læs alle Chris MacDonalds klummer her

Følg FRI.dk's sundhedsstof på Facebook

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.