Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tabu står i vejen for behandling: 900.000 danskere har problemer med at holde på vandet

Tis i trussen er ikke ligefrem noget, vi taler højt om. Men problemet er tilsyneladende langt mere udbredt, end man hidtil har troet.

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion for GB Pharma viser, at knap hver tredje dansker over 40 år lider af urindryp eller efterdryp i et eller andet omfang.

Det svarer til 900.000 danskere. I Kontinensforeningen har man hidtil regnet med at cirka 400.000 danskere lider af inkontinens. At tallet ser ud til at være større, kommer ikke bag på formand Susanne Axelsen.

»Inkontinens er stadig så tabubelagt, at der går lang tid, fra man får problemet, til at man henvender sig hos en læge. Derfor kan der være mange flere med generne, end vi er opmærksomme på,« siger Susanne Axelsen, der udover at være formand for Kontinensforeningen er overlæge med speciale i inkontinens og nedsynkning på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital.

En anden ny undersøgelse, der bygger på svenske data, viser, at inkontinens bliver en af de største byrder for patienter og pårørende i fremtiden, hvor antallet af danskere med inkontinens forventes at stige yderligere på grund af den voksende gruppe af ældre.

I 2060 vil antallet af timer, som pårørende og den ramte selv bruger på pleje, være steget med 60 procent, viser undersøgelsen fortaget af konsulenthuset Semcom.

LOG IND PÅ B PLUS og læs om hvordan du slipper af med inkontinens og mulighederne for behandling hos både kvinder og mænd. Du får et par gode råd til, hvordan du selv kan forebygge generne og en guide med 8 trin til en stærk bækkenbund.

Det får du:

  • Artikel: 900.000 danskere har problemer med at holde på vandet
  • Fakta: Derfor går det galt
  • Behandling: Slip af med drypperiet
  • Guide: Otte trin til en stærk bækkenbund
  • Fakta: Forebyg inkontinens

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Tis i trussen er ikke ligefrem noget, vi taler højt om. Men problemet er tilsyneladende langt mere udbredt, end man hidtil har troet.

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion for GB Pharma viser, at knap hver tredje dansker over 40 år lider af urindryp eller efterdryp i et eller andet omfang.

Det svarer til 900.000 danskere. I Kontinensforeningen har man hidtil regnet med at cirka 400.000 danskere lider af inkontinens. At tallet ser ud til at være større, kommer ikke bag på formand Susanne Axelsen.

»Inkontinens er stadig så tabubelagt, at der går lang tid, fra man får problemet, til at man henvender sig hos en læge. Derfor kan der være mange flere med generne, end vi er opmærksomme på,« siger Susanne Axelsen, der udover at være formand for Kontinensforeningen er overlæge med speciale i inkontinens og nedsynkning på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital.

En anden ny undersøgelse, der bygger på svenske data, viser, at inkontinens bliver en af de største byrder for patienter og pårørende i fremtiden, hvor antallet af danskere med inkontinens forventes at stige yderligere på grund af den voksende gruppe af ældre.

I 2060 vil antallet af timer, som pårørende og den ramte selv bruger på pleje, være steget med 60 procent, viser undersøgelsen fortaget af konsulenthuset Semcom.

Netop de personlige, helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af inkontinens bliver i dag og i morgen debatteret på en international konference ’Global Forum on Incontinence’, hvor også danske politikere deltager.

Det er en vigtig konference, da inkontinens er en både overset og tabubelagt sygdom.

»Hvis man har en diskusprolaps i ryggen, så har folk ingen problemer med at fortælle om det til et middagsselskab. Men at man ikke kan holde på vandet - det finder mange ubehageligt og pinligt at fortælle om,« siger Susanne Axelsen.

Og det er en skam, for der er faktisk rigtig gode behandlingsmuligheder. De to mest almindelige former for inkontinens er stressinkontinens og trangsinkontinens.

Stressinkontinens rammer typisk kvinder, når de har født. Man oplever at dryppe i trusserne, når man f.eks. nyser eller dyrker sport.

Trangsinkonsistens kan virke mere ubehagelig for den ramte, da man her oplever en pludselig ustyrlig vandladningstrang, hvor hele blærens indhold tømmes, inden man når toilettet.

Træning kan hjælpe

Udover de to typer af inkontinens, døjer især ældre mænd med efterdryp.

De har svært ved at klemme de sidste dråber ud, når de er på toilettet, så dråberne i stedet havner i bukserne. Det skyldes oftest en forstørret prostata eller en slaphed i muskulaturen og rammer især mænd over 40 år.

I mange tilfælde kan træning af bækkenbundsmusklerne alene afhjælpe problemerne med at holde på vandet.

Men ellers afhænger behandlingen af, hvilke type inkontinens man er generet af. Overordnet set er mulighederne for at slippe helt af med generne dog gode.

»Vi hører desværre kvinder sige, at inkontinens er den pris, de må betale for at have født børn, eller at sådan er det at blive ældre. Men sådan behøver det ikke at være,« siger Susanne Axelsen.

Behandling: Slip af med drypperiet

Inden du starter på behandlingen, skal en læge eller fysioterapeut stille en diagnose, da behandlingen afhænger af årsagen til problemet.

TRÆNING

Omkring 70 pct. af personer med stressinkontinens kan ved hjælp af bækkenbundsøvelser komme smådrypperiet til livs. Men skal det også virke på længere sigt, kræver det, at man fortsætter med at træne bækkenbunden.

»Når vi stopper med at træne bækkenbunden, vil den som kroppens andre muskler jo blive slap igen med tiden,« siger fysioterapeut Laila Breum fra Gynobs Klinikken Odder, der har specialiseret sig i behandling af inkontinens.

Derfor skal knibet indøves, så det efterhånden bliver en vane at spænde op før man f.eks. hoster, hopper eller løfter.

Bækkenbundstræning kan også hjælpe i behandlingen af trangsinkontinens. Her vil man først ved hjælp af et skema se på, hvor ofte folk tisser i forhold til, hvor meget man drikker. Har man drukket omkring halvanden til to liter vand er det normalt, at man tisser mere end fem seks gange dagligt. Har man kraftig trang og tisser hyppigere, så kan man have glæde af dels at blive instrueret i blæretræning og dels at have en stærk bækkenbund.

»Og her kan opbygningen af en stærk bækkenbund være med til at fjerne tissetrangen, så man fjerner fokus fra hele tiden at skulle tisse,« siger hun.

Træning af bækkenbundsmusklerne har også vist sig at have god effekt på problemer med efterdryp.

OPERATION

Personer med stresskontinens, hvor bækkenbundstræningen ikke er tilstrækkelig, kan få opereret en slynge ind under urinrøret, som hjælper med at lukke urinrøret af.

»90 pct. oplever en effekt efter en operation. Det er et mindre indgreb, der foregår under lokalbedøvelse,« siger Susanne Axelsen, overlæge med speciale i inkontinens og nedsynkning på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital.

MEDICIN

Ved trangsinkontinens kan man få medicin, der får blæren til at slappe af. I sjældne tilfælde, hvor medicin ikke har hjulpet, kan man få Botox sprøjtet ind i blæremusklen.

»Det får også blæren til at slappe af. Men det er en specialbehandling,« understreger Susanne Axelsen.

Guide: Otte trin til en stærk bækkenbund

START BAGFRA:

Uanset om du skal stoppe en stråle eller holde på en prut, er det bækkenbundmusklen, du bruger. Musklen strækker sig fra kønsbenet og hele vejen tilbage til halebenet, hvor halebenet er det bevægelige led. Du skal altså ikke tænke på at knibe ved urinrøret, men starte bevægelsen ved endetarmen.

SLAP AF I BALLERNE:

Selv om bevægelsen begynder ved endetarmen, er det bækkenbundmusklen og ikke ballemusklerne, der skal arbejde. Så sørg for ikke at spænde op i ballerne ligesom det også er vigtigt ikke at spænde i mave- og lårmuskler.

MÆRK SLIPPET:

Første mål er kontrol og bevidsthed. Når du kniber, skal du selvfølgelig kunne mærke, at du spænder bækkenbundsmusklen, men du skal også kunne mærke, at du slipper den igen. Målet er at du kan holde spændingen i musklen i 8-10 sekunder og lave cirka tyve gentagelser.

LIG NED:

Begynd med at ligge ned og lave knibeøvelserne. Når du ligger ned, er der ingen vægt på bækkenbunden, og dermed er det nemmere at udføre øvelsen.

REJS DIG:

Efterhånden som du har kontrol over knibeøvelserne, når du ligger ned, kan du rejse dig op og lave samme øvelse. Det bliver sværere at knibe sammen, da der nu er mere vægt på bækkenbunden.

KOORDINER DIT KNIB:

Det at øve koordineringen er ligeså vigtigt som at øve styrke og udholdende. Lær din krop at knibe inden du f.eks. løfter noget tungt eller hoster.

TÆND FØRST - SLUK SIDST:

Hver gang, du laver noget, der involverer dine mavemuskler, vil der komme tryk på bækkenbunden. Så uanset om du laver mavebøjninger eller blot skal rejse dig fra sengen, så tænk over at spænde op i bækkenbunden som det allerførste, og først slippe spændingen i bækkenbunden som det allersidste. Bækkenbunden skal under hele øvelsen være spændt trampolin og ikke en hængekøje.

FORTSÆT TRÆNINGEN:

Ligesom enhver anden muskel, der ikke bliver brugt, vil bækkenbunden med tiden også blive slap, hvis du stopper træningen, når målet er nået. Få knibet indøvet, så det efterhånden bliver en vane, at spænde op i bækkenbunden, inden du løfter, hopper eller nyser.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.