Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Styrk de sociale relationer: Venner holder dig i live

Vil du være lykkelig, rask og leve længe? Så pas godt på venner og familie. De er den bedste pensionsopsparing, du kan give dig selv, siger sundhedsekspert Chris MacDonald.

I det såkaldte Grant Study under det berømte Harvard Universitet i USA har forskere i 75 år fulgt en række mænd for at se, hvordan det ville gå dem i livet, og hvad der afgjorde, om de følte sig lykkelige og tilfredse med deres tilværelse.

Resultatet er entydigt: Uanset mændenes sociale baggrund, helbred, karriere og indkomst var stærke bånd til andre det suverænt vigtigste.

»Kroppen reagerer på ensomhed. Den opfatter det som en stress-situation, hvor vi konstant skal være på vagt. Det er ikke et problem i kortere tid, og alle mennesker har tidspunkter, hvor de føler sig ensomme. Men bider følelsen af at være socialt isoleret sig fast, kan vi blive alvorligt syge,« siger Chris MacDonald.

OPRET ABONNEMENT PÅ B PLUS og læs meget mere om studierne i socialt samværd, der nærmest entydigt giver sunde og lykkelige menneske-sind. Selvom du ikke har enormt mange venner, kan man sagtens øve sig i at knytte sociale relationer og skabe socialt og rart samvær med andre mennesker. Her guider Chris MacDonald dig igennem, hvordan du mentalt kan nå rigtig, rigtig langt.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Vil du være lykkelig, rask og leve længe? Så pas godt på venner og familie. De er den bedste pensionsopsparing, du kan give dig selv, siger sundhedsekspert Chris MacDonald.

Et godt forhold til venner og familie er den bedste garanti for et godt liv. Det viser det hidtil længste studie af, hvilke faktorer som spiller ind på vores glæde og tilfredshed.

I det såkaldte Grant Study under det berømte Harvard Universitet i USA har forskere i 75 år fulgt en række mænd for at se, hvordan det ville gå dem i livet, og hvad der afgjorde, om de følte sig lykkelige og tilfredse med deres tilværelse.

Resultatet er entydigt: Uanset mændenes sociale baggrund, helbred, karriere og indkomst var stærke bånd til andre det suverænt vigtigste.

Andre undersøgelser bekræfter ifølge Chris MacDonald resultatet.

“Den bedste pensionsopsparing, du kan give dig selv, er at pleje venner og familie og dine andre sociale forbindelser. Mennesket er det mest sociale væsen, der findes. Vi er dybt afhængige af andre, og vores lykke hænger sammen med, hvor godt vi har det med vores medmennesker,” siger Chris MacDonald.

En af forklaringerne er formentlig, at vi gennem vores udviklingshistorie er tilpasset til at være en del af et fællesskab. Har vi dybe og nære relationer, finder vi glæde i livet. Føler vi os derimod udenfor og ensomme, går det ud over vores mentale og fysiske helbred.

Forskere, heriblandt John C. Cacioppo, der er professor i psykologi og neurovidenskab fra Chicago Universitet, forklarer det med, at vores krop og hjerne går i en slags alarmtilstand, når vi er alene - står udenfor fællesskabet. Det har været en livstruende situation i vores ikke så fjerne forfædres tid, og selv om vi i dag har et samfund, hvor man sagtens kan overleve alene, så er vi mentalt ikke klar til det.

»Kroppen reagerer på ensomhed. Den opfatter det som en stress-situation, hvor vi konstant skal være på vagt. Det er ikke et problem i kortere tid, og alle mennesker har tidspunkter, hvor de føler sig ensomme. Men bider følelsen af at være socialt isoleret sig fast, kan vi blive alvorligt syge,« siger Chris MacDonald.

Statistikken viser, at ensomme har større risiko for en lang række sygdomme og problemer, blandt andet hjerte-kar-sygdomme, misbrug, stress og angstlidelser samt for at dø tidligt. Samtidig føler ensomme sig syge og ulykkelige langt hyppigere end mennesker, som har et godt socialt liv.

Undersøgelser har vist, at der i Danmark er mellem 100.000 og 250.000 mennesker, som føler sig ensomme. Og to ud af tre danskere har følt sig ensomme i kortere eller længere perioder.

Studiet fra Harvard trøster med, at man ikke er dømt til sin skæbne: En af deltagerne, Godfrey Minot Camille, blev undervejs som yngre i studiet vurderet til at have meget dårlige chancer for et godt liv. Hans forældre var psykisk ustabile, han selv var en ulykkelig hypokonder, som forsøgte at begå selvmord.

Men da han døde, var han en af de lykkeligste og mest succesrige mænd, som havde deltaget i studiet. Blandt andet fordi han senere i livet valgte at bruge sit liv på at hjælpe andre, opbygge venskaber og være en omsorgsfuld og nærværende familiefar.

Se mere om det store studie af hemmeligheden bag et godt og langt liv HER.

SKAB ET STÆRKT NETVÆRK

Det kan virke som et lotteri, om du har gode og tætte forbindelser til venner og familie. Men du kan gøre meget selv.

1. Vis omsorg, og vær nærværende
Et godt forhold til venner og familie kommer ikke af sig selv. Tag aldrig andre for givet. Brug tid på at lytte til dem og forstå deres drømme og ønsker.

I vores tid er det svært at være nærværende, for vores opmærksomhed bliver hele tiden kapret af noget andet, af vores skærme og sociale medier. Men det er vigtigt, at du kan gøre dig umage med at være rigtigt til stede, når der er brug for det. Giv omsorg, opmuntring, opbakning og opmærksomhed. Tænk over, om du er god nok til at være opmærksom og nærværende, eller om du mest er optaget af dine egne tanker og problemer, også når du er sammen med andre.

Empati - evnen til at kunne sætte sig i andres sted - er helt unikt for mennesket, så vidt vi ved. Det handler ikke om, at du skal føle det samme som den anden, men om at du skal kunne forstå, hvorfor den anden føler, som han eller hun gør. Det er en meget vigtig evne for vores fællesskab, og den kræver øvelse og opmærksomhed.

2. Hav venner flere steder
Mange mennesker får det svært, hvis de mister deres job eller går på pension. De savner ikke alene fornemmelsen af at beskæftige sig med noget, de er glade for - mange mister også vigtige sociale relationer. I et land som Danmark er arbejdskollegerne en vigtig del af arbejdsglæden og ofte de tætteste venner, man har. Mister man kollegerne, mister man også meget af glæden og følelsen af at være forbundet. Det er en af årsagerne til, at nogle af de mest stressede mennesker i Danmark er arbejdsløse.

Særligt mænd er traditionelt blevet hårdt ramt, fordi de i højere grad end kvinder har haft hovedparten af deres omgangskreds på jobbet.

Det er vigtigt, at du opbygger gode venskaber med mennesker i flere sammenhænge, så du ikke risikerer at miste alle dine bedste venner på én gang. Det gælder ikke mindst, hvis du er alene.

3. Vær noget for andre
Mange undersøgelser viser, at vi som mennesker trives bedst i et fællesskab, hvor vi både giver og modtager. Hvis du synes, at du mangler tætte relationer, har du i et foreningsland som Danmark mange muligheder for at melde dig som frivillig, og der er helt sikkert brug for det, du kan. Du kan måske hjælpe med lektier, være besøgsven eller hjælpe i den lokale idrætsforening?

4. Lær noget nyt
Højskoler, aftenskoler, klubber … Danmark har mange steder, hvor man kan være sammen med andre og samtidig lære noget nyt. Dertil kommer, at det ofte er lettere at skabe nye venskaber, når man på forhånd har noget til fælles med de andre, hvad enten det er at lære spansk, danse zumba, løbe sammen eller lære Søren Kierkegaards tanker bedre at kende.

Du bliver næppe tætte venner med alle på sådan et hold, men det er heller ikke nødvendigt. Bare det at møde andre skærper dine sociale evner.

5. Du kommer sovende til venskaber
Din livsstil betyder noget, og hvis du får søvn nok og i øvrigt har energi, er du også meget mere tilbøjelig til at være social. De fleste kender nok til, hvor sur og irritabel, man kan være, hvis man i en periode sover for lidt. Så er man ikke verdens bedste selskab.

Også gode madvaner og fysisk aktivitet er med til at holde dit energiniveau i top og give dig overskud til at være sammen med andre på en god måde. Du vil kunne sige ‘pyt’ til mindre irritationsmomenter i stedet for at fare i flint over dem. Din humoristiske sans får også bedre betingelser, og det er superbrændstof til venskaber og glæde at kunne grine sammen.

6. Alene er ikke (nødvendigvis) ensom
På dansk har vi det problem, at ordet ensomhed både dækker den ulykkelige følelse af ikke at have nogle dybe relationer til andre og det at være alene. Men man kan være ensom blandt andre, og man kan være alene uden at føle sig ensom. Det afgørende er, om man savner tætte og meningsfulde relationer.

Nogle mennesker har det lettere med at være alene end andre, men de fleste af os har brug for tidspunkter, hvor vi bare er os selv. Der kan være stor glæde i at have perioder, hvor du kan tænke dine egne tanker og gøre, hvad du har lyst til. Hvis du bor alene, så sørg også for at behandle dig selv godt. Du kan godt dække et pænt bord og lave ordentlig mad til dig selv, selv om du er alene.

Hvis du synes, at du tilbringer for meget tid i dit eget selskab, kan du overveje et bofællesskab. Mange byer har også madklubber, hvor man spiser sammen. Du kan måske tage initiativ til en, hvis der ikke er en, hvor du bor? Eller til andre aktiviteter, f.eks. udflugter, sammen?

7. Vær opmærksom på dine reaktioner
Hvis du gennem længere tid føler dig ensom, risikerer du at opbygge en adfærd, som gør dig mistroisk over for andre. Selv om du i virkeligheden gerne vil tættere på andre, leder du hele tiden efter tegn på, at de vil dig det dårligt, og at du er isoleret. Det er en naturlig reaktion, en overlevelsesmekanisme skabt gennem flere hundred tusinde år: Hvis vores forfædre blev skilt fra flokken, var det bare om at være på vagt konstant. Men udstråler du konstant mistænksomhed, indbyder du ikke til fortrolighed og venskab.

Tænk over, hvordan du ser på andres handlinger. Hvis et menneske ikke svarer på din email inden for kort tid - tror du så, det er, fordi han eller hun ikke kan lide dig? Eller tænker du, at det nok bare er et spørgsmål om at have for lidt tid eller have glemt det ved et uheld? Hvis du hele tiden vælger den mest negative fortolkning, kan du støde andre fra dig, selv om du ønsker det modsatte. Du forstærker din følelse af ensomhed.

8. Pas på de sociale medier
Vi elsker de sociale medier, og de kan forstærke venskaber og forbindelser og skabe nye. Men de kan også forstærke en følelse af ensomhed. Hvis du igen og igen på Facebook og Twitter ser lykkelige opdateringer om andres fællesskab, kan du føle dig endnu mere udenfor, hvis du lige nu ikke har det på den måde.

Husk på, at du ser en redigeret udgave af andres liv. Vi er mere tilbøjelige til at dele det, som er succesfuldt og sætter os i et godt lys, end vores sorger og bekymringer og nedture. Ræk ud efter andre i stedet for at være tilskuer til andres liv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.