Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Psykolog Pia Callesen: Undgå konflikter og splid i julen

Julen er samværets og fællesskabets tid. Men når vi er meget sammen, giver det også grobund for konflikter og splid.

Cocktailen af samvær, ofte alkohol og en begivenhed med høj symbolsk betydning – kombineret med alle de daglige frustrationsmomenter, der kommer frem i lys lue, øger risikoen for konflikt. Det er derfor ikke så mærkeligt, at antallet af familier, der går i opløsning – og par og familier der søger terapi i og omkring juletid – er større end på andre tider af året.

Mere tid og samvær betyder også mere tid til at bekymre sig og diskutere uenigheder og problemer. Mange oplever desværre, at julen er fyldt med dårlige minder om delefamilier, ensomhed og svigt: ’Hvor skal julen holdes?’, ’Hvad nu hvis jeg skal sidde helt alene?’, ’Hvad nu hvis mor og far bliver uvenner?’, ’Hvad nu hvis Onkel Heine ikke kan styre sit alkoholindtag igen og går amok?’. Bekymringerne kan være mange og medføre stress og frustration.

Log ind på B PLUS og læs om, hvordan du undgår konflikter og splid i den ellers så søde juletid.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Undgå konflikter i julen
  • Guide: Sådan undgår du konflikter

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Julen er samværets og fællesskabets tid.Men når vi er meget sammen, giver det også grobund for konflikter og splid.

Cocktailen af samvær, ofte alkohol og en begivenhed med høj symbolsk betydning – kombineret med alle de daglige frustrationsmomenter, der kommer frem i lys lue, øger risikoen for konflikt. Det er derfor ikke så mærkeligt, at antallet af familier, der går i opløsning – og par og familier der søger terapi i og omkring juletid – er større end på andre tider af året.

Mere tid og samvær betyder også mere tid til at bekymre sig og diskutere uenigheder og problemer. Mange oplever desværre, at julen er fyldt med dårlige minder om delefamilier, ensomhed og svigt: ’Hvor skal julen holdes?’, ’Hvad nu hvis jeg skal sidde helt alene?’, ’Hvad nu hvis mor og far bliver uvenner?’, ’Hvad nu hvis Onkel Heine ikke kan styre sit alkoholindtag igen og går amok?’. Bekymringerne kan være mange og medføre stress og frustration.

Mange par og familier oplever, at kommunikationen i samlivet går i hårdknude, og de bruger typisk 5-10 timer dagligt på at gruble over den andens mangler eller skændes om forskellige prioriteter og behov.

Noget af det første vi råder folk til i julen og højtider med meget samvær er at øve sig på at begrænse den såkaldte gruble- og samgrublingstid. Samgrubling betyder, at man deler alle sine negative tanker med sine nærmeste. Nogle kalder det at ’læsse af’, ’få tømt rygsækken’ eller ’sørge for at bægeret ikke flyder over’.

Myterne vi lever efter

Vi har tit fået at vide, at jo mere vi taler om tingene, jo tættere kommer vi på løsninger og lærer hinanden bedre at kende. Denne proces er dog at sammenligne med at tisse i bukserne for at holde varmen. Først føles det rart at få lettet sit hjerte, men kort tid efter viser bagsiden af medaljen sig.

Faktum er nemlig, at 5-10 timers samgrublerier og diskussioner sjældent skaber løsninger men blot mere frustration: ’Hvorfor skændes vi altid?’, ’Hvorfor kan vi ikke finde ud af at tale sammen?’ eller ’hvorfor laver vi aldrig noget hyggeligt sammen?’

Det kan være en god idé at aftale, at man hver især lader sine triggertanker være i løbet af dagen og kun deler dem, hvis de ’stadig banker på’ om aftenen.

Parrene oplever at ved at begrænse sam-grublingen det meste af dagen, fordufter mange irritationer. Hvis man begrænser samgrublingen til max en halv time dagligt, så bliver dialogen meget mere konstruktiv og velovervejet fordi, man ikke hele tiden bliver fanget i ’følelsernes vold’, mister fornuften og pisker hinanden op i en spids.

Jeg vil ønske alle en glædelig jul – uden bekymringer!

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GUIDE: SÅDAN UNDGÅR DU KONFLIKTER

1. Bliv bevidst

Du har ca. 70.000 tanker, der går gennem hovedet dagligt. Nogle er positive, nogle negative. Når du får en negativ tanke her i juledagene, så begynd med at blive bevidst om de første tanker (triggertanker) du får.  Hvis du begynder at dvæle ved triggertankerne vil du opleve at dit humør daler og du holder liv i negative følelser som f.eks. frustration eller afmagt.

2. Max ½ times sam-grubling

Beslut dig/jer for at lade disse triggertanker være og først dele evt. uenigheder i et bestemt tidsrum: f.eks. kl. 20.00 til 20.30. ’Det du sagde i formiddags om, at jeg ikke gjorde mig nok umage gjorde mig virkelig vred’. Hav en snak på max en halv time om de ting, der stadig kører rundt i hovedet. Det er vigtigt, at I overholder tiden. Al irritation som vækkes udenfor jeres fastsatte tidspunkt, skal udskydes.  Hvis I ikke bliver færdige med snakken, kan i sagtens tage dialogen op igen dagen efter på samme tid. Husk sam-grubletiden er ikke obligatorisk men kun nødvendig hvis én af jer føler behovet. Ofte vil du opleve, at mange af problemerne slet ikke er så store, når du har fået dem på et par timers afstand. Du vil tilmed opleve, at I får en bedre dialog sammen, at du måske har glemt mange af de småting, der ellers ville have fyldt i løbet af dagen. Når klokken bliver 20.00 vil du/I opleve, at det kun er de allervigtigste ting, der fylder og som I kan løse sammen.

3. Girafsprog i stedet for Ulvesprog

Bliv på egen banehalvdel. Undgå Ulvesprog, men øv jer på Girafsprog. Ulvesprog handler om at kritisere og angribe den anden. Girafsprog handler om at blive på ’egen banehalvdel’ og give udtryk for egne behov og følelser.

Eksempler på Ulvesprog som tager udgangspunkt i den anden: ’Hvorfor er du er altid så sur?’, ’Du er en idiot’, ’Tag dig sammen!’

Eksempler på Girafsprog som tager udgangspunkt i dig selv: ’Jeg bliver ked af det, når du er sådan’, ’Jeg har brug for du er mere lyttende’, ’Jeg bliver vred, når du drikker så meget’.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.