Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overlæger slår alarm: Alt for mange ADHD-ramte får forkert medicin - sådan får du den rigtige behandling

Ny medicin gør det muligt at skræddersy behandlingen af ADHD til den enkelte, sådan som flere eksperter efterlyser. Alligevel udgør én type piller næsten al den ADHD-medicin, der udskrives i Danmark.

Selvom der de sidste 15 år er kommet en række nye piller på markedet mod ADHD, får langt de fleste stadig stukket den samme gamle pille i hånden af deres læge. Men sådan bør det ikke være, mener to førende eksperter i ADHD-behandling. De peger på manglende viden hos behandlere og efterlyser skræddersyet behandling.

”Når nærsynede danskere går til optikeren, går de hjem med den brille, der passer dem bedst. Det samme bør ADHD-ramte gøre. Men det sker desværre alt for sjældent,” lyder det fra psykiater og overlæge Jakob Ørnberg, der behandler ADHD-ramte og er debattør og foredragsholder på området.

Selvom ADHD ifølge Sundhedsstyrelsen er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge og i eksplosiv vækst blandt voksne, er der altså stadig lang vej til optimal behandling.

ADHD giver ikke de samme symptomer hos alle. Derfor skal alle heller ikke behandles ens.

LOG IND PÅ B PLUS og læs hele artiklen om den medicinske behandling af ADHD. Nogle har svært ved at koncentrere sig om en lidt kedelig eller svær opgave, andre er meget hyperaktive og impulsive og andre igen er meget stille og indadvendte. Derfor er skræddersyet behandling nødvendigt.

Du får:

  • Artikel: Overlæger slår alarm: Alt for mange ADHD-ramte får forkert medicin
  • Guide: Det bør du vide om medicinsk behandling af ADHD
  • Fakta: Gode råd når du tager ADHD-medicin
  • Fakta: Det kan den nye ADHD-medicin
  • Jesper, 40 år, har ADHD: Det hjalp først efter flere forsøg
  • Ronni, 39 år, har ADHD: Tilfældigt at jeg fandt den rette behandling

Ny medicin gør det muligt at skræddersy behandlingen af ADHD til den enkelte, sådan som flere eksperter efterlyser. Alligevel udgør én type piller næsten al den ADHD-medicin, der udskrives i Danmark.

Selvom der de sidste 15 år er kommet en række nye piller på markedet mod ADHD, får langt de fleste stadig stukket den samme gamle pille i hånden af deres læge. Men sådan bør det ikke være, mener to førende eksperter i ADHD-behandling. De peger på manglende viden hos behandlere og efterlyser skræddersyet behandling.

”Når nærsynede danskere går til optikeren, går de hjem med den brille, der passer dem bedst. Det samme bør ADHD-ramte gøre. Men det sker desværre alt for sjældent,” lyder det fra psykiater og overlæge Jakob Ørnberg, der behandler ADHD-ramte og er debattør og foredragsholder på området.

Selvom ADHD ifølge Sundhedsstyrelsen er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge og i eksplosiv vækst blandt voksne, er der altså stadig lang vej til optimal behandling.

ADHD giver ikke de samme symptomer hos alle. Derfor skal alle heller ikke behandles ens.

”Nogle har svært ved at koncentrere sig om en lidt kedelig eller svær opgave, andre er meget hyperaktive og impulsive og andre igen er meget stille og indadvendte. Derfor er skræddersyet behandling nødvendigt,” lyder opråbet fra psykiater Jakob Ørnberg.

Hans kritik bakkes op af et norsk studie fra sidste år, der viser, at når lægen systematisk skifter medicin til børn med ADHD - hvis behandlingen ikke har været effektiv eller giver for mange bivirkninger - stiger behandlingseffekten med 40 procent, fordi børnene ender på den medicin, der passer bedst til netop dem. Alligevel viser et registerstudie foretaget af blandt andet Statens Serum Institut og Syddansk Universitet, at 93 procent af den danske medicinske behandling af ADHD udgøres af én type medicin, nemlig methylphenidat-præparater, også kendt som Ritalin. Ritalin er altså trods ny viden og mange nye præparater på markedet stadigvæk standardbehandlingen i Danmark.

”Det norske studie påviser, at afprøver man tilstrækkelig mange præparater, kan man i de fleste tilfælde finde noget, der er effektivt,” bekræfter børne- og ungepsykiater og overlæge Tine Houmann fra Region Hovedstadens Psykiatri, Børne-og ungdomspsykiatrisk Center.

Netop i erkendelse af, at skræddersyet behandling bør blive langt mere udbredt, står Tine Houmann i spidsen for en arbejdsgruppe, der netop nu er i gang med at  lave nye letforståelige retningslinjer til de psykiatere, der opstarter ADHD-behandlingen.

”Vi anbefaler stadig methylphenidat som førstevalg, men vores retningslinjer skulle gerne gøre det meget nemmere for speciallæger at skifte præparat, hvis det primære præparat ikke virker. Den viden skal blive meget mere udbredt, end den er i dag.”

Jakob Ørnberg mener også, at viden om skræddersyet ADHD-behandling er alt for lille:

”Knowhow’en til at kunne behandle patienterne ordentligt er meget svingende stadigvæk. Der er alt for stor variation i behandlingstilbuddene til patienterne. Det er min klare vurdering, at der bl.a. er brug for opkvalificering af behandlingssteder”.

Når psykiatere alligevel oftest udskriver Ritalin og andre methylphenidatpræparater mod ADHD, skyldes det, at Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer kræver, at methylphenidat er lægens førstevalg. Både som ADHD-behandler og -forsker kan Tine Houmann godt se fornuften i det:

“Methylphenidat er det mest gennemprøvede præparat, som har været benyttet siden midten af det forrige århundrede. Dét er vigtigt, når man behandler børn og unge,” understreger Tine Houmann.

Først når førstevalgsmedicinen er afprøvet og ikke virker, kan lægen ordinere andre præparater.

Den medicinske behandling af ADHD er steget eksplosivt i Danmark. I perioden 1999-2013 er antallet af børn, der får piller mod ADHD steget 1.800 procent, mens det for voksne er steget 3.000 procent, hvilket svarer til, at 21.000 voksne danskere og 1,4 procent af alle danske børn fik medicin mod ADHD i 2013. Det viser tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det reelle antal ADHD-ramte i Danmark er dog meget højere. Ifølge ADHD-foreningen viser undersøgelser, at 1-3 procent af alle voksne har ADHD, svarende til 130.000 danskere og 2-3 procent af alle skolebørn, svarende til mere end 35.000.

Når mange går ubehandlet rundt skyldes det, at de er udiagnosticeret eller ikke ønsker behandling. Medicinsk behandling kan nemlig give bivirkninger som nedsat appetit, søvnbesvær, mavesmerter, hovedpine og svimmelhed, ligesom Ritalin og lignende præparater kan være afhængighedsskabende og ifølge et dansk studie fra 2014 fordobler børns risiko for at få problemer med hjertet. Men Jakob Ørnberg mener alligevel ikke, at man skal være bange for at lade sig selv eller sit barn behandle medicinsk:

“Mange patienter har en svært forvrænget fordomsfuld holdning til medicinen, som ikke passer på virkeligheden. Mange undersøgelser viser, at bivirkninger generelt ikke er særlig problematiske. Og det er et faktum, at risikoen ved ikke at lade sig behandle er større end ved behandling.”

Undersøgelser viser nemlig også, at risikoen for død, misbrug, kriminalitet, dårlig uddannelse og social eksklusion falder markant med medicinsk behandling af ADHD. Rockwool Fonden har endda vist, at Danmark kan spare cirka 2,8 milliarder kroner årligt, hvis danskere med ADHD bliver tilstrækkeligt behandlet.

Men det forudsætter den rette skræddersyede behandling, understreger Jakob Ørnberg:

”Ligesom man skal gå med briller resten af livet, skal mange også tage ADHD-medicin livslangt. Derfor er det væsentlig, at man finder den behandling, der virker bedst og har færrest bivirkninger,” forklarer psykiater og overlæge Jakob Ørnberg.

Jesper, 40 år, har ADHD: Det hjalp først efter flere forsøg

Jesper Jensen ”kørte med 180 km/t”, indtil han som 37-årig fik konstateret ADHD.  Men det tog tid at finde den rette medicin og dosis.

Han startede på 54 milligram centralstimulerende medicin. Efter en periode steg han til 72 milligram.

”Men der skete ikke rigtig noget”, fortæller Jesper Jensen fra Århus.

Efter 37 år, hvor han efter eget udsagn havde kørt med 180 kilometer i timen ud af en landevej uden at se faresignalerne, fik den tidligere slagtermester endelig diagnosen ADHD.

Efter en tur hos egen læge og et længere udredningsforløb, startede han helt efter bogen på det centralstimulerende middel Concerta, der hører til den medicintype, som ifølge Sundhedsstyrelsen skal prøves af før alt andet.

”Vi prøvede flere doser af, men jeg følte ikke rigtig, at der skete noget. Til sidst var jeg oppe på 108 milligram”, fortæller Jesper Jensen:

”Men jeg var stadig i min egen lille osteklokke”.

Han beskriver forløbet med at finde den rette behandling som at ”lede efter noget – jeg ved bare ikke hvad”.

For han har hele sit liv kun kendt til én tilstand. Nemlig følelsen af altid at hamre direkte igennem bjerget i stedet for at tænke sig om og at køre udenom.

”Jeg har altid haft meget høje tanker om mig selv. At jeg kunne det hele. Jeg havde ingen situationsfornemmelse. Jeg var en dobbeltdamper. Havde nemt have fem aftaler på samme tid. Uden at overholde en eneste af dem”, forklarer Jesper Jensen om livet før diagnosen, hvor han også brugte alkohol som selvmedicinering.

”Jeg var meget ustabil i alle aspekter af mit liv. Arbejde, kærester, misbrug og økonomi. Min hjerne var så højt kørende hele tiden, at jeg var helt ekstremt stresset”, forklarer han.

Derfor blev han gentagne gange fyret fra jobs blandt andet som slagter og slagtermester.

Først da en veninde til sidst sagde: ”Du tæsker derudaf, mand. Du har da ADHD”, faldt tiøren. Derefter diagnosen og så rejsen mod den rette behandling.

Efter at have prøvet flere forskellige doser af den samme medicin foreslog hans psykiater selv, at Jesper Jensen skiftede præparat. Det blev præparatet Strattera, der ifølge Sundhedsstyrelsen først må gives som andetvalg. Efter flere forsøg med øget dosis, ramte behandlingen plet.

”Fra at have kørt direkte igennem bjerget uden at se faresignalerne, er der nu kommet mere ro på i mit hoved. Jeg kan standse op og tænke over tingene. Jeg kan lytte og lade andre komme med bud på, hvordan jeg skal håndtere situationer”, fortæller Jesper Jensen, der også går til samtaler med en psykolog en gang om ugen. Forandringen fra før til nu, beskriver han således:

”Jeg er ved at finde mit indre jeg. For første gang i mit liv”.

Ronni, 39 år, har ADHD: Tilfældigt at jeg fandt den rette behandling

Medicinen mod ADHD hjalp ikke. Så Ronni Skat Persson gik ubehandlet rundt, indtil han tilfældigvis hørte om en ny behandling. Efter én pille var hele hans liv forandret.

Han kom aldrig til tiden. Glemte altid sine nøgler. Manglede situationsfornemmelse. Og knækkede halsen på store skoleopgaver. Ronni Skat Persson har aldrig været i tvivl om, at der var noget, der ikke fungerede. Som årene gik og kravene til ham blev større på HF, studiet, i parforholdet og på jobbet voksede fornemmelsen af at være dum og rigtig træt af sig selv.

”På HF fik jeg min første depression. Derefter fik jeg ret mange under mit fysioterapeutstudie. Jeg havde store problemer med at organisere og planlægge ordentligt, og derfor måtte jeg hele tiden kaste håndklædet i ringen”, fortæller Ronni Skat Persson om tiden før, han fandt ud af, hvad der egentlig var galt med ham.

Han troede, at han led af depressioner, men i virkeligheden var det uopdaget ADHD. Når han ser tilbage, har han nok lidt af ADHD hele sit liv.

”Jeg har altid fornemmet, at der var noget, som ikke fungerede. Også som barn. Jeg har altid været typen, der ikke kunne stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele. Det hele har altid været lidt ved siden af for mig”, fortæller Ronni Skat Persson, der aldrig har været hyperaktiv og ’hængt i gardinerne’, men til gengæld har haft mange andre typiske symptomer på ADHD som svært ved sociale kontakter, svært ved at aflæse situationer, ikke forstå, hvad der bliver sagt mellem linjerne, ikke kunne planlægge ordentligt og meget nemt blive distraheret.

Det var først, da hans kone, der er sygeplejerske, opdagede sammenfald mellem symptomer hos de ADHD-ramte børn, hun arbejder med, og hendes mands vanskeligheder, at brikkerne faldt på plads. Hun foreslog, at han opsøgte en psykiater. Som 33-årig fik han diagnosen ADHD.

”I starten var det rart at få at vide, at det ikke var fordi, jeg var dum eller mærkelig. Det er faktisk noget i hjernen, der er skyld i det. Jeg fik en forklaring, og det var rart”, fortæller Ronni Skat Persson.

Psykiateren giver ham et Ritalin-lignende præparat, som helt ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal afprøves før andre typer præparater. Men helt i hak faldt brikkerne ikke af den grund.

”Det virkede ikke. Jeg havde også været i tvivl, om de antidepressiver, jeg fik, virkede, så jeg tænkte, at der nok ikke rigtig var noget medicin, der virkede på mig”.

Derfor lever Ronni Skat Persson de næste 2-3 år uden ADHD-medicin.

”Jeg lever på den måde – on og off nedtrykt – færdiggør mit studie og prøver at være en så god far og mand som muligt”, fortæller han.

Men det var ikke nemt. Efter 3-4 måneder i sit første job som færdiguddannet fysioterapeut  knækker filmen for ham.

”Jeg går helt ned”, fortæller han om den nye depression, der rammer ham hårdt.

Igen vil tilfældighederne, at hans kone hører om en ny type ADHD-medicin, som virker godt på børn. Ronni Skat Persson må selv sin psykiater opmærksom på medicin og må også selv hele tiden gå til ham for at få justeret dosis. Efter en periode vil psykiateren ikke justere den mere op, så først efter Ronnie Skat Persson får en privatpraktiserende psykiater, rammer han en dosis, der passer til hans arbejdsdag og hverdag.

”Jeg kan sige uden at blinke, at dér vender mit liv. En time efter, jeg tager dén pille, går jeg i gang med bankpapirer, som jeg ikke har kunne overskue at kigge på i to år”, fortæller Ronni Skat Persson.

Han kommer også tilbage på arbejde, går op i tid og har passet sit job lige siden uden de store problemer.

”Selvfølgelig er der udfordringer. Jeg bliver stadig nemt distraheret, men nu opdager jeg, når det sker. Jeg er blevet meget bedre til at planlægge. Dér, hvor jeg arbejder, skal jeg have styr på mange aftaler hver dag, og det går fint. Det kunne jeg ikke tidligere”, forklarer han.

Forskellen på før og nu, beskriver han bedst med et billede:

”Hver dag var som at smide et puslespil på 1000 brikker ud på gulvet. Hverdagssituationer overvældede mig og fik mig til at gå i fosterstilling. Pludselig kunne jeg finde ud af at starte med hjørnebrikkerne og arbejde mig frem derfra”.

I dag har Ronni Skat Persson ét råd, han gerne vil give videre til andre i hans situation, hvis ADHD-medicinen ikke virker godt nok.

”Man skifte, hvis det ikke virker. Og som minimum finde en læge, der holder sig orienteret om nye ting, der sker. Det er jo tankevækkende, hvor meget styr, man kan få på sit liv, med den rette medicin”.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.