Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opdag diabetes i tide og forebyg hjerte-kar-sygdomme: Her er symptomerne

Diabetespatient Keld Jensen opdagede ved et tilfælde i forbindelse med deltagelse i et forsøg, at hans kranspulsårer næsten var kalket til. Fordi symptomerne på hjertesygdomme er meget svagere hos diabetespatienter havde han været en lille smule svimmel og ikke haft ondt i brystet.
Diabetespatient Keld Jensen opdagede ved et tilfælde i forbindelse med deltagelse i et forsøg, at hans kranspulsårer næsten var kalket til. Fordi symptomerne på hjertesygdomme er meget svagere hos diabetespatienter havde han været en lille smule svimmel og ikke haft ondt i brystet.

Danskere med diabetes er ikke klar over, at de er i højrisiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme er to til fire gange større, hvis man har diabetes. Det er mange diabetespatienter bare ikke klar over, viser en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet YouGov. Samtidig går mange danskere rundt med diabetes uden at vide, at de har sygdommen.

I undersøgelsen svarer en fjerdedel af diabetespatienterne, at de aldrig har hørt om den øgede risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og en tredjedel svarer, at de ikke føler sig godt nok informeret om sammenhængen mellem diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Undersøgelsen kommer ikke bag på seniorforsker ved Steno Diabetes Center Frederik Persson.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du som diabetiker undgår de farlige hjerte-kar-sygdomme, samt hvordan du opdager diabetes i tide, hvis du ikke allerede lider under sygdommen. Her har vi samlet alt du skal vide...

Det får du:

  • Artikel om forebyggelse: Patienter overser alvorlig trussel
  • GUIDE: Opdag diabetes og forebyg hjerte-kar-sygdom
  • Artikel om svage symptomer: 'Jeg troede, svimmelheden kom fra min nakke' (mød 67-årige Keld Jensen)

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Danskere med diabetes er ikke klar over, at de er i højrisiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme er to til fire gange større, hvis man har diabetes. Det er mange diabetespatienter bare ikke klar over, viser en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet YouGov. Samtidig går mange danskere rundt med diabetes uden at vide, at de har sygdommen.

I undersøgelsen svarer en fjerdedel af diabetespatienterne, at de aldrig har hørt om den øgede risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og en tredjedel svarer, at de ikke føler sig godt nok informeret om sammenhængen mellem diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Undersøgelsen kommer ikke bag på seniorforsker ved Steno Diabetes Center Frederik Persson.

»Jeg møder ofte patienter, der har svært ved at forstå, at de skal have medicin mod hjerte-kar-sygdomme og tjekkes for kolesterol og blodtryk, når det nu er blodsukkeret, det er galt med,« siger han.

I Danmark lever mere end 300.000 mennesker med diabetes, og det antal er fordoblet i de seneste ti år. Derudover har 200.000 danskere diabetes uden at have opdaget det, og de er derfor slet ikke opmærksomme på den øgede risiko.

Frederik Persson forklarer, at man ikke kender den præcise årsag til, at man som type-2-diabetespatient har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men det ser ud til, at det høje blodsukker forstærker åreforkalkningen, således at man er biologisk ældre og dermed bliver ramt tidligere og hurtigere af åreforkalkning end personer uden diabetes. Og så mærker diabetespatienterne ikke symptomerne i samme grad.

»De oplever ikke nødvendigvis de klassiske symptomer på hjertesygdom som stærke smerter og trykken for brystet. I stedet oplever de måske bare en øget træthed eller åndenød og går derfor ikke til lægen i tide,« siger Frederik Persson.

Kan være svært at acceptere

Det er ikke noget nyt, at diabetespatienter har øget risiko for hjertesygdom. Men når mange diabetes-patienter alligevel ikke har fanget alvoren, mener han, at det hænger sammen med, at det kan være svært at acceptere, at man har forøget risiko for en lang række sygdomme, når man som diabetespatient ikke rigtig mærker sin sygdom. Og det er da heller ikke fordi, at man skal gå og være bekymret hele tiden.

»Man skal bare være opmærksom på den øgede risiko og tage snakken med sin læge om risikofaktorerne,« siger Frederik Persson.

Der ser ud til at være en direkte sammenhæng mellem en øget opmærksomhed på risikoen og udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. I de lægepraksis, hvor man som en forebyggende indsats behandler flest diabetespatienter mod forhøjet kolesterol, er sygeligheden og dødeligheden lavere end i de praksis, som behandler færrest. Det fortæller Torsten Lauritzen, lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere praktiserende læge gennem 32 år.

»Derfor er det nærliggende, at det er lægernes tro på, om sådan en behandling hjælper, der slår igennem,« siger han.

I YouGov-undersøgelsen svarer en femtedel af diabetespatienterne, at de aldrig har fået tjekket deres kolesteroltal.

Torsten Lauritzen mener, at hvis man vil forebygge hjerte-kar-sygdomme, bør stort set alle, som har type-2-diabetes, tage kolesterolsænkende medicin og blodtrykssænkende medicin, hvis blodtrykket er for højt.

Ikke alle har forstået det

Han tror nu, at de fleste diabetespatienter har hørt det, men at ikke alle har forstået det. I hvert fald oplever han selv, at mange patienter godt ved, de skal holde øje med deres kolesterol.

»Men jeg er sikker på, at mange ikke har forstået, at de bliver behandlet for at forebygge, at de bliver syge, fordi de har to til fire gange større risiko for hjerte-kar-sygdomme,« siger Torsten Lauritzen.

Selv forsøger han i sin opfordring til patienterne ikke at true dem til at tage medicin ved at køre en skræmmekampagne om øgede risici. I stedet siger han:

»Det er rigtig godt, at vi har fundet ud af, at du har diabetes, for så har vi mulighed for at forebygge eventuelle følgesygdomme.«

Torsten Lauritzen, lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen. foto: Martin Dam Kristensen

GUIDE: TRIN 1 og TRIN 2

Trin 1: Opdag diabetes
Jo længere tid, du går med uopdaget diabetes, des større er risikoen for hjerte-kar-sygdom og andre følgesygdomme. Har du et eller flere af disse symptomer, kan du have type-2-diabetes:

  1. Hyppige toiletbesøg forstyrrer din nattesøvn, og generelt tisser du ofte.
  2. Konstant tørst – du har en følelse af at være tør i munden.
  3. Træthed og døsighed, uanset hvor meget du sover.
  4. Sløret syn og dine øjne er mere tørre end normalt.
  5. Hud og slimhinder får let infektioner.
  6. Kvalme og appetitmangel og dermed også vægttab, selvom din kost og livsstil ikke er ændret.
  7. Kløe og svamp omkring kønsorganerne
  8. Vanskelig sårheling, som kan give infektioner.
  9. Følelsesforstyrrelser – især i benene.

Trin 2: Forebyg hjerte-kar-sygdom

Diabetespatienter skal være opmærksomme på en række faktorer:

  1. Blodtryk skal du have tjekket hver tredje måned. Det systoliske blodtryk (det høje) bør ligge under 130 mmHg, og det diastoliske blodtryk (det lave) bør ligge under 80 mmHg
  2. Kolesterol skal du have tjekket mindst én gang om året. Målene er sat lavere for diabetikere på grund af den øgede risiko for åreforkalkning. Totalkolesterol bør ligge under 4,5 mmol/l. Dit LDL-kolesterol bør ligge under 2,5 mmol/l.
  3. Rygning øger også den i forvejen forhøjede risiko for at få en hjertesygdom. Derfor er rygestop en meget vigtig del af i forebyggelsen.
  4. Overvægt øger også risikoen. BMI (vægt divideret med højde i meter) bør være under 30 og taljemål under 102 cm for mænd og 88 for kvinder.
  5. Symptomer på hjerte-kar-sygdomme er ofte svagere hos diabetespatienter, der ikke nødvendigvis oplever stærke smerter i brystet. Gå derfor til lægen, hvis du oplever svage symptomer som øget træthed og hyppig åndenød.

Kilde: Diabetesforeningen

Artiklen fortsætter under billedet

’Jeg troede, svimmelheden kom fra min nakke’

Af Sine Bach Jakobsen, sija@bt.dk

67-årige Keld Jensen er egentlig det, man kan kalde en ’mønster-patient’. Han møder op til alle kontroller, tager sin kolesterol-medicin og deltager gerne i forskellige projekter på Steno Diabetes Center. Alligevel var det ved et tilfælde, at lægerne opdagede to forsnævringer i kranspulsårerne hos diabetespatienten.

»De var lukket 80 og 90 procent til, så det var i sidste øjeblik, jeg kom,« siger Keld Jensen godt en måned efter, at han fik udvidet pulsårerne, så blodet igen kunne strømme til hjertet.

​Diabetes i 20 år

Det er et år siden, at Keld Jensen modtog et brev fra Steno Diabetes Center, hvor han blev spurgt, om han ville deltage i et forsøg. Keld Jensen har haft diabetes i over tyve år, så han har efterhånden lært ’at man lige så godt kan sige ja med det samme, for ellers så ringer de bare om en måned og følger op på brevet’. Og det skulle vise sig at være heldigt for ham.

Han blev nemlig indkaldt til en undersøgelse, hvor han skulle havde taget et billede af sit hjerte, mens det var under stress. Så langt nåede han dog ikke i første omgang, da forundersøgelsen viste, at han havde hjerteflimmer – hans hjerte slog et ekstra slag. Først efter at han havde modtaget medicinsk behandling mod hjerteflimmer over en længere periode, fik han derfor endelig taget et billede af hjertet.

»Jeg var på det tidpunkt ikke klar over, at der var noget galt. Hjerteflimmeren var der styr på,« siger han.
Og da han ikke fik noget svar fra scanningen af hjertet, tænkte han, at han ikke fejlede noget. Alligevel ringede hans kone flere gange til hospitalet for at få svar.

»Og tredje gang fik vi så at vide, at jeg skulle ind at have undersøgt min kranspulsåre med det samme,« siger Keld Jensen.
I begyndelsen af februar fik han derfor foretaget en kranspulsåreundersøgelse gennem lysken, hvor de to forsnævringer blev opdaget og udvidet igen.

»Og jeg fik at vide, at sukkersygepatienter som mig ikke altid får stærke brystsmerter, som andre ville få,« siger Keld Jensen.

Til lægen med det samme

Han havde godt nok følt sig lidt svimmel: »Men det troede jeg kom fra nakken,« siger han.

Han slap heldigvis med forskrækkelsen og er igen på benene. Men han har lært, at man som diabetes-patient skal være ekstra opmærksom på svage symptomer.

»Hvis jeg bliver svimmel igen, går jeg til lægen med det samme.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.