Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Oliver brækkede ryggen mens han sov: 550.000 danskere ramt - sådan undgår du skjult knoglesygdom

Kørestolen, som Oliver Bahne sad i før operationen, bliver solgt på auktion i Odd-Fellow Palæet den 22. juni. Overskuddet går til Osteoporoseforeningen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Kørestolen, som Oliver Bahne sad i før operationen, bliver solgt på auktion i Odd-Fellow Palæet den 22. juni. Overskuddet går til Osteoporoseforeningen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Mange danskere går rundt med kogleskørhed uden at vide det. Det gjaldt også 40-årige Oliver Bahner indtil den dag, han vågnede op med en brækket ryg

Mobilens vækkeur ringede som en hvilken som helst anden morgen, men den morgen i august sidste år var der noget ravruskende galt. 39-årige Oliver Bahner lå i sin seng og kunne ikke bevæge sig.

»Jeg kunne ikke engang dreje mig i sengen, og jeg havde ekstreme smerter i ryggen,« fortæller Oliver Bahner.

Det eneste, han kunne bevæge, var armene, og heldigvis kunne han lige nå mobilen på bordet og ringe efter hjælp. En ambulance kørte ham til hospitalet i Gentofte, hvor lægen stillede en overraskende diagnose ...

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hele Olivers episode, der bare på en enkelt nat ændrede hans liv. Få meget mere at vide om den lumske sygdom som først viser sine tegn, når det er for sent. Hele 550.000 danskere er estimeret til at lide af knogleskørhed - kun meget få ved det, og derfor er der også kun under 25 % af de ramte, der bliver behandlet for sygdommen.

Det får du:

  • Artikel: Brækkede ryggen mens han sov
  • Fakta om knogleskørhed
  • Knogleskærhed i tal

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Mange danskere går rundt med kogleskørhed uden at vide det. Det gjaldt også 40-årige Oliver Bahner indtil den dag, han vågnede op med en brækket ryg

Mobilens vækkeur ringede som en hvilken som helst anden morgen, men den morgen i august sidste år var der noget ravruskende galt. 39-årige Oliver Bahner lå i sin seng og kunne ikke bevæge sig.

»Jeg kunne ikke engang dreje mig i sengen, og jeg havde ekstreme smerter i ryggen,« fortæller Oliver Bahner.

Det eneste, han kunne bevæge, var armene, og heldigvis kunne han lige nå mobilen på bordet og ringe efter hjælp. En ambulance kørte ham til hospitalet i Gentofte, hvor lægen stillede en overraskende diagnose:

»Du har brækket ryggen, min ven.«

»Men jeg har jo bare ligget og sovet,« svarede han lægen.

Aftenen før var der ingen tegn på, at fem ryghvirvler i løbet af natten skulle falde sammen, så han nu har mistet 10 centimeter af sin højde.

Knogleskørhed er forklaringen - også kaldet osteoporose. En sygdom, der æder knoglemassen, og gør knogler skrøbelige og porøse, så de brækker ved selv små belastninger. Ifølge Osteoporoseforeningen lider 550.000 danskere af knogleskørhed - langt de fleste uden at vide det. Derfor er under 25 procent i behandling for sygdommen. Det er nu sjældent, at sygdommen rammer mænd helt ned i 40 års alderen, fortæller Lars Hyldstrup, overlæge på endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital.

»Det lyder meget usædvanligt, især fordi ryggen er faldet sammen, mens han sov,« siger han.

Når det er sagt, så er det ikke unormalt, at folk ikke mærker til sygdommen, før knoglerne giver efter.

»Sygdommen opfører sig som en listetyv, der gradvist enten hurtigt eller langsomt stjæler kalk fra knoglerne, uden at man oplever et eneste symptom. Og så kommer alle symptomerne først, når knoglen knækker,« siger Lars Hyldstrup.

Vær opmærksom

Derfor skal man være opmærksom på at blive, undersøgt, hvis man er i risikogruppen, f.eks. hvis ens forældre eller søskende har knogleskørhed. Normalt behøver sådan en undersøgelse dog ikke at finde sted, før mænd runder 50 år og kvinder går i overgangsalderen. Men som med så mange andre sygdomme, så gælder det også for knogleskørhed, at jo tidligere man opdager den, des bedre har man mulighed for at forebygge, at den udvikler sig.

Oliver Bahners sammenfald i ryggen er ifølge Lars Hyldstrup en af de alvorligste måder, sygdommen kommer til udtryk på.

»Det giver kroniske smerter i ryggen og nedsat bevægelighed. Populært sagt, er det jo dronning Ingrid-modellen. Det er meget indgribende i folks livskvalitet og livslængde,« siger han.

Oliver Bahner er stadig ved at acceptere, at han i en tidlig alder har fået en kronisk sygdom, der kun bliver værre, mens hans selv bliver lavere. Og for en mand, der har arbejdet i pladebranchen, på Nordisk Film og haft sin egen café, så er det især svært at forestille sig ikke at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Han gør nu, hvad han kan, for at holde gejsten oppe. Og her kommer den multifarvede kørestol ind i billedet. Egentlig var stolen - en afdød nabos, som han fandt i opgangen - grim og sort. Men Oliver Bahner fik kunstneren Kristian Hornsleth til at dekorere stolen og begyndte samtidig en indsamling på Facebook til dækning af materiale. Derfra gik det stærkt. Opslaget blev delt af bl.a. Lars Seier Christensen fra Saxo Bank og Rasmus Seebach, og kort tid efter var der indsamlet 50-60.000 kroner. Overskuddet sendte han til Osteoporoseforeningen, og samme vej ryger nu den pengesum, som kørestolen bliver solgt for på en auktion i Odd-Fellow Palæet 22. juni. Efter operation og genoptræning har Oliver Bahner nemlig rejst sig fra stolen og kan nu gå med stok.

»Mit håb er, at vi kan få mere fokus på at opdage knogleskørhed tidligere - før det går galt. Det er jo en sygdom, man ikke aner, man har, før man lige pludselig en dag vågner op og ligner dronning Ingrid,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.