Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny banebrydende kræftforskning: Her er midlet mod tarmkræft

Et lovende præparat, der lige nu er ved at blive udviklet i Danmark, kan måske i fremtiden forhindre tusindvis af danskere i at dø af den lumske tarmkræft

Der er godt nyt for patienter med tarmkræft. Fremover vil behandlingen nemlig blive langt mere effektiv, hvis foreløbige resultater viser sig at holde stik. Samtidig vil medicinen måske også kunne bruges mod en lang række andre former for kræft.

Det er Ballerup-virksomheden Symphogen, der står bag udviklingen af det nye kræftlægemiddel Sym004, som indtil videre har været otte år undervejs. Medicinen bliver lige nu testet på 254 patienter, der ikke reagerer på eksisterende behandling, og som derfor må sætte deres lid til, at forskernes forsøg virker. Foreløbige resultater har dog vist sig i form af »stærke data«, det vil sige, at kræften i nogle tilfælde er skrumpet ind med op til 30 pct. Derfor håber virksomheden bag nu på, at man kan udvide forskningen til såkaldte fase 3 forsøg, der er skridtet før, et produkt bliver godkendt til ’almindelige mennesker’.

Log ind med B PLUS og læs meget mere om den nye kræftmedicin der fremadrettet vil kunne forebygge tarmkræft og redde tusindvis af menneskeliv. 1 ud af 20 danskere rammes i livet af tarmkræft, og årligt dør 2000 af den udbredte folkesygedom. Læs her hvad du selv kan gøre for at undgå sygedommen og bliv klogere på kræftforskning og screeningstilbud samt hvordan den nye medicin adskiller sig fra de nuværende behandlinger.

Det får du:

  • Artikel: Nyt middel mod tarmkræft
  • Fakta: Behandlingen
  • Artikel: To ud af tre tager imod screeningstilbud
  • Guide: 9 råd: Sådan undgår du tarmkræft

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Et lovende præparat, der lige nu er ved at blive udviklet i Danmark, kan måske i fremtiden forhindre tusindvis af danskere i at dø af den lumske tarmkræft

Der er godt nyt for patienter med tarmkræft. Fremover vil behandlingen nemlig blive langt mere effektiv, hvis foreløbige resultater viser sig at holde stik. Samtidig vil medicinen måske også kunne bruges mod en lang række andre former for kræft.

Det er Ballerup-virksomheden Symphogen, der står bag udviklingen af det nye kræftlægemiddel Sym004, som indtil videre har været otte år undervejs. Medicinen bliver lige nu testet på 254 patienter, der ikke reagerer på eksisterende behandling, og som derfor må sætte deres lid til, at forskernes forsøg virker. Foreløbige resultater har dog vist sig i form af »stærke data«, det vil sige, at kræften i nogle tilfælde er skrumpet ind med op til 30 pct. Derfor håber virksomheden bag nu på, at man kan udvide forskningen til såkaldte fase 3 forsøg, der er skridtet før, et produkt bliver godkendt til ’almindelige mennesker’.

Lovende forskning

»Vi har for længst dokumenteret en unik virkningsmekanisme, der viser, at Sym004 er bedre end eksisterende produkter. Men vi mangler stadig flere gennemprøvninger, der kan overbevise os om, at det har den ønskede effekt,« siger administrerende direktør i Symphogen Kirsten Drejer.

I korte træk går behandlingen ud på, at man med medicin bestående af såkaldte antistoffer angriber kræftcellerne, så de bliver ødelagt. Det betyder, at man formentlig vil være i stand til at forlænge livet med op til 50 pct. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det derfor »lovende forskning«.

»Når først kræften har spredt sig, er det meget vanskeligt at kurere tarmkræft, og derfor er det jo vigtigt med nye metoder, der kan angribe kræftcellerne på en ny måde,« siger overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen.

Han bevarer et positivt syn på medicinen, også selvom den ikke helt kan helbrede sygdommen:

»Meget kræftbehandlig går i dag ud på at omdanne kræft til en kronisk tilstand, hvor man ikke bliver helbredt, men hvor man får en behandling, der kan holde sygdommen nede. Prisen for helbredelse er jo ofte enorm forstået på den måde, at der ved meget kræftbehandling er mange bivirkninger, som man skal leve med resten af livet. Derfor kan det give mening med en blidere behandling som denne over længere tid,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen. I dag får ca. 4.200 danskere hvert år stillet en tarmkræft-diagnose - omkring 2.500 dør. Og selvom der i de senere år er kommet et øget fokus på forebyggelse bl.a. i form af et screeningsprogram, der sikrer, at alle på 50-74 år kan blive undersøgt, vil der stadig være behov for det nye lægemiddel:

»Screeningen er meget sikker, og vi opdager mange tilfælde af kræft. Men problemet er, at der ikke er 100 pct. opbakning til det - det vil sige, at det ikke er alle, der tager imod tilbuddet. Derfor vil der altid være brug for nye typer behandling,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Den opfattelse deler Kirsten Drejer:

»Det er nogle af de patienter, vi ved har brug for bedre lægemidler. Derudover håber vi på, at vi vil kunne hjælpe andre typer patienter med kræft,« siger hun og henviser til, at man formentlig også vil kunne bruge lægemidlet til kræft i spiserøret, hals- og nakkekræft samt visse typer lungekræft. Nøjagtig hvor længe der går, inden lægemidlet vil kunne hjælpe syge danskere, er endnu uvist. Men forhåbentlig i 2018-2020, spår den administrerende direktør.

BEHANDLINGEN

Det nye lægemiddel adskiller sig fra eksisterende lægemidler, ved at det ikke bare blokerer men nedbryder kræftcellers ’livliner’ helt

Kræftcellen vokser ved, at EGF-væksthormoner binder sig til EGF-receptorer - en slags modtagere, der stritter ud fra cellen. På den måde fungerer receptorerne som en slags livline for kræftcellen.

For at bekæmpe tarmkræft bruger man såkaldte antistoffer: Erbitux og Vectibix. De virker på den måde, at de kan binde sig til receptorerne og dermed blokere dem, så væksthormonerne ikke kan komme til. Livlinen er dermed blokeret.

Det nye lægemiddel Sym004 er en blanding af to antistoffer, der binder sig til receptorerne. Men Sym004 blokerer ikke blot receptorerne, men stresser cellen til at trække EGF-receptoren ind i sit indre og nedbryde den. Livlinen bliver dermed ødelagt.

Netop den forskel, at receptorerne nedbrydes helt, er tilsyneladende årsag til, at Sym004 i forsøg har vist sig at være de eksisterende anti- stoffer overlegent mod bl.a. tarmkræft, lungekræft, spiserørskræft samt hals- og nakkekræft.

Hvad er antistoffer?

Når vi bliver syge, danner vores immunforsvar såkaldte antistoffer for at beskytte os mod virus, bakterier eller f.eks. kræftceller. Immunforsvaret genkender f.eks. en bakterie og producerer det specifikke antistof, som virker mod den pågældende bakterie-type.

Problemet med kræftceller er - i modsætning til bakterier og andre udefrakommende ’trusler’ - at deres dna hele tiden ændres. Derfor er det svært for immunforsvaret at genkende kræften og bekæmpe den med det rette antistof. Forskere udvikler derfor kunstige antistoffer, som kan sprøjtes ind i kroppen og virke på de specifikke kræftceller.

TO UD AF TRE TAGER IMOD SCREENINGSTILBUD

Opbakningen til et nyt landsdækkende screeningstilbud for tarmkræft lever op til forventingerne

Knap to ud af tre har taget imod et nyt tilbud om screening for kræft i tyk-og endetarm. Det viser den første opgørelse af det nye landsdækkende tilbud til alle i aldersgruppen 50-74 år.

Det lever op til forventingerne om, at mellem 45 og 65 pct. ville tage imod tilbuddet. Ud af den gruppe, der blev screenet, fandt man tarmkræft hos godt seks pct. De fleste tilfælde var på et tidligt stadie, hvilket øger muligheden for helbredelse.

I cancerregistret kan man også aflæse en stigning i antallet af diagnosticerede kræfttilfælde i fordøjelsesorganerne efter screeningen er indført. I 2013 fik 7.285 diagnosen, mens tallet i 2014 var 8.300.

Formålet med screeningsprogrammet er, at man opdager kræften på et så tidligt stadie, at man med tiden vil se et fald i dødeligheden. Derudover vil man også opdage og fjerne forstadier til tarmkræft, og dermed på sigt se et fald af tarmkræfttilfælde i det hele taget.

Hvis du er mellem 50 og 74 år, vil du i løbet af tidsperioden fra 2014-2018 blive indkaldt til screening. Hvornår præcis afhænger af, i hvilken måned du er født. Screeningen forgår ved, at man afleverer en prøve af ens afføring, som så bliver undersøgt for usynligt blod. Bliver der fundet blod i afføringen, vil man få et tilbud om en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (koloskopi).

Det forventes, at man i løbet af de første to screeningsårs vil finde cirka 2.000 tilfælde af tarmkræft. Indtil videre er det kun tallene fra 2014, der er opgjort. Opgørelsen af tal fra 2015 vil komme i løbet af dette år.

9 RÅD: SÅDAN UNDGÅR DU TARMKRÆFT

  • SNØR LØBESKOENE og få pulsen banket op, så sveden pibler frem, mindst 20 minutter to gange om ugen.
  • SNUP CYKLEN på arbejde, gå en tur om aftenen eller sørg på anden måde for at få fysisk aktivitet ind i dine daglige rutiner, så du bliver forpustet mindst 30 minutter hver dag.
  • GNAV GRØNTSAGER og frugt. Spiser du mere end 600 gram frugt og grønt om dagen, har du mindre risiko for at få kræft, sammenlignet med dem, der spiser 200 gram eller mindre.
  • FANG FISKEN i køledisken mindst to gange om ugen. Fisk indeholder blandt andet D-vitamin, som kan være med til at forebygge kræft.
  • SÆT PROPPEN I flasken Alkohol er kræftfremkaldende, og risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages.
    SMID BILDÆKKET da overvægt er en risikofaktor for blandt andet kræft i tyktarmen. Jo mere man vejer, des større er risikoen.
  • SPIS HAVREGRYN og rugbrød. Hvis du spiser 90 gram fuldkorn om dagen, mindskes risikoen for tarmkræft med hele 17 procent.
  • DROP BACON og andet forarbejdet kød som, skinke og spegepølse, da det kan øge risikoen for kræft. Spis i det hele taget ikke mere end 500 gram rødt kød som oksekød, svinekød eller lam om ugen.
  • SKOD CIGARETTEN da tobaksrøg indeholder cirka 70 kræftfremkaldende stoffer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.