Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Motion bag g igt-epidemi: Læs om symptomerne du skal holde øje med og undgå gigtsmerter

Når folk er aktive og motionerer, opdager de gigtsmerter. Derfor er antallet af patienter steget med 40 procent.

Flere og flere patienter bliver behandlet for slid- eller leddegigt på de danske sygehuse. Faktisk er antallet af behandlinger steget med hele 40 pct. fra 318.00 i 2009 til 446.000 i 2015, viser nye tal fra landspatient­registret.

Den voldsomme stigning skyldes dog ikke, at vi slider mere på vores led, men vi er blevet mere opmærksomme på symptomerne, fordi vi ønsker en aktiv alderdom uden smerter langt oppe i årerne. Det forklarer professor Merete Hetland ved Københavns Center for Gigtforskning på Rigshospitalet i Glostrup.

820.000 danskere lider i dag af slidgigt, mens det ’kun’ er omkring 50.000 danskere, der er ramt af leddegigt. Begge sygdomme kan være meget smertefulde at leve med. Ved leddegigt er det nødvendigt med stærk medicin for at undgå, at de angrebne led bliver ødelagt og mere eller mindre ubrugelige. Medicinen skal ofte tages resten af livet, hvor man ved slidgigt kan slippe af med sine smerter ved f.eks. vægttab, motion eller i værste fald operation i knæ eller hofte. Den øgede behandling af begge sygdomme på sygehusene er ikke nødvendigvis negativ, understreger professoren:

»Vi er blevet klogere på leddegigt, og vi har opdaget, at en tidlig og aggressiv behandling kan gøre, at denne gruppe patienter kan få et langt bedre liv med færre sygemeldinger og færre, der går på førtidspension, fordi vi kan bremse sygdommens udvikling. Så vi ser også en stigning i antal patienter, fordi praktiserende læger er blevet bedre til at få sendt patienten til speciallæge, der kan give den rigtige behandling,« siger Merete Hetland.

LOG IND PÅ B PLUS og læs hele artiklen om gigt og få et overblik over de forskellige symptomer på både slid- og leddegigt, samt en guide til hvordan du kan mindske ledbesvær.

Du får:

  • Artikel: Motion bag g igt-epidemi
  • Fakta: Slidgigt og ledgigt
  • Fakta: Gigt i tal
  • Guide til at mindske ledbesvær
  • Guide: Symptomer på gigt

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Når folk er aktive og motionerer, opdager de gigtsmerter. Derfor er antallet af patienter steget med 40 procent.

Flere og flere patienter bliver behandlet for slid- eller leddegigt på de danske sygehuse. Faktisk er antallet af behandlinger steget med hele 40 pct. fra 318.00 i 2009 til 446.000 i 2015, viser nye tal fra landspatient­registret.

Den voldsomme stigning skyldes dog ikke, at vi slider mere på vores led, men vi er blevet mere opmærksomme på symptomerne, fordi vi ønsker en aktiv alderdom uden smerter langt oppe i årerne. Det forklarer professor Merete Hetland ved Københavns Center for Gigtforskning på Rigshospitalet i Glostrup.

»Helt generelt kan man sige, at der er flere – også i en høj alder – som har det relativt godt og lever et aktivt liv. Derfor har de også et ønske om at kunne fortsætte med at være aktive og søger derfor behandling. De ser måske, at deres venner har fået en vellykket operation med en ny hofte eller nyt knæ. Så hvis de ikke selv kan gå så langt pga. dårlige knæ, så tænker de, at det måske er værd at prøve. Vi kan se en stigning af folk, der bliver behandlet for slidgigt i knæene,« siger hun.

Mange lider af sygdommen

820.000 danskere lider i dag af slidgigt, mens det ’kun’ er omkring 50.000 danskere, der er ramt af leddegigt. Begge sygdomme kan være meget smertefulde at leve med. Ved leddegigt er det nødvendigt med stærk medicin for at undgå, at de angrebne led bliver ødelagt og mere eller mindre ubrugelige. Medicinen skal ofte tages resten af livet, hvor man ved slidgigt kan slippe af med sine smerter ved f.eks. vægttab, motion eller i værste fald operation i knæ eller hofte. Den øgede behandling af begge sygdomme på sygehusene er ikke nødvendigvis negativ, understreger professoren:

»Vi er blevet klogere på leddegigt, og vi har opdaget, at en tidlig og aggressiv behandling kan gøre, at denne gruppe patienter kan få et langt bedre liv med færre sygemeldinger og færre, der går på førtidspension, fordi vi kan bremse sygdommens udvikling. Så vi ser også en stigning i antal patienter, fordi praktiserende læger er blevet bedre til at få sendt patienten til speciallæge, der kan give den rigtige behandling,« siger Merete Hetland.

Kan blive på arbejdsmarkedet

»Det er fantastisk godt, at vi i højere grad kan holde flere leddegigtpatienter på arbejdsmarkedet end for 10 år siden, men vi er ikke i mål endnu. Vi kan stadig blive bedre til at ­behandle. Noget af det, vi undersøger lige nu, er, om vi kan lægge noget af behandlingen om til telemedicin, hvor patienten selv står for dele af overvågningen af behandlingen,« siger hun.

De mange behandlinger og antallet af patienter forventes ikke fremover at falde. Tværtimod, forudser overlæge Ole Simonsen, der er specialiseret i slidgigt, og arbejder ved Center of Excellence for Osteoarthritis ved Aalborg Universitetshospital:

»Det er rystende, at så mange mennesker lider af smerter og dermed ikke er i stand til at leve et ordentlig liv. Fra USA ved vi, at der vil ske en 700 pct. stigning bare i antallet af knæoperationer hen mod 2030. Derfor er det enormt vigtigt, at vi sætter tidligt ind. Allerede fra folkeskolen skal vi lære at passe på vores bevægeapparat og korrigere eventuelle fejlstillinger, så vi kan leve et aktivt liv uden smerter, også når vi har rundet de 50 år,« siger han.

Ole Simonsen påpeger desuden vores ’vestlige livsstil’ som mulig årsag til de mange tilfælde af slidgigt:

»Vi mener at kunne se, at inflammation (betændelse, red.) i leddene er et stigende problem. Ikke fordi vi slider mere i det, end folk gjorde for 30 år siden, men måske fordi vi har skabt en livsførelse med for lidt fysisk aktivitet og øget fedtindhold i maden,« siger han.

Kost er vigtig

Ernæringsekspert og forfatter til bogen ’Antiinflammatorisk kost’ Martin Kreutzer sagde da også tidligere på måneden til BT:

»Særligt gigt-patienter kan opnå stor gevinst ved at spise en kost fyldt med f.eks. fed fisk, grøntsager og bær. Anderledes vanskeligt er det med demens, som opstår over en lang årrække, og som derfor er sværere at bekæmpe med maden alene,« sagde han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.