Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lider du af hårtab? Kvinder er lige så ramt som mænd

Lige så mange kvinder som mænd taber håret. Som regel skyldes alder. Men der kan også være sygdom eller stress på spil. Bliv klogere på dit hårtab og, hvad du kan gøre ved det.

OPRET ABONNEMENT PÅ B PLUS og læs meget mere om hårtab, hvad det skyldes og hvordan du bedst passer på dit hår.

Det får du:

  • Artikel: Alder og sygdom giver hårtab: 8 ud af 10 taber håret
  • Artikel: Eksperter advarer tyndhårede: Du risikerer at blive snydt
  • Artikel: Derfor skal du passe på dit hår
  • Gode råd: Sådan passer du på dit hår

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Lige så mange kvinder som mænd taber håret. Som regel skyldes alder. Men der kan også være sygdom eller stress på spil. Bliv klogere på dit hårtab og, hvad du kan gøre ved det.

ALDER OG SYGDOM GIVER HÅRTAB: 8 UD AF 10 TABER HÅRET

 

8 ud af 10 danskere oplever på et tidspunkt i livet, at håret bliver tyndere. For de fleste er det et svært farvel til den hårpragt, man engang var vant til, forklarer psykolog Henriette Juncker.

”Når vi mister håret, mister vi mere end det. Hår symboliserer liv”, fortæller hun.

Og manglende hår symboliserer det modsatte og  giver associationer om alderdom. Det aldersbetingede hårtab er da også den klart største årsag til hårtab. 80 procent oplever det før eller siden. Tydeligst hos mænd, der får høje tindinger og skaldet isse, mens kvinder oplever en generel udtynding af håret.

Med så mange som 80 procent ramte af begge køn er der ifølge professor i dermatologi, Jørgen Serup, fra Bispebjerg Hospital nærmest tale om en normaltilstand.

“Man bør nok omkode sin indstilling til hårtab og se det som en normaltilstand. Heldigvis er unge mænd i dag hjulpet af tidsånden, hvor det er maskulint at være skaldet”.

Anderledes forholder det sig for de 80 procent af kvinderne, som også bliver tyndhårede med alderen.

“Der er både noget vitalt og sensuelt over langt, tykt hår. Derfor er det dobbelt op for kvinder, når de mister hårpragten”, forklarer Henriette Junker, der mener, at folk er meget forskelligt rustet til især at opleve et kraftigt hårtab:

”Det vil altid være svært at miste håret, men bøvler du i forvejen rigtig meget med selvaccepten, bliver det ekstra svært at omstille sig. Hvor godt du klarer det, handler meget om, hvor modstandsdygtig du er i forhold til livet generelt,” lyder det fra psykologen.

Aldersbetinget hårtab, som er langt den største årsag til hårtab, er faktisk genetisk betinget, men da den genetiske kodning først slår igennem senere i livet, spiller alder også en rolle.

Men der findes også andre årsager til hårtab. Sjældne syndromer kan give hårtab allerede i barndommen. Desuden kan sygdomme i huden forårsage hårtab, ligesom indre sygdomme som kræft og medicin kan. Pletskaldethed er desuden en sygdom, der som regel rammer unge mennesker, som over kort tid mister håret i pletter eller helt.

“Desuden kan belastningstilstande også føre til hårtab. Er man hårdt presset i en periode, kan man opleve, at man taber flere hår, end man plejer”, forklarer Jørgen Serup.

Her vil håret dog som regel komme igen, når stressperioden er overstået.

Når det er sagt, er håret faktisk overraskende hårdført, understreger Jørgen Serup. Dårlig ernæringstilstand og dårlige livsvilkår påvirker håret forbavsende lidt.

“Mange tror, at håret er meget følsomt, og at man let taber det. Men det er forbavsende, hvor lidt sårbar hårvæksten er. Tænk bare på narkomaner og bumser på gaden. De har tit masser af hår. Det er meget individuelt, hvor meget håret reagerer på en dårlig almentilstand”.

Oplever man pludseligt et påfaldende hårtab, bør man dog altid gå til lægen. Både for at  udelukke sygdomme, men også fordi der faktisk kan gøres noget ved det, hvis hårtabet skyldes sygdom.

“Hårtab, der skyldes sygdom og mange lidelser, kan der faktisk ofte gøres noget ved - modsat det aldersbetingede hårtab”, forklarer Jørgen Serup.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

EKSPERTER ADVARER TYNDHÅREDE: DU RISIKERER AT BLIVE SNYDT

 

Der tjenes store penge på at love guld og grønne skove til folk, der er blevet tynde i toppen. Men der findes ingen mirakelmidler, lyder det fra to førende eksperter.

Hører du til de 80 procent af både mænd og kvinder, der bliver mere tyndhårede med alderen, skal du ikke regne med, at forskerne når at bremse dit hårtab lige foreløbigt. Selvom nettet er fuld af klinikker og cremer, der gerne vil hjælpe dig, og medierne med jævne mellemrum skriver om ‘nye videnskabelige gennembrud’, skal man ikke glæde sig for tidligt, lyder advarslen fra to eksperter.

”Det skal hver gang tages med et meget stort gran salt.” lyder det fra Jørgen Serup, professor i dermatologi fra Bispebjerg Hospital.

”Der findes ingen mirakelkure mod hårtab,” samstemmer dr.med. og ledende overlæge Claus Zachariae fra hudafdelingen på Gentofte Hospital.

Når forskere finder celler på indersiden af hårsækken, der får nyt hår til at vokse, en måde at klone hårdannende celler på eller gror nyt hår ud fra stamceller er der altså tale om opdagelser og teorier, der aldrig bliver til lægemidler, forklarer professor Jørgen Serup.

”Det hedder sig, at det er ’lovende forskning’ men det er det ikke. Der vil altid være fantaster, der blæser i en trompet, også i forskningsverden. Effektladede ord som stamceller og laser bliver meget nemt misbrugt i salgstaler for bestemte behandlinger,” mener Jørgen Serup.

På samme måde, når klinikker lover dig din fulde hårpragt tilbage ved at påsmøre deres ekstrakt hver dag, er der heller ingen grund til at forvente mirakler.

”Alle dem, der lover guld og grønne skove, skal du vurderer meget kritisk. Har du penge til det, gør det nok ingen skade. Men det kan hurtigt blive dyrt. Derfor skal du altid stoppe igen, hvis det ingen effekt har efter tre måneder,” lyder rådet det fra Claus Zachariae.

Heller ikke skrøner om, at det fx hjælper på hårpragten at stå på hovedet hver dag, har hold i virkeligheden, understreger Jørgen Serup.

”Hårtab er én stor vandring i myteland. Der er ingen grænser for opfindsomheden. Der er kun én dag om året, de ting virker, og det er 1. april”.

Men der er faktisk noget at stille op mod aldersbetinget hårtab hos både mænd og kvinder. Man få en hårtransplantation, eller man bruge minoxidil (kendt bla. som Regaine) og finasterid (kendt bla. som Propecia), som er to lægemiddelstoffer, der beviseligt har positiv effekt på hårtab. Men:

”Lægemidlerne skal tages konstant resten af livet, og det er dyrt. Hvis du stopper, mister du næsten alt det hår, du har opnået,” forklarer Claus Zachariae.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

DERFOR SKAL DU PASSE PÅ DIT HÅR

 

Mens du ikke kan stille det store op mod alderens hårtab, kan du gøre en masse for at passe på det hår, du har. Vi er alt for voldsomme ved vores hår, mener professor Jørgen Serup.

Vi hiver og flår i håret, når vi reder det. Føner, farver og bølger det. Og det har konsekvenser for vores hår, påpeger Jørgen Serup.

”Vi kan ikke gøre så meget ved, at håret med alderen tynder ud, men det, vi gør ved vores hår, påvirker det i allerhøjeste grad,” lyder det fra hudprofessoren fra Bispebjerg Hospital.

Han skønner, at 80-90 procent af alle kvinder går rundt med et ødelagt hår.

”Når vi tale hår er der to store grupper. Dem, der får tyndt hår, fordi de er genetisk kodede til det med aldren, og så dem, der mishandler, strækker, bøjer og vasker det alt for meget,, forklarer Jørgen Serup.

Han forklarer, at jo mere, vi glatter, føner, farver og vasker håret, jo mere knækker, filtrer og kruser det.

Et normalt hårtab ligger på op mod 50-100 tabte hårstrå om dagen. Er du korthåret, lægger du næppe mærke til det, men er du langhåret kan det godt se voldsomt ud i børsten, selvom det er normalt. Men lige præcis hårbørstningen burde mange være meget mere nænsomme med, mener Jørgen Serup.

”Hvis man har travlt og skal ud af døren, så skal det bare lige hugges igennem, men man skal ikke flå i sit hår, når man reder det. Man skal give sig tid og gøre det med følsom hånd, så det ikke knækker og spalter,” forklarer Jørgen Serup.

Det samme gælder hårvask.

”Mange mennesker vasker hår hver dag. Men man bør bestemt ikke vaske sit hår hver dag. Man skal helst nøjes med et par gange om ugen. Det er et spørgsmål om tilvænning. Overdreven hårvask er kilde til dårligt hår,” påpeger Jørgen Serup, der forklarer det sådan her:

Hvis du vasker håret en gang om ugen, så har du vasket det 52 gange på et år. Vasker du det syv gange om ugen, når du op på 365 hårvaske på et år. På tre år er spidserne på et hår, der er groet 36 cm langt, blevet vasket 1000 gange.

”Prøv lige at vaske en uldbluse 1000 gange, så skal du bare se. Uld er fårets hår og er lige så sart som vores. Det ugler og bliver ødelagt, når det bliver vasket for ofte”, forklarer Jørgen Serup.

Hvorfor er det så så vigtigt at passe på sit hår? Det kan et regnestykke også forklare: Hvis du har ødelagt dit hår og gerne vil genvinde et sundt hår, så er udsigten lang. Dit hår vokser nemlig cirka 1 cm om måneden. På et år er det vokset 12 cm. På to år 24. Der går altså tre år, før du har genvundet en hårlængde på 36 cm, som er normalt for langt hår.

”Du kan vælge at ødelægge dit hår med overdreven hårpleje, så længe du er klar over, at det tager tre år at få det sundt igen”, siger Jørgen Serup.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GODE RÅD: SÅDAN PASSER DU PÅ DIT HÅR

 

Her får du hudlæge Jørgen Serups råd til at passe på dit hår:

Undgå sommersol
Sommersol er hårdt ved håret. Det ultraviolette lys nedbryder håret. Beskyt det med en sommerhat, så beskytter du samtidig din hud mod aldersrynker.

Spis ordentligt
Et sundt liv er godt for alt, også for håret. Spis sundt og regelmæssigt efter de officielle kostråd. Sørg for at have en døgnrytme, hvor du sover ordentlig om natten på nogenlunde samme tid hver dag.

Undgå ekstremer
Skrappe slankekure og stress kan tynde ud i håret. Undgå begge dele.

Drop hårfarve
Hårfarvning er kemikalier, der laver ændringer i håret og nedbryder det. Undgå det.

Frisør: Sådan skjuler du tyndt hår

Få Dennis Knudsens tips til at få mere fylde i et tyndt hår:

Pagehår
”Har man tyndt hår, kan det være svært at gro det langt. Spidserne bliver meget tjavsede og det ligner ikke rigtig noget. Klipper man håret i page- eller skulderlængde kan det ofte blive ret flot”.

Extensions
”Ønsker man at få langt hår, selvom det er tyndt, kan man få sat ekstra hår på. Extensions kan gøre en kæmpe forskel. Man kan sagtens skjule extensions selv i et fint hår, bare man går ind til en professionel. Der findes flere former, nogle sys på, andre tapes, klipses eller limes på. Det kan sagtens skjules”.

Stylingprodukter
”Der er masser man kan gøre ved tyndt hår med stylingprodukter. Saltvandsspray, volumenspray og hårpudder kan give 20-30 procent mere hårfylde. Det lægger en lille hinde på håret, så det får mere struktur og fylde. Man skal dog huske, at det ikke er nok at putte saltvand i spidserne. Det skal i hele håret. Del håret i passager og sprøjt det i 20 cm fra hovedbunden”.

Shampoo
”Man kan også vaske håret i volumenshampoo. Men så skal man være meget forsigtig med balsam bagefter og kun putte det i hårspidserne, eller klasker håret bare sammen igen”.

Reflekser
”Får man lyse reflekser i håret, giver det mere fylde. Men det skal være lyse reflekser. Når man hiver pigmentet ud af hårene, bliver de mere porøse, og det giver fylde”.

Hairpieces
”Der findes en masse rigtig flotte hairpieces, som man kan supplere sit hår med. Kunstige hestehaler, pandehår osv. Har man brug for en paryk, men stadig har lidt kanthår tilbage, er et godt trick at trække sine egne en forkanter ud foran parykken. På den måde skjuler man parykkanten”.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.