Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kom den ondsindede demens i forkøbet: Med enkle livsstilsændringer kan du nedsætte risikoen markant

Mirakelmedicin mod demens har lange udsigter, men enkle livsstilsændringer kan nedsætte risikoen for sygdommen markant.

I ti år er der ikke blevet præsenteret et nyt middel mod demens. 200 medicintyper har fejlet i test, og fejlraten er dermed større end på nogen andre områder. Skal vi bare se til, mens en ny person hvert tredje sekund får stillet en demensdiagnose? Nej, lyder svaret fra nogle af verdens topforskere, som i går var samlet i København til konferencen ’DemensDagene’.

Én af dem er Miia Kivipelto, professor på Karolinska Institutet og overlæge på Karolinska Universitetshospital i Sverige, som står bag verdens første studie, der har vist effekten af at ændre livsstilsvaner i forhold til at forebygge demens.

»Vi kan ikke vente på, at vi finder et mirakelmiddel. Vi er nødt til at handle nu. Og heldigvis har vi bevis for, at vi i det mindste kan nedsætte risikoen for eller udsætte demens,« siger hun.

LOG IND PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan du ved hjælp af disse enkle livsstilsændringer kan nedsætte risikoen for den ondsindede sygdom markant. Her får du alt hvad du skal vide og bruge, og du kan tilmed teste dig selv for, om du er i farezonen. Læs meget mere om demens lige her ...

Det får du:

  • Artikel om forfald: Kom demens i forkøbet
  • Fakta om demens i Danmark
  • TEST: Er du i fare for at udvikle demens?
  • GUIDE: Nedsæt din risiko for demens
  • 10 tegn på tidlig demens
  • TEST dig selv - er du i fare?

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Mirakelmedicin mod demens har lange udsigter, men enkle livsstilsændringer kan nedsætte risikoen for sygdommen markant.

I ti år er der ikke blevet præsenteret et nyt middel mod demens. 200 medicintyper har fejlet i test, og fejlraten er dermed større end på nogen andre områder. Skal vi bare se til, mens en ny person hvert tredje sekund får stillet en demensdiagnose? Nej, lyder svaret fra nogle af verdens topforskere, som i går var samlet i København til konferencen ’DemensDagene’.

Én af dem er Miia Kivipelto, professor på Karolinska Institutet og overlæge på Karolinska Universitetshospital i Sverige, som står bag verdens første studie, der har vist effekten af at ændre livsstilsvaner i forhold til at forebygge demens.

»Vi kan ikke vente på, at vi finder et mirakelmiddel. Vi er nødt til at handle nu. Og heldigvis har vi bevis for, at vi i det mindste kan nedsætte risikoen for eller udsætte demens,« siger hun.

I 2015 levede der på verdensplan 47 mio. mennesker med demens - et tal, der forventes tredoblet i 2050. Herhjemme lever omkring 84.000 danskere med en demenssygdom - en tilstand, hvor hjernens aktivitet langsomt forsvinder og med tiden bliver så alvorlig, at vejrtrækningen til sidst hører op.

Forebyggelse er fremtiden

Forebyggelse er blevet udpeget som en af hjørnestenene i kampen mod verdensepidemien. Og mindst 28 procent af alle alzheimer-tilfælde er relaterede til faktorer, som kan forebygges ved livsstilsændring.

»Vi ved, det handler om fysisk aktivitet, sund kost, hjernegymnastik samt kontrol af risikofaktorer som kolesterol og blodtryk,« siger Miia Kivipelto.

Er man udsat enten på grund af genetik eller livsstilsrelaterede risikofaktorer som overvægt, diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk, bør man overveje at ændre sine vaner.

»Helt grundlæggende kan man sige, at det, der er godt for hjertet, også er godt for hjernen. Dertil kommer træning af hjernen,« siger hun.

Jo oftere du stimulerer ►dine ◄hjerneceller, desto lavere er demensrisikoen. Derfor er folk med højere uddannelser ofte også længere tid om at udvikle◄ sygdommen. Det kan lyde banalt blot at sætte ind med livsstilsændringer. Alligevel bliver de råd, vi også kender fra forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme, ikke taget seriøst nok. Men det håber Miia Kivipelto ændrer sig.

»Når de samme risikofaktorer også påvirker hjernen, er der ekstra grund til at passe på,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tror, at folk er bange for demens, så for nogle kan det være en ekstra motivation.«

Opskriften på motivation

Og netop opskriften på motivation er næste skridt i hendes forskning. I ’FINGER’-studiet har de nemlig stor succes med at fastholde folk. Professoren peger på, at det dels handler om fællesskabet, at folk er sat sammen i grupper og motiveres af hinanden, samt at feedbacken fra de fagprofessionelle er gulerod fremfor pisk. Og så handler det om små skridt:

»Du er nødt til at begynde, hvor du er,« siger hun og forklarer, at det er meget individuelt, hvor den enkelte skal sætte ind.

»En, der allerede er fysisk aktiv, men spiser usundt, rykker mest ved en ændring af kosten,« siger hun.

Og så er det ellers bare med at komme i gang. Jo tidligere man sætter ind, des mere kan man påvirke udviklingen, lyder det fra professoren, der dog samtidig understreger, at det aldrig er for sent.

»Man kan altid gøre noget,« siger hun.

Den holdning deler Steen Haselbalch, professor og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens og overlæge på Rigshospitalet. Dansk forskning har vist, at selv når man er ramt af let kognitiv svækkelse, har fysisk aktivitet en effekt.

»Så selv om man er ved at udvikle alzheimer, kan man gøre noget for at bremse processen,« siger han.

Man kan teste, om man er i risiko for at udvikle demens om 20 år på appen ’CAIDE RISK’, som er udviklet på baggrund af ’FINGER’-studiet og kan hentes til mobilen. Den skal i de kommende år videreudvikles, så den også kan støtte den enkelte i livsstilsændringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.