Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Genopfind dit liv som pensionist: Sådan får du det bedste ud af din tredje alder

Du må for alt i verden ikke gå i stå, hvis du vil have en god tredje alder. En ny bog, oversat til seks sprog,  opfordrer til, at man genopfinder sig selv i seniorlivet

Du kender måske udtrykket ’at nyde sit otium’? Men pas på med ikke at falde for langt tilbage i lænestolen, når først du forlader arbejdsmarkedet til fordel for en tilværelse som pensionist. Det er nemlig vigtigt at holde sig i gang, hvis man vil bevare livsglæde og overskud.

I en ny amerikansk bog ’Genopfind dit seniorliv - seniorlivets psykologi’, der netop er udgivet i en lang række lande, herunder Danmark, kan man læse om overgangen fra arbejdsliv til pensionist.

Bogen rummer alt lige fra overvejelser om økonomi, til hvordan man plejer både helbred og sociale relationer. Sidstnævnte er noget af det vigtigste i vores liv, forklarer læge og aldringsforsker Henning Kirk, der står bag flere bøger om alderdommen.

Log ind med B PLUS og se hvordan du får det allerbedste ud af din tredje alder og bevarer din energi og livsglæde. Mød den pensioneredeskolelærer Tine, der nu nyder fritiden på at udleve sine interesser og få gode råd fra eksperterne i forhold til blandt andet sundhed, økonomi og sociale relationer,

Det får du:

  • Artikel: Planlæg et aktivt seniorliv
  • Guide: Otte veje til en skøn tredje alder
  • Artikel: Nyttig på en ny måde
  • Oversigt: Det sker der i 50'erne, 60'erne, 70'erne og 80'ern
  • Fakta: Og sådan har seniorerne det

    Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her


Du må for alt i verden ikke gå i stå, hvis du vil have en god tredje alder. En ny bog, oversat til seks sprog,  opfordrer til, at man genopfinder sig selv i seniorlivet

Du kender måske udtrykket ’at nyde sit otium’? Men pas på med ikke at falde for langt tilbage i lænestolen, når først du forlader arbejdsmarkedet til fordel for en tilværelse som pensionist. Det er nemlig vigtigt at holde sig i gang, hvis man vil bevare livsglæde og overskud.

I en ny amerikansk bog ’Genopfind dit seniorliv - seniorlivets psykologi’, der netop er udgivet i en lang række lande, herunder Danmark, kan man læse om overgangen fra arbejdsliv til pensionist.

Bogen rummer alt lige fra overvejelser om økonomi, til hvordan man plejer både helbred og sociale relationer. Sidstnævnte er noget af det vigtigste i vores liv, forklarer læge og aldringsforsker Henning Kirk, der står bag flere bøger om alderdommen.

Må ikke gå i stå

»Vi kan ikke ændre på, at man bliver mere sårbar med alderen, men hvis man har den holdning, at man ikke kan noget, bare fordi man er blevet ældre, bliver man mere svækket. Det er vigtigt ikke at gå i stå eller sløse med helbredet, så man undgår unødigt forfald.

Selvom man er stoppet med at arbejde, skal man stadig omgive sig med mennesker, der stiller krav til ens kunnen og færdigheder, som f.eks. ægtefælle, børn eller børnebørn, så man oplever hverdagen som værende meningsfyldt,« siger han.

Stor omvæltning

I dag lever kvinder gennemsnitligt, til de er 82, og mænd til de er 78. Der kan derfor være god grund til at planlægge, hvordan man vil leve sit liv, efter man er stoppet med at arbejde. For mange kan det være en stor omvæltning, forklarer professor Kaare Christensen ved Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.

»Mange har jo kørt på, siden de var 25, derfor kan det være en meget brat overgang, hvis man midt i 60’erne forlader arbejdsmarkedet. Hvis man f.eks. har været vant til at have meget ansvar, kan det være svært at vænne sig til pensionisttilværelsen, hvor der ikke er nogen, der har brug for ens kompetencer i samme grad.

Det er ikke alle, der kan finde ud af det,« siger han.

Hos Ældre Sagen oplever man det samme. Mange har nemlig delvist bygget deres identitet op omkring deres arbejde.

»For nogle bliver pensionen et spørgsmål om at genopfinde sig selv,« siger Lars Linderholm, der er chef for Ældre Sagens Frivilligafdeling.

Det frivillige arbejde er noget af det, der kan udfylde tomrummet samt styrke de sociale relationer:

»Vi oplever, at rigtig mange, når de forlader arbejdsmarkedet, stadigvæk har en masse energi, viden og erfaring, som de har opnået gennem at langt liv.

Og det vil de gerne bruge på noget, der giver mening for andre og giver værdi for dem selv,« siger Lars Linderholm, der dog erkender, at frivillige er den gruppe ældre, der er i god fysisk form, og som har et mentalt overskud til at være sammen med andre.

Motion

Men uanset hvad man kaster sig over af aktiviteter, når man ikke længere arbejder, er helbredet forudsætningen for en god livskvalitet, understreger Henning Kirk:

»Hvor vigtigt det er at holde sig i god fysisk form, kan man ikke sige ofte nok. Det har stor betydning for hjernens funktion og generel forebyggelse af sygdomme. Mange ældre siger, at de ikke orker noget, men det er ikke alderen, den er gal med. Det er fordi, de får for lidt ilt til hjernen, og det forebygger man ved at motionere,« forklarer han.

Men hvad så med dem, der ikke har kræfter til motion på grund af sygdom?

»Så må man finde på alternativer. Hvis man f.eks. har dårlig balance, kan en kondicykel i stuen være en måde at bevæge sig på, eller hvis man har kroniske smerter, så gå ture. Der er ikke noget, der kommer af sig selv, musklerne skal vedligeholdes,« siger Henning Kirk.

Otte veje til en skøn tredje alder

Når børnene er flyttet og pensionen nærmer sig, er det en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvordan ens seniorliv skal se ud. For ligesom den første skoledag eller det første barn er det at gå på pension en milepæl i livet. Og i og med at vi bliver ældre og også er mere raske som ældre, er der nogle gode år at glæde sig til.

​Kost

- få rigeligt med protein

Efter 50 års alderen mister du årligt ca. 1 pct. muskelmasse og -styrke, så det er nu du skal sikre, at du også i fremtiden kan være fysisk aktiv og klare dig selv. Sørg derfor at spise protein til både morgen, middag og aften. Det kan både være i form af kød, fisk, bønner og nødder. Sørg generelt for at spise varieret og følg de otte kostråd.

Fysisk sundhed

- op med pulsen

Mere end halvdelen over 55 år rammes af hjertekarsygdom, og uden motion øges din risiko. Muskulaturen omkring hjertet bliver stivere, i takt med at vi bliver ældre. Men hvis du dyrker motion, kan du styrke hjertemuskulaturen og nedsætte risikoen med over 30 procent. Hjerteforeningen anbefaler 30 minutter om dagen, og det behøver ikke at være løb og cykling. Effektiv havearbejde eller en rask gåtur kan også gøre det. Et pulsur eller en skridttæller kan være en god motivation. Sørg for - uanset om du er blevet syg eller ej - fortsat at holde dig i gang. Træning kan have en positiv effekt på et sygdomsforløb samt din almene funktion og velvære. Styrketræning er også effektiv træning, det behøver ikke være mange kilo, du bærer rundt på, før du kan mærke en forskel på kort tid. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at arbejde med smidigheden og udfordre balancen. Gå på trapper eller en kringlet skovsti. Øv dig i et stå på et-ben og start evt. yoga eller tai-chi.Mental sundhed

Mental sundhed

- hold hjernen igang

Når vi ældes, sker der en reduktion af forbindelser mellem de enkelte nerveceller i hjernen. Vores hjerne bliver mindre, og den arbejder ikke så godt, som den gjorde, da vi var yngre. Undersøgelser har dog vist, at jo mere man holder sin hjerne i gang, desto langsommere ældes´den. En måde at holde den i gang på kan f.eks. være ved at gøre nogle ting, man ellers ikke gør. Som f.eks. at cykle en anden vej, handle i en anden butik, tage i teatret i stedet for biffen, løse en krydsord eller andet, hvor man udfordrer sine vaner.

Sociale relationer

- nye mennesker

Styrk dine venskaber - og få nye. Forskning har vist, at sociale relationer igennem hele livet øger din levetid. Sørg derfor for at pleje dine venskaber eller skab nye relationer. Begynd f.eks. med at lave frivilligt arbejde, meld dig ind i en læseklub eller begynd med en ny aktivitet. Er du stoppet med at arbejde og derfor har mere tid til overs, kan det måske også være en idé at genoptage kontakten til gamle venner, som du ikke havde tid til at se, da du arbejdede.

Ro og hvile

- få en god nats søvn

Mange kvinder får med alderen svære ved at sove. Til gengæld er der flere mænd, som med alderen udvikler søvnapnø - en tilstand med uregelmæssigheder i åndedrættet. Søvnen er vigtig for at kroppen kan genopbygge sig selv - og det gælder også i den sene alder. Sørg for at bruge kroppen aktivt i løbet af dagen, så du er fysisk træt og kan falde i søvn om aftenen. Du kan godt nyde et glas rødvin eller to til maden, men drop alkohol, kaffe og natmad lige før sengetid, da det går ud over din søvn. Sovepiller kan være nødvendig i en kortere periode, men tager du dem i mere end to-tre uger stopper de med at virke, fordi kroppen har vænnet sig til dem.

Fritid

- dyrk interesser

Når du bliver pensionist får du en enestående mulighed for at gøre de ting, du måske ikke syntes, du har haft tid til, da du arbejdede. Det kan f.eks. være rejser sammen med dine nærmeste, sportsaktiviteter, frivilligt arbejde, samvær med venner med mere. Det kan også være, du får mere tid sammen med din partner. Sørg for at dyrke en aktiv fritid, hvis du kan, da det er med til at styrke sociale realtioner og give mening i tilværelsen.

Økonomi

- hold fast i friheden

Når du går på pension, er det vigtigt med en langsigtet økonomiplan. Sørg derfor for at du i samråd med en rådgiver får taget højde for de forskellige udgiftsposter, som f.eks. mad, el, vand og transport. Husk dog også at skabe plads i budgettet til rejser, restaurantbesøg, hobbyer med videre. De uforudsete udgifter kan også kræve økonomiske reserver.

Identitet

- få godt selvværd

Selv om du måske i mange år har drømt om at spille golf i timevis eller rejse jorden rundt, når du går på pension, så kan det alligevel hurtigt blive trivielt og måske ensomt at gå derhjemme. Overvej derfor, om du skal få et deltidsarbejde. Mange arbejdspladser tilbyder også seniorordninger, hvor du kan få andre funktioner, der måske ikke er så belastende som dem, du altid har varetaget. Frivilligt arbejde kan også give dig følelsen af at gøre nytte, det kan være alt lige fra besøgsven til lektiehjælp, du kan kaste dig over.

Kilde: ’Genopfind dit liv’ af Kenneth S. Shultz og ’En kort guide til et langt liv’ af Henning Kirk

Nyttig på en ny måde

Efter 40 år som skolelærer valgte Jette Melgaard som så mange andre at gå på pension. Og selvom det har været hårdt at opgive identiteten som lærer, har hun nu fundet nye måder at udfylde tilværelsen på.

Kor, litteraturklub, filmklub, golf, menighedsråd og frivilligt arbejde otte-ti timer om ugen på Herfølge Lokalhistoriske Arkiv. Jette Melgaard har nok at give sig til, efter hun er blevet pensionist. Til at begynde med, da hun for to år siden stoppede med at arbejde, var det dog ikke så nemt, som det er nu:

»Jeg har haft det perfekte arbejdsliv, jeg var glad hver dag, jeg gik på arbejde, det var ikke en pligt. Så jeg tudbrølede, da jeg pludselig fra den ene dag til den anden ikke længere havde noget, jeg skulle. Når man går på pension, kan man let komme til at føle, at der ikke længere er nogen, der har brug for en,« siger Jette Melgaard, der har undervist i dansk, idræt og specialklasser.

Artiklen fortsætter under billedet

Mere aktiv

Skolen lukkede ned for e-mail og intranet, den dag hun stoppede, og det fik overgangen fra arbejdsliv til pensionist til at føles meget brat:

»Det var meget svært. Så jeg talte med skoleinspektøren om at få lov til at blive på intranettet, så jeg kunne følge med i, hvad der skete på skolen, selvom jeg ikke længere var der. Det blev min redning og hjalp mig til lige så stille og roligt at vænne mig til mit nye liv,« siger hun.

Den i dag 69-årige kvinde har altid været medlem af forskellige foreninger, men i de seneste år er aktiviteten steget markant:

»Jeg er gået fra at være nydende til ydende medlem,« siger hun.

Jette Melgaard er meget bevidst om, hvorfor hun bruger så meget af sin tid på frivilligt arbejde:

»For mig giver det mening at komme ud blandt andre mennesker, det er enormt livsbekræftende. Jeg elsker at snakke med andre mennesker,« siger hun.

Den tidligere lærer savner ikke længere nær så meget jobbet på skolen:

»Jeg kan godt savne at undervise. Der er ikke noget mere fantastisk end at kunne formidle et vanskeligt emne, og der så pludselig går et lys op for det pågældende barn.

Men nu mærker jeg den følelse, bare på en anden måde, når jeg holder foredrag i forbindelse med mit arbejde på Lokalarkivet i Herfølge,« siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Det sker der i de forskellige aldersgrupper

​50’erne

Halvtredserne er for mange et vendepunkt: Vi bliver bevidste, om vi er ved at blive ældre, og begynder at se livet ud fra de år, vi har tilbage. I et samfund, hvor man hylder ungdom, begynder alderen så småt at trykke, når vi ser os selv i spejlet eller går til lægen med fysiske skavanker. Men indeni er vi stadig unge og åbne overfor nye ideer og teknologi. 60’erneI 50’erne og 60’erne er vi generelt mere lykkelige end folk i 30’erne eller 40’erne. Det kan skyldes, at vi f.eks. er tættere på at nå i mål med vores ambitioner i forhold til arbejdslivet, samt at børnene flytter hjemmefra, og dermed flytter mange bekymringer med. En anden forklaring kan være, at vi generelt bare er blevet bedre til at leve livet på den måde, der giver mening for lige præcis en selv.

70’erne

Lykkens kurve fortsætter sin vej opad, når vi runder 70 års alderen. Det skyldes ikke mindst de muligheder friheden efter mange år på arbejdet åbner for. Lykken har i 70’erne også for alvor fundet vej til parforholdet, hvor især fire faktorer spiller ind: børnene er flyttet hjemmefra, mænd og kvinders temperament og følelser nærmer sig hinanden på grund af hormonelle ændringer, vi er mere uafhængige og ansvaret for små børn og pasning af gamle ældre er overstået.

80+

Vi lever cirka 10 år længere end vores forældres generation og holder os raske længere. Det afspejles af det liv, vi har mulighed for at leve i 80’erne. Helbredet påvirker naturligvis vores velbefindende og tilfredshed og i den forbindelse kan muligheden for at få hjælp til pleje og omsorg være afgørende. Til gengæld er vi mindre optaget af udseende og i stedet for at tænke for meget over fremtiden, har vi lært at leve i nuet. Formår vi at holde hjernen skarp og fastholde social og intim kontakt til andre mennesker, er der mange gode ekstra år at hente i 80’erne.

...og sådan har seniorerne det

Helbredet er ’Fremragende’, ’vældig godt’ eller ’godt’, hvis jeg selv skal sige det

55-64 år:  81 pct.

65-74 år: 82 pct.

75+ år: 69 pct.’

Gennemsnit alle aldre: 85 pct.


’Dårligt’ fysisk helbred

55-64 år: 14 pct.

65-74 år: 15 pct.

75+ år: 33 pct.

Gennemsnit alle aldre 10 pct.


Min fysiske form er ’Virkelig god’ eller ’god’, hvis jeg selv skal sige det

55-64 år: 36 pct.

65-74 år: 41 pct.

75+ år: 30 pct.

Gennemsnit alle aldre: 37 pct.

Svært overvægtig

55-64 år: 18 pct.

65-74 år: 17 pct.

75+ år: 13 pct.

Gennemsnit alle aldre: 14 pct.

Undervægt

55-64 år: 1,5 pct.

65-74 år: 1,7 pct.

75+ år: 3,4 pct.

Gennemsnit alle aldre: 2,7 pct.

Sundt kostmønster

55-64 år: 24 pct.

65-74 år: 21 pct.

75+ år: 16 pct.

Gennemsnit alle aldre: 21 pct.

​’Dårligt’ mentalt helbred

55-64 år: 9 pct.

65-74 år: 7 pct.

75+ år: 12 pct.

Gennemsnit alle aldre: 11 pct.

​Er ofte uønsket alene

55-64 år: 4 pct.

65-74 år: 4 pct.

75+ år: 9 pct.

Gennemsnit alle aldre: 6 pct.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013www

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.