Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gennembrud i behandling af tarmkræft: Velkendt håndkøbs-pille kan redde hver femte

Billig og velkendt medicin kan bruges i kampen mod frygtet sygdom, viser forskning.

De fleste kender smertestillende piller, som noget der jager hovedpine, menstruationssmerter og tandpine bort. Men det aktive stof i medicinen, i lige netop denne håndskøbs-pille, ser også ud til at kunne holde langt større fjender på afstand.

Norske forskere har netop opdaget, hvordan stoffet kan redde én ud af fem, der er diagnosticeret med tarmkræft.

Det fortæller professor Kjetil Taskén, direktør ved Bioteknologicentret på Universitetet i Oslo, som står bag studiet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

»Vi kan slå fast, at personer, som allerede er diagnosticeret med tarmkræft, og som tager det aktive stof i lige præcis denne pille, har bedre overlevelse end dem, som ikke tager denne medicin,« siger professoren ifølge den norske avis VG.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den nye gennembrydende forskning. Få svar på hvilken håndkøbs-medicin det helt præcist drejer sig om, og bliv klogere på stoffet ...

Det får du:

  • Artikel om ny forskning: Aspirin mod tarmkræft
  • Fakta: Symptomer på tarmkræft
  • Fakta: Acetylsalicylsyre
  • Fakta: Tarmkræft i tal
  • Oversigt: Kendt medicin mod kræft (smertestillende, alletgimedicin og kemoterapi, kolesterolmedicin og kræftoverlevelse

Billig og velkendt medicin kan bruges i kampen mod frygtet sygdom, viser forskning.

De fleste kender Aspirin som en smertestillende pille, der jager hovedpine, menstruationssmerter og tandpine bort. Men det aktive stof i medicinen ser også ud til at kunne holde langt større fjender på afstand.

Norske forskere har netop opdaget, hvordan stoffet kan redde én ud af fem, der er diagnosticeret med tarmkræft.

Det fortæller professor Kjetil Taskén, direktør ved Bioteknologicentret på Universitetet i Oslo, som står bag studiet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

»Vi kan slå fast, at personer, som allerede er diagnosticeret med tarmkræft, og som tager asa (det aktive stof i Aspirin, red.), har bedre overlevelse end dem, som ikke tager denne medicin,« siger professoren ifølge den norske avis VG.

Tusindvis dør hvert år

I Danmark får ca. 4.200 danskere hvert år stillet en tarmkræft-diagnose – omkring 2.000 dør. I studiet fulgte forskerne flere end 23.000 patienter, som var diagnosticeret med tarmkræft. Og hos den gruppe, der efter diagnosen tog piller med det pågældende stof, var risikoen for at dø af kræftsygdommen 15 procent lavere. For de personer, der, også inden diagnosen blev stillet, tog pillerne, var risikoen hele 25 procent mindre. Stoffet har ikke en direkte behandlende effekt, men det mindsker riskoen for – eller i hvert fald udsætter – tilbagefald.

Det aktive stof med det mindre mundrette navn, acetylsalicylsyre (asa), findes udover i Aspirin også i andre medicintyper på apotekernes hylder.

Det anvendes bl.a. til behandling og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

»Asa er en gammel og billig medicin, som har færre bivirkninger sammenlignet med anden kræftmedicin. Man kunne forestille sig, at medicinen vil blive brugt som tillæg til den ordinære kræftbehandling som kirurgi og cellegift,« siger Kjetil Taskén.

Der er også bivirkninger

Herhjemme tror overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen også, at den nye viden hurtigt vil blive omsat til praksis i forhold til patienter, som allerede er diagnosticeret med tarmkræft. Han advarer dog – ligesom de norske forskere – mod, at man selv begynder at forebygge tarmkræft ved at spise piller med det pågældende stof.

»Selvom den daglige dosis er ret lille, er stoffet forbundet med bivirkninger som f.eks. mavesår og blødninger fra mave-tarmkanalen,« siger han.

Sidste år viste et dansk studie ellers, at man kunne nedsætte risikoen for i første omgang at udvikle tarmkræft med op til 30 procent, hvis man fik en daglig dosis på 75 mg, svarende til mindre end en hovedpinepille. Men før medicinen kan anbefales som en generel forebyggelse, er forskerne nødt til at kende mere til virkningen.

»Vi er nødt til nøje at overveje, hvordan vi kan bruge det og opveje fordelene mod ulemperne. Det overblik har vi ikke endnu, men det skal vi nok få,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Og så er det nærliggende også at finde ud af, om stoffet skulle have indvirkning på andre kræftformer.

»Stoffet virker antiinflammatorisk. Det vil sige, at det nedsætter betændelsestilstanden. Hvis betændelse er årsagen til andre kræftformer, kan man forstille sig, at stoffet også kunne have virkning dér,« siger han.

Kendt medicin mod kræft

Smertestillende mod tarmkræft

  • Medicin som Aspirin, Magnyl, Kodimagnyl og Treo, der virker smertestillende og blodfortyndende, indeholder alle stoffet acetylsalicylsyre, som man siden de første undersøgelser i 1990erne har fået mere og mere dokumentation for kan forebygge tarmkræft. Derudover er der også forskning, som tyder på, at stoffet kan forbygge andre kræfttyper som bryst-, prostata-, og lungekræft. Eksperter advarer dog mod, at man selv begynder at forebygge kræft med stoffet, men at man taler med sin læge, hvis man er i særlig risiko for at udvikle tarmkræft.

Allergimedicin og kemoterapi

  • Kræftceller kan blive modstandsdygtige overfor kemoterapi efter et stykke tid. Her kan antihistaminer, som gives mod allergi, tilsyneladende hjælpe kemoen med at overvinde de modstandsdygtige kræftceller. Laboratorie- og museforsøg har i hvert fald vist gode resultater med den type kombinationsbehandling.

Kolesterolmedicin og kræftoverlevelse

  • Statiner, som er medicin, der sænker kolesterolet i blodet, har i en stor dansk undersøgelse vist sig at øge chancen for at overleve kræft. I undersøgelsen havde kræftpatienter, som tog statiner, da de fik diagnosen, 15 procent lavere risiko for at dø af deres kræftsygdom.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.