Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Først efter tre blodpropper blev Jan klogere: Sådan opdager du den farlige LDL-kolesterol i tide

LDL kolesterol- mange danskere har ikke styr på netop denne type kolesterol - de ved ikke, at det er den "farlige" type. Jan Møller har haft tre blodpopper, fordi han har haft alarmerende høje kolesterolværdier. I dag har han fået bragt sine værdier ned.
LDL kolesterol- mange danskere har ikke styr på netop denne type kolesterol - de ved ikke, at det er den "farlige" type. Jan Møller har haft tre blodpopper, fordi han har haft alarmerende høje kolesterolværdier. I dag har han fået bragt sine værdier ned.

Fire ud af ti kender ikke LDL-kolesterolet, der kan give åreforkalkning og blodprop. Det ’lumske’ er, at man ikke kan mærke, om det er for højt eller ej.

Hele fire ud af 10 af de adspurgte patienter, der deltog i undersøgelsen foretaget af Netdoktor, vidste ikke, hvad deres LDL-kolesterol lå på, sidst de var til lægen og fik tjekket deres tal. Men det burde de - på linje med tusindvis af andre danskere - kende til, forklarer overlæge ved Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Ib Christian Klausen:

»Det er den del af kolesteroltallet, som vi læger navigerer efter, når vi skal bedømme, om patienten er velbehandlet eller ej. Så selvfølgelig skal de også selv kende værdierne,« siger han.

Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer, som vi ikke kan undvære, fordi det bl.a. er med til at danne nye hormoner og celler i kroppen. Men får vi for meget LDL-kolesterol i blodet, kan det føre til åreforkalkning og dermed højere risiko for at udvikle blodprop. Derfor er det vigtigt, at man ikke kun kender sit totale kolesterol, men også ved, at det består af forskellige typer, såkaldt LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider, som ikke bør overstige bestemte værdier.

OPRET ABONNEMENT PÅ B PLUS og læs meget mere om hvilke værdier du skal være særligt opmærksom på. Her får du en bred og nødvendig viden om dit helbred og kolesterol-forebyggelse. Mød desuden Jan Møller, som fortæller om sit møde med de farlige konsekvenser, og hvad han har lært af det.

Det får du:

  • Artikel: Det lede kolestrerol - hvad er det?
  • Undgå det farlige kolesterol
  • Det sker i dine årer
  • Fakta om kolesterol
  • Tre typer kolesterol
  • Dit kolesteroltal
  • GUIDE: Seks gode råd - sænk dit kolesterol
  • Artikel om manglende viden og interview med Jan Møller: 'Viden kunne have gjort en forskel'

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


DET LEDE KOLESTEROL - HVAD ER DET?

Fire ud af ti kender ikke LDL-kolesterolet, der kan give åreforkalkning og blodprop. Det ’lumske’ er, at man ikke kan mærke, om det er for højt eller ej.

Hele fire ud af 10 af de adspurgte patienter, der deltog i undersøgelsen foretaget af Netdoktor, vidste ikke, hvad deres LDL-kolesterol lå på, sidst de var til lægen og fik tjekket deres tal. Men det burde de - på linje med tusindvis af andre danskere - kende til, forklarer overlæge ved Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Ib Christian Klausen:

»Det er den del af kolesteroltallet, som vi læger navigerer efter, når vi skal bedømme, om patienten er velbehandlet eller ej. Så selvfølgelig skal de også selv kende værdierne,« siger han.

Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer, som vi ikke kan undvære, fordi det bl.a. er med til at danne nye hormoner og celler i kroppen. Men får vi for meget LDL-kolesterol i blodet, kan det føre til åreforkalkning og dermed højere risiko for at udvikle blodprop. Derfor er det vigtigt, at man ikke kun kender sit totale kolesterol, men også ved, at det består af forskellige typer, såkaldt LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider, som ikke bør overstige bestemte værdier.

»Der kan jo gemme sig meget i et totalkolesterol, f.eks. kan et lavt HDL-kolesterol kompensere for et uhensigtsmæssigt højt LDL-kolesterol. Derfor bruger vi meget tid på at informere patienterne om de forskellige typer, og hvordan de kan påvirke deres egne tal,« siger Ib Christian Klausen.

Den nye undersøgelse kunne dog tyde på, at der stadig mangler viden blandt danskere med forhøjet kolesterol. Den viste nemlig samtidig, at næsten halvdelen af de adspurgte, 49 pct. ikke viste, hvor langt LDL-kolesterol-tallet bør behandles ned på. Det ærgrer Børge Nordestgaard, der er klinisk professor ved Københavns Universitet samt overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital:

»Efterhånden går det den retning, at flere er involveret i eget helbred, og hvad de skal gøre ved det. Men jeg kender stadig mange, der ikke kender deres kolesteroltal. Så hvis vi skal forebygge hjerte-kar-sygdomme i endnu højere grad, end vi gør i dag, ville det være en fordel, hvis folk også selv vidste, hvad det handlede om, og på den måde gjorde noget for at sænke tallet,« siger han.

Mængden af det skadelige kolesterol stiger typisk, hvis man især spiser for store mængder mættet fedt, der findes i f.eks. fede mejeriprodukter og fedtholdigt kød og pålæg, og hvis man bevæger sig for lidt.

»Hvor meget man kan rykke med sin livsstil, afhænger af, hvordan man hidtil har levet. Men omkring 10 pct. reduktion i LDL-kolesterol kan man godt opnå med en sund og varieret kost,« siger Ib Christian Klausen.

Han understreger dog, at det ’lumske’ ved situationen er, at man ikke selv kan mærke, om det er for højt eller ej. Det er derfor vigtigt at besøge lægen med jævne mellemrum for at få det tjekket. Viser det sig, at man ikke kan ændre det farlige kolesterol ved at ændre sine kostvaner, kan medicin i form af såkaldte statiner blive nødvendigt. Omkring 600.000 danskere tager i forvejen denne type medicin.

UNDGÅ DET FARLIGE KOLESTEROL

Dit kolesteroltal kan måles i en blodprøve af din praktiserende læge. Tallet angives i millimol kolesterol per liter blod (mmol/l).

DET SKER I DINE BLODÅRER:

For meget af det skadelige kolesterol fører til åreforkalkning.

1. Blodets normale gennemstrømning.

2. Blodets gennem-strømning hindres af fedtaflej-ringer i kar-væggen.

3. Til sidst kan blodet ikke længere strømme frit, og der opstår blodpropper. Det væv, der skulle have været forsynet af den tillukkede pulsåre, dør og erstattes af arvæv. Det lumske ved situationen er, at forhøjet kolesterol ikke kan mærkes, før konsekvenserne indtræder.

GUIDE: SEKS GODE RÅD - SÆNK DIT KOLESTEROL

Medicin er ofte nødvendig, hvis kolesteroltallet skal ned på et acceptabelt niveau. Men du kan også ændre meget ved hjælp af din livsstil:

1. Vælg sundere snacks
Høje blodsukker-og insulinniveauer kan indirekte øge dannelsen af triglycerid og dermed IDL og VLDL (det ’grusomme’ kolesterol). Sørg derfor for at holde dit blodsukker stabilt ved f.eks. at mindske mængden af kulhydrater i din kost. Det kan du gøre ved at spise mindre pasta, ris, kartoffel, brød og fastfood. Også slik, sodavand og saftevand gør din blodsukkerbalance ustabil. Nyd i stedet snacks baseret på naturlige råvarer som f.eks. nødder, kerner og mørk chokolade.

2. Vær fedt-bevidst
Dit valg af fedtstoffer har stor betydning for dine kolesterolværdier. Men man skal ikke helt undgå fedt, blot begrænse sit forbrug og vælge det umættede frem for det mættede fedt. Mættet fedt findes i f.eks. smør og ost, fede mælkeprodukter, fedtholdigt kød og pålæg, i hård stegemargarine og kokosolie. Sunde fedtstoffer findes i bl. a. fisk, nødder, avocado og planteolier. Du bør desuden vide, at et moderat indtag af magre, men kolesterolrige fødemidler såsom æg og skaldyr ikke giver forhøjet kolesterolniveau i blodet.

3. Vær fedt-bevidst
Dit valg af fedtstoffer har stor betydning for dine kolesterolværdier. Men man skal ikke helt undgå fedt, blot begrænse sit forbrug og vælge det umættede frem for det mættede fedt. Mættet fedt findes i f.eks. smør og ost, fede mælkeprodukter, fedtholdigt kød og pålæg, i hård stegemargarine og kokosolie. Sunde fedtstoffer findes i bl. a. fisk, nødder, avocado og planteolier. Du bør desuden vide, at et moderat indtag af magre, men kolesterolrige fødemidler såsom æg og skaldyr ikke giver forhøjet kolesterolniveau i blodet.

4. Hold vægten i skak
Er du overvægtig og taber dig, falder dine kolesterolværdier og dermed risikoen for åreforkalkning. Forskning viser, at et vægttab på bare 3,5 kilo på et år kan sænke din risiko for hjertesygdom med mindst syv pct.

5. Skod nu 
Rygning presser pulsen op og får pulsårerne til at trække sig sammen. Ryger du derfor mere end 15 cigaretter om dagen, er der tre gange større risiko for åreforsnævring, end hvis du ikke ryger.

6. Få pulsen op
Hjerteforeningen anbefaler, at du er fysisk aktiv i en halv time om dagen. For at få mere motion ind i hverdagen kan du cykle på arbejde, stå af bussen et stoppested før og gå det sidste stykke eller bruge en dag på havearbejde. Det kan være med til at mindske dine kolesterolværdier.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

'VIDEN KUNNE HAVE GJORT EN FORSKEL'

Hele tre gange har 56-årige Jan Møller været ramt af en blodprop – formentlig på grund af alarmerende høje kolesterolværdier. Men først sent i hans behandlingsforløb er han blevet opmærksom på ’det lede kolesterol’.

Det er nu tre år siden, at Jan Møller fra Randers fik en blodprop. Måske for sidste gang. For i dag er kolesterolværdierne nede på et acceptabelt niveau. Faktisk har de aldrig været bedre.

»Jeg er helt nede på 3,75 mmol/l (millimol pr. liter, red.). Første gang, jeg fik det målt, for 15 år siden, var det 9,9 mmol/l,« siger Jan Møller, der i dag arbejder som overfladebehandler.

Er man først blevet ramt af en blodprop, må det totale kolesterol ikke overstige 5,0 mmol/l. Endnu vigtigere er det, at det ’lede kolesterol’ (LDL-kolesterolet) ikke er højere end 1,8 mmol/l. Et faktum, Jan Møller først senere er blevet opmærksom på:

»Det ville jeg da gerne have vidst, inden jeg fik mine blodpropper. Måske det kunne have gjort en forskel.«

Tænkte på familien

I 2012 kvittede Jan Møller smøgerne efter ca. 40 års pulseri. Samtidig skar han ned på de fede fødevarer, som f.eks. rullepølse og leverpostej.

»Det var svært at holde op med at ryge. Men jeg tænkte meget på min familie, og det var også på det tidspunkt, jeg fik mit første barnebarn. For selvfølgelig blev jeg bange, selvom følelsen forsvinder efter et stykke tid,« siger han om de gentagne blodpropper.

Jan Møller er nu med i et forsøg på Skejby Sygehus, hvor man på forsøgsbasis tester en ny type kolesterol-medicin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.