Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Føler du dig ensom i hverdagen? Mangel på kontakt til andre kan gøre dig syg

Følelsen af at være ensom ødelægger ikke bare livskvaliteten, men kan være direkte skadelig for helbredet, viser et nyt dansk studie.

En lørdag aften alene på sofaen kan hos mange fremkalde en følelse af ensomhed. Men for fem procent af den danske befolkning er følelsen mere permanent, og det kan gå ud over helbredet. En ny dansk undersøgelse viser en sammenhæng mellem ensomhed og migræne, diabetes og hjerte-kar-­sygdomme.

»Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at ensomhed er forbundet med en forøget helbredsrisiko og i sidste ende øget dødelighed. Og det kan vi nu også se i vores egen undersøgelse,« siger Finn Breinholt, der er seniorforsker på Defactum, en uafhængig forskningsgruppe under Region Midtjylland, som står bag studiet, som 8.500 danskere i alderen 65 til 102 år har deltaget i.

LOG IND PÅ B PLUS og læs om hvad du kan gøre, hvis du er en af de mange danskere, som føler sig ensom og isoleret. Læs også om Susanne Jeppe fra Slagelse, der tog ansvar for sin egen vej ud af ensomheden og blev del af et fællesskab.

Det får du:

  • Artikel: Mangel på kontakt til andre kan gøre dig syg
  • Guide: Vejen ud af isolation
  • Fakta: Mad mod ensomhed
  • Artikel: Der kommer ikke nogen og banker på

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Følelsen af at være ensom ødelægger ikke bare livskvaliteten, men kan være direkte skadelig for helbredet, viser et nyt dansk studie.

En lørdag aften alene på sofaen kan hos mange fremkalde en følelse af ensomhed. Men for fem procent af den danske befolkning er følelsen mere permanent, og det kan gå ud over helbredet. En ny dansk undersøgelse viser en sammenhæng mellem ensomhed og migræne, diabetes og hjerte-kar-­sygdomme.

»Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at ensomhed er forbundet med en forøget helbredsrisiko og i sidste ende øget dødelighed. Og det kan vi nu også se i vores egen undersøgelse,« siger Finn Breinholt, der er seniorforsker på Defactum, en uafhængig forskningsgruppe under Region Midtjylland, som står bag studiet, som 8.500 danskere i alderen 65 til 102 år har deltaget i.

Breinholt slår dog fast, at undersøgelsen viser et øjebliksbillede, og man derfor ikke ved, hvad der har ramt først: Ensomhed eller sygdom.

»Derfor skal vi kigge nærmere på, hvordan det psykiske – så at sige – kommer under huden og gør os syge,« siger han.

Finn Breinholt peger på to faktorer. Dels at ensomhed stresser kroppen, som så bliver mere sårbar overfor sygdom. Dels kan følelsen påvirke folks adfærd:

»Hvis man ikke har kontakt til andre, kan det resultere i, at man isolerer sig yderligere og helst bliver inde, hvor man føler sig tryg. Det betyder, at man f.eks. får mindre motion,« siger han.

Unge og gamle mest alene

Sidste år undersøgte Defactum udbredelsen af ensomhed i den danske befolkning. Konklusionen var, at fem procent af befolkningen er alvorligt ensomme, og at især mennesker uden tilknytning til arbejdsmarkedet er udsatte. Derudover er ensomhed mest udbredt i ungdomsårene og efter man har rundet 85 år. Og selvom studiet om sammenhæng med sygdom er lavet på ældre, mener Finn Breinholt også, at heldbredsrisikoen gælder yngre.

Ensomhed er det problem, unge oftest kommer med på det landsdækkende rådgivningstilbud Headspace. Centerchef i Aalborg Line Brix Madsen fortæller, at følelsen opleves som et tomrum for den unge.

»Vi mennesker er flokdyr, og vi har brug for nogen at spejle os i. Især de unge, der skal opbygge en identitet, har brug for at blive bekræftet i, at de er gode nok,« siger hun.

Ellers lander de i en ond spiral, hvor de trækker sig ind i sig selv og f.eks. undgår fritidsaktiviteter.

Hos ældre spiller ensomheden ind på en lidt anden måde. Ingrid Branner, der er projektleder for kampagnen Mod Ensomhed hos Ældre Sagen forklarer, at ensomheden ofte rammer, når de ældre enten mister deres partner efter mange års ægteskab eller oplever tab af funktionsevne.

»Hvis de ikke længere hører så godt eller har svært ved at komme ud, begynder de at isolere sig,« siger hun.

Derfor opfordrer hun til, at man som nabo holder øje med, om gardinet bliver rullet op og siger ’hej’, når man mødes i opgangen.

»Og hvis Grethe ikke har været med til gymnastik, siden manden døde, så ring og hør, om I ikke skal følges,« siger hun og fortsætter: »Den rolle kan vi alle sammen spille.«

’Der kommer ikke nogen og banker på’

Den kom snigende. Ensomheden. Så det var først en dag, hvor 57-årige Susanne Jeppe fra Slagelse faldt over en annonce i sin lokale avis, at hun blev opmærksom på følelsen.

»Jeg har ikke gået og tænkt, at jeg er pokkers ensom. Men i annoncen stod der, om man havde nogen at gå på café med eller generelt være fælles med, og der ramte det: gud nej, det har jeg faktisk ikke,« siger hun.

I mange år har hun levet i det, hun selv kalder ’ægteskabets tosomhed’, og har haft travlt med at være mor for sine fem børn.

»Så står man jo op, går på arbejde, kommer hjem til sin familie, laver mad og presser måske lige lidt motion ind på fitnesscentrets løbebånd – uden ellers at snakke med nogen,« siger hun.

I løbet af de senere år er hun blevet skilt, og børnene er fløjet fra reden. Og så brækkede hun i november 2014 ryggen og blev i den forbindelse sygemeldt.

»Og bagefter kom jeg til at tænke på, at der faktisk ikke kom ret mange forbi for at besøge mig,« siger hun.

Annonce blev redningen

Da hun så annoncen for ’Værket’ i Slagelse – et netværk for unge, støttet af Røde Kors og Mary Fonden – greb hun derfor telefonen med det samme.

»Man er jo nødt til at gøre noget selv. Der kommer ikke bare nogen og banker på,« siger hun og fortsætter:

»Når man til gengæld først har samlet modet til at ringe, er der mange muligheder for hjælp.«

For hende blev fællesskabet på ’Værket’ en frisk start på at få et større netværk. Hun blev bedre til at smalltalke, så hun nu efter træningen tør spørge de andre, om de skal slutte af med en kop kaffe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.