Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
En af vejene til den flotte figur

Det rigtige fedt giver flad mave

Bekæmp fedt med fedt, synes at være konklusionen fra californiske forskere. De mener, at indtag af det rigtige fedt kan fjerne mavedellerne. Se her hvorfor og hvordan.

Er du træt af den usunde æble-facon, er der faktisk noget relativt let, du kan gøre ved det. Nemlig spise mere fedt! Nogle forskere mener, at indtag af det rigtige fedt kan fjerne mavedellerne.

Bekæmp fedt med fedt, synes at være en konklusion, som forskning fra blandt andet det californiske City of Hope National Medical Center har vist. Det handler mere præcist om, at monoumættede fedtsyrer – dem, der findes i blandt andet nødder, oliven og rapsolie virker slankende, mens kulhydrater gør os tykkere. Derfor er der nu flere, der mener, at vi skal se fedt som en ven i stedet for en fjende i kampen mod de overflødige kilo – og især maveflæsket. Og bortset fra, at det ikke er så klædeligt med topmaven, så er det også den mest usunde måde at være overvægtig på.

Det får du:

- Artikel om, hvordan du vælger det rigtige fedt

- Gode råd til, hvad du skal spise

- Oversigt over det rigtige og forkerte fedt

Ved at købe fri adgang til Berlingske Plus i 1 måned eller 1 år får du samtidig adgang til vores andre 300 guider - f.eks. inden for sundhed og motion. Se oversigt her.

Se også: "Rette livsstil kan give dig 15 år" (7 kr.). "Kolesterol-medicin gør dig træt" (12 kr.). "Ny proteinkur booster din fedt-forbrænding" (19 kr.).


Af Julie Bach

Bekæmp fedt med fedt, synes at være en konklusion, som forskning fra blandt andet det californiske City of Hope National Medical Center har vist. Det handler mere præcist om, at monoumættede fedtsyrer – dem, der findes i blandt andet nødder, oliven og rapsolie virker slankende, mens kulhydrater gør os tykkere. Derfor er der nu flere, der mener, at vi skal se fedt som en ven i stedet for en fjende i kampen mod de overflødige kilo – og især maveflæsket. Og bortset fra, at det ikke er så klædeligt med topmaven, så er det også den mest usunde måde at være overvægtig på.

En af dem, der arbejder ud fra metoden om at de rigtige fedtsyrer kan virke slankende er Jeppe Just, der er bachelor i ernæring og sundhed, medforfatter til bogen ’Bliv mere mand på 10 uger’ og arbejder hos Kostklinikken Immanuel. Han mener, at der kan være flere grunde til at man oplever at man har tendens til at fedtet sætter sig på maven.

- Det kan både have noget at gøre med, at man bliver oppustet af at spise for meget sukker og stivelse fra brød, pasta og ris. Faktisk oplever mange at den runde mave forsvinder, når de stopper med det. Og faktisk er det også sukkeret og stivelsen, der skaber fedtophobningen. Man taler jo om at nogle mænd har en ølvom – men i virkeligheden er der nok tale om en sukkervom, da øl indeholder rigtig meget sukker, forklarer han.

Alle kan blive ramt

Førhen har man især ment, at det primært var mænd, der havde æbleform, mens fedtet hos kvinder mest satte sig på lår og balder – og kvinderne altså fik pæreform. Men det er ikke tilfældet længere.

- Hos os ser vi lige mange mænd og kvinder, der har problemer med at fedtet sætter sig på maven. Især kvinder, der er forbi overgangsalderen kan have problemer med det, siger Jeppe Just. Han arbejder ud fra teorien om, at det ene og alene er hormonet insulin, der bestemmer om man tager på eller ej.

- Insulin er det der hjælper sukker ind i cellerne og er den eneste regulator i forhold til fedtdepoter. Og de monoumættede fedtsyrer gør, at kroppen ikke behøver at udskille nær så meget insulin, siger han. Jeppe Just påpeger, at insulin også styrer ens appetit og sukkertrang.

- Folk, der har meget fedt på maven, har tit højere blodsukker eller et ustabilt blodsukker – og derfor mere trang til sukker i løbet af dagen,” forklarer han og skyder en stor del af skylden på den fedtforskrækkelse, der har hersket i Danmark de sidste mange år.

- Folk undgår at spise fedt, men spiser til gengæld mange hurtige kulhydrater. Det er billigt og nemt – så jeg tror også, det er derfor. Men man har jo talt om at fedt og kalorier var dårligt i mange år – men imens er problemet med overvægt steget, siger han og understreger, at man i de nordiske næringsanbefalinger ikke har begrænsing på, hvor meget fedt, man anbefaler folk at indtage.

- Stenalderkosten (hvor man skærer forarbejdede fødevarer, korn og mælkeprodukter væk, red.) taber folk sig jo også af. Og det er fordi man ikke øger udskillelsen af insulin. Så man skal bestemt ikke være bange for fedt. Men det er kun de monoumættede fedtsyrer, der hæmmer insulinudskillesen, siger han og henviser til en undersøgelse fra Universitetet i Uppsala.

Spis mandler

Derfor virker det altså på æbleformen at fylde indenbords af de monoumættede fedtsyrer, som man finder i nødder og en lang række madvarer som nødder og olier.

- Hos os har vi haft rigtig stor succes med at bruge mandler, der nemlig slet ikke påvirker blodsukkeret. Men man kan også få de gode fedtsyrer fra avocado, olivenolie, raps, pesto, majonæse og andre nødder som hassel, pekan, pistacie og macadamia, siger Jeppe Just, der også anbefaler at man får rigeligt med kød og fisk i kosten for at holde kulhydraterne fra døren.

- Protein mætter bare mere end kulhydrater, og det påvirker heller dit blodsukker og insulinudskillelsen. Men hvis man skal tabe sig, er det selvfølgelig ikke bacon og den fede ost, der skal indenbords. Så skal man selvfølgelig gå efter magre proteinkilder, som kylling, æg og hvid fisk – eller magre mælkeprodukter, som oste, hvor vi plejer at sige, at de må være maks 30, siger han. Grønstagerne kommer man heller ikke uden om.

- Fibre sænker mavetømningshastigheden, og det betyder, at du holder dig mæt længere, når du får mange fibre. Så der anbefaler vi, at man spiser alle slags grøntsager – også de grove som kål og broccoli.” Der er dog undtagelser til reglen. ”Majs og ærter indeholder for meget stivelse. Og så skal man passe på med ovnbagte rodfrugter. De bliver søde, når de bliver bagt, og deres påvirkning af blodsukkeret ændrer sig, siger han.

Gå på sukkerdetox

Det kan være svært for mange at slippe det hvide brød, pastaen og risene – for ikke at tale om slik og chokolade. Men jo mere aktiv man er, des mere kan man tillade dig at spise af sukkerholdige sager, forklarer Jeppe Just.

- Men jo mindre du spiser, des mindre bliver din sukkertrang også fordi dit blodsukkerniveau stabiliseres. Og det omvendte gælder jo også, og man får en tendens til at overspise af at spise meget sukker. Et godt eksempel er amerikanerne, der spiser større og større portioner – uden at de blive mere mætte af den grund. Det er det samme, der sker, siger han. Og han understreger, at hvis man efterlever principperne om monoumættet fedt og få kulhydrater, så virker det.

- Men det hjælper ikke at bruge sukker, hver gang man er træt eller skal trøste sig selv. Så gælder det om at have sukkerfri løsninger parat. De er ikke direkte sunde, men de tager toppen af trangen, siger han.

Det er dog ikke alle, der er fuldstændig enige om at de monoumættede fedtsyrer er vejen til en slankere krop. Ernæringsekspert Per Brændgaard, der er cand. Scient i human ernæring og forfatter til flere bøger om vægttab og sundhed.- Jeg mener ikke, at der er meget lidt belæg for, at det specielt skulle være fedtet, der gør at folk taber sig. –Betydningen af fedtsyrerne spiller en meget lille rolle, så det er vigtigt ikke at misforstå det og spise fedt i alt for store mængder, advarer han. Per Brændgaard mener, at grunden til at mange kure med fokus på fedt og protein virker, er fordi det samlede kalorie-indtag bliver mindre.

- Det betyder ikke så meget, hvad man spiser, men om de mængder man spise og på den måde sænker indtaget af kalorier, siger han. Per Brændgaard mener ikke, at man skal tro, at fedtsyrene er specielt magiske.

- Denne her måde at spise på virker for dem, der i forvejen spuser vildt meget brød og pasta. Men hvis du ikke gør det, kan det være svært at få noget ud af det, mener han. 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.