Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den farlige men måske rigtige løsning for mange: Så usunde er e-cigaretterne

200.000 dampere risikerer kræft, syge lunger og rygestopfiasko, viser talrige undersøgelser. Alligevel kan e-cigaretten være det ‘sunde valg’ for de 200.000 danskere, der damper.

Syge lunger, kræft og nye rygere. Talrige studier de senere år har fundet både giftige og kræftfremkaldende stoffer i e-cigaretter, uanset om de er med nikotin eller ej. Et af dem, er der et meget omtalt studie fra Harvard University, der viser, at 75 pct. af e-cigaret-væskerne indeholder diacetyl. Et smagsstof, som er godkendt til fødevarer, men:

»At spise og inhalere er ikke det samme. Diacetyl er kendt for at forårsage svære lungeskader, når det inhaleres,« forklarer forskningsoverlæge og rygestopforsker Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital.

Andre studier viser, at e-cigaretter forårsager skader på celler, så de kan udvikle kræft, og at e-dampe ligesom rygning ser ud til at give astma- og kol-reaktioner.

Men selvom de mange dampere beviseligt udsætter sig for helbredsproblemer, kan e-cigaretterne sagtens være en meget bedre løsning end almindelige cigaretter. Det mener i hvert fald lungespecialist og rygestopforsker Philip Tønnesen fra Glostrup Hospital.

»Hvis bare vi fik alle rygere over på e-cigaretter, ville vi få en kæmpe sundhedsmæssig gevinst. Enorm,« siger han.

LOG IND PÅ PLUS og læs hele artiklen om e-cigaretternes skadelige og positive effekter - og få eksperternes bedste råd til dit rygestop.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


200.000 dampere risikerer kræft, syge lunger og rygestopfiasko, viser talrige undersøgelser. Alligevel kan e-cigaretten være det ‘sunde valg’ for de 200.000 danskere, der damper.

Syge lunger, kræft og nye rygere. Talrige studier de senere år har fundet både giftige og kræftfremkaldende stoffer i e-cigaretter, uanset om de er med nikotin eller ej.

Et af dem, er der et meget omtalt studie fra Harvard University, der viser, at 75 pct. af e-cigaret-væskerne indeholder diacetyl. Et smagsstof, som er godkendt til fødevarer, men:

»At spise og inhalere er ikke det samme. Diacetyl er kendt for at forårsage svære lungeskader, når det inhaleres,« forklarer forskningsoverlæge og rygestopforsker Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital.

Andre studier viser, at e-cigaretter forårsager skader på celler, så de kan udvikle kræft, og at e-dampe ligesom rygning ser ud til at give astma- og kol-reaktioner.

Kun få af en lang række eksempler på nyere forskning, der taler imod e-cigarettens hastigt voksende popularitet. I 2010 angav kun en pct. af befolkningen, at de røg e-cigaretter. Allerede tre år senere viste den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, at antallet var oppe på 5 procent - svarende til godt 200.000 danskere.

Tobaksrøg er værst

Men selvom de mange dampere beviseligt udsætter sig for helbredsproblemer, kan e-cigaretterne sagtens være en meget bedre løsning end almindelige cigaretter. Det mener i hvert fald lungespecialist og rygestopforsker Philip Tønnesen fra Glostrup Hospital.

»Hvis bare vi fik alle rygere over på e-cigaretter, ville vi få en kæmpe sundhedsmæssig gevinst. Enorm,« siger han.

Charlotta Pisinger og Philip Tønnesen er de to forskere, der ved mest om e-cigaretter herhjemme. Men de står på hver sin side i debatten. Hvor hun fremhæver de mange farer ved dampning, som ingen for alvor kender langtidseffekten af:

»Lægers vigtigste pligt er ikke at skade. Vi skal være forsigtige,« som hun siger.

Så hæfter han sig ved den nedsættelse af skadeseffekten, som e-cigaretter udgør.

»Efter min bedste overbevisning finder flest studier, at tobaksrøg er langt mere skadeligt end e-cigaretter,« siger Philip Tønnesen.

Damplov på vej

Han kender godt studierne, der viser, at cellerne påvirkes, at tilsætningsstoffer i e-væsken kan skade lungerne, og at der er kræftfremkaldende stoffer i. Alligevel:

»Hvorfor har vi tre gange så mange tilfælde af lungekræft i Danmark som i Sverige? Fordi de har taget snus til sig, som er langt mindre skadeligt. At sætte ild til tobak er det farligste, man kan gøre. Der er ikke tobak i e-cigaretter.«

Men det handler ikke kun om skadeseffekten på kroppen, mener Charlotta Pisinger. Hun peger også på rygestopstudier, bl.a. fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at cirka 80 pct. af dem, der er e-rygere, også er tobaksrygere.

»Det går fint i f.eks. et par uger kun med e-cigaretter, men så falder man tilbage og så både ryger og damper de fleste. Talrige studier viser det. Meget få holder op med at ryge. Tværtimod ser det ud til, at e-cigaretter undergraver røgfriheden,« forklarer Charlotta Pisinger.

Dertil kommer, at et amerikansk studie, offentliggjort i American Journal of Preventive Medicine, viser, at e-cigaretter skaber nye rygere.

»Flere studier viser, at børn og unge, der begynder at dampe, også har en højere risiko for at begynde at ryge,« fortæller Charlotta Pisinger.

En mulig forklaring på, hvorfor antallet af dagligrygere ifølge Sundhedsstyrelsen ikke er faldet siden 2011.

Men Philip Tønnesen er ikke bekymret, så længe politikerne sørger for at lave det samme værn lovgivningsmæssigt på dampområdet som på tobaksområdet. Og det er der noget, der tyder på med den damperlov, som regeringen lige nu er i gang med at udforme.

»Så kan man kun dampe meget få steder i det offentlige rum. Dermed bliver det lige så besværligt og socialt uacceptabelt at dampe som at ryge,« siger Philip Tønnesen.

Charlotta Pisinger er omvendt bekymret for lovforslaget, som kan blive en legalisering af e-cigaretter:

»For ti år siden sagde politikerne, at hvis der nogensinde kom et nyt produkt på markedet som cigaretter, ville det aldrig blive lovliggjort. Den situation har vi nu. Vi ved, at der er stoffer i e-cigaretter, der forårsager skade. Alligevel legaliserer vi det.«

 

 

HVAD VIRKER EGENTLIG VED RYGESTOP?

Overlæge og rygestopforsker Philip Tønnesen vurderer rygestopmetoder:

VIRKER IKKE

Lightcigaretter

Engang troede man, at lightcigaretter kunne hjælpe til at nedsætte skadeseffekten af cigaretrygning. Men undersøgelser lavet af bl.a. WHO viser, at der ikke er forskel på, om man ryger almindelige cigaretter eller light-cigaretter – der er altså ingen sundhedsmæssig gevinst. Af samme grund blev det i 2002 forbudt i EU at sælge cigaretter med betegnelser som light eller mild.

Filtre

Allerede tilbage i 60’erne opfandt man filtre, som kunne sættes på cigaretter for at nedsætte mængden af skadelige og afhængighedsskabende stoffer som tjære og nikotin. Men den videnskabelige dokumentation for, at det skulle virke, findes ikke.

Akupunktur

Mange mennesker har prøvet akupunktur i forbindelse med rygestop og kan fortælle, at det virkede for dem. Men store videnskabelige undersøgelser kan ikke bekræfte det. Hvis der er en effekt, er det en placeboeffekt. Det virker med andre ord lige så godt at tage en kalkpille som at få akupunktur.

Hypnose

Mange mennesker har også prøvet hypnose som hjælp til rygestop. Jeg har selv haft masser af patienter, der har prøvet at holde op i 10 år, så er de gået til en hypnotisør, og pludselig er det stoppet. Der findes ikke særlig gode videnskabelige undersøgelser af det. Derfor kan vi ikke udelukke, at det virker, men vi anbefaler det ikke.

Brandswitching

I 60’erne havde man en idé om, at såkaldt ’brandswitching’ kunne hjælpe til rygestop. Tanken var, at man ville holde op, hvis man tvang sig selv til at skifte mærke, simpelthen fordi man ikke kunne lide smagen af det nye mærke cigaretter. Det virker heller ikke.

VIRKER MÅSKE

E-cigaretter

Der er løbende nye studier, der undersøger, hvor godt e-cigaretter virker som rygeafvænning. Resultaterne peger i peger i begge retninger. Den seneste store metaanalyse offentliggjort i Lancet Respiratory Medicine konkluderer ud fra 38 studier, at e-cigaretter ikke får folk til at holde op med at ryge, snarere tværtimod. Omvendt viser undersøgelser, som englænderne har lavet hver tredje måned siden 2011, at e-cigaretter ser ud til at virke som rygestopmiddel for de rygere, der ikke søger hjælp fra sundhedsvæsenet til rygestop. Der er derfor ikke noget entydigt svar på, om e-cigaretter hjælper til rygestop.

Kold tyrker

De fleste rygere har forsøgt sig med en kold tyrker. For nogle virker det, men statistikker viser, at får man hjælp og bruger man rygestopmidler, så lykkes det for dobbelt så mange at holde op med at ryge. Når det lykkes for nogle med en kold tyrker, skyldes det motivation. Motivation er afgørende.

VIRKER

Ud fra store undersøgelser ved vi, at det, der virker bedst, er en kombination af rygestoprådgivning hos en fagperson og brug af rygestopmedikamenter. Rygestopraten øges 2-3 gange ved samtidig anvendelse af medicin og rådgivning. Det er også det, der anbefales officielt af sundhedsmyndighederne. Alle kommuner tilbyder gratis rygestoprådgivning. De anbefalede rygestopmedikamenter omfatter de såkaldte nikotinerstatningsprodukter (f.eks. nikotintyggegummi, plaster, mundspray, inhalator, sugetabletter og næsespray) og decideret rygestopmedicin på recept (f.eks.Champix og Zyban).

 

Nyt filter vil være et alternativ til e-cigaretten

Hver fjerde dansker ryger, og 17 pct. ryger dagligt. Seks ud af 10 rygere ønsker at kvitte smøgerne. Det viser tal fra den seneste undersøgelse, Danskernes Rygevaner, fra 2014. Men hvad skal hjælpe dem?

Et helt nyt filter uden medicin til at sætte på cigaretterne er ét af de mange produkter og behandlinger, der konkurrerer om at gøre danskerne røgfri.

»Det er et rygestop i samspil med cigaretten. Man skal ikke skifte rygevaner med det samme, som når man f.eks. udskifter cigaretten med nikotintyggegummi. Man bruger cigaretten til at trappe ned med,« siger opfinder og ingeniør Torben Rasmussen, der står bag filteret Smooff, et nyt rygestopmiddel, som rygerne indtil videre kan købe på produktets egen webshop Smooff.dk.

Smooff Rygeafvænning består af fire rygestopfiltre med forskellige filterstyrker, der sættes på cigaretten. Hvert filter anvendes i syv dage, og filtrene nedsætter gradvist indtagelsen af røg og nikotin. Efter 28 dage stoppes rygningen.

»Man nedtrapper gradvist rygningen og nikotinen og behandler dermed nikotinafhængigheden med det samme, mens man gør sig mentalt klar til at kvitte smøgerne på den planlagte rygestopdag,« forklarer Torben Rasmussen om pakken, der koster 339 kr. og f.eks. også indeholder et personligt motivationskort, der støtter rygeren i rygestoppet.

Men det er ikke første gang, et nyt rygestopprodukt tilbydes danskerne. Forskningslæge og rygestopforsker Charlotta Pisinger husker f.eks. magnetisk vand, som på et tidspunkt var fremme som rygestopmiddel.

»Ham, der stod bag det, fik en hel kommune i Jylland til at betale for det til deres rygestoppere. Typisk for den slags produkter er, at de lover nogle urealistiske rygestoprater, som ikke er underbygget af gode videnskabelige undersøgelser. Men der er ikke noget nemt fix, det er virkelig hårdt arbejde at stoppe med at ryge. Søg professionel hjælp, f.eks. på rygestophold,« siger Charlotta Pisinger.

Smooff oplyser, at nuværende dokumentation og kundernes egne tilbagemeldinger viser, at mere end 30 pct. stopper rygningen.

Men det overbeviser ikke overlæge, lungespecialist og rygestopforsker Philip Tønnesen.

»Tilbage i 60erne havde man filtre, der virkede lidt på samme måde. Muligvis hjælper det, måske gør det ikke. Vi ved det ikke, for den videnskabelige dokumentation er sjældent på plads,« siger Philip Tønnesen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.