Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zorniger om pointtab i Aalborg: Det betyder ingenting

Brøndby-træner Alexander Zorniger fokuserer på, at der er mange point at hente i Alka Superligaens topstrid.

Brøndbys træner Alexander Zorniger i Alka Superliga-kampen mellem Aab og Brøndby på Aalborg Portland Park, 18. februar 2018. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)
Brøndbys træner Alexander Zorniger i Alka Superliga-kampen mellem Aab og Brøndby på Aalborg Portland Park, 18. februar 2018. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018)

Aalborg. Efter 1-1 mod AaB i Aalborg søndag aften tabte Brøndby point i topstriden i Alka Superligaen.

Efter FC Midtjyllands 3-1-sejr over FC København har Brøndby tre point op til FCM på førstepladsen i ligaen.

Brøndby-træner Alexander Zorniger synes dog ikke, at pointtabet gør nogen forskel i kampen om guldet.

- Det er ikke muligt at vinde alle kampe. Nu er der tre points forskel, og hvis vi henter tre point på dem i næste uge, så er vi med igen, siger han.

Tyskeren ser derimod fremad og vurderer, at der er nok point at spille om.

Det er især kampene mod resten af ligaens top-6-hold, som Brøndby-træneren har i tankerne.

- Lige nu fokuserer vi bare på kampen mod FC Helsingør (i næste runde, red.).

- Der er 15 kampe igen, og det er virkelig mange. Ti af dem er mod topholdene, så der er virkelig mange point at hente i toppen, siger Zorniger.

Han hæfter sig ved, at Brøndby hentede et point mod AaB og endda kom foran, efter at islandske Hjörtur Hermannsson var blevet udvist efter en halv time.

Titelaspiranterne lever nemlig på evnen til at omstille sig i svære situationer, hvilket især gavner Brøndby på udebane, mener Zorniger.

- Hvis du ser på resultaterne, kan du se, at vi er forandringsparate i vores spillestil.

- Vi havde dårlige halvlege mod Silkeborg og Sønderjyske, men vi kom tilbage, fordi vi kan ændre ting både taktisk og individuelt, siger Alexander Zorniger.

Kampen mod AaB blev enden på en stime af seks ligasejre i træk på udebane for Brøndby, der har fem point ned til FC Nordsjælland, der ligger på tredjepladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.