Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zorniger lovpriser 25 minutter: Ændringer blev afgørende

Alexander Zorniger tog konsekvensen af en dårlig første halvleg og så et bedre Brøndby-hold efter pausen.

Alexander Zorniger tog konsekvensen af en dårlig første halvleg og så et bedre Brøndby-hold efter pausen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Alexander Zorniger tog konsekvensen af en dårlig første halvleg og så et bedre Brøndby-hold efter pausen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Brøndby. Ud med Jan Kliment og Kasper Fisker. Ind med Besar Halimi og Teemu Pukki. Brøndby-træner Alexander Zorniger viste konsekvens efter at have set Brøndby spille en dårlig første halvleg mod Silkeborg søndag.

Udskiftningerne bar frugt, da en helt anden indstilling hjalp Brøndby til at ændre 0-1 til 4-1 på 12 minutter i anden halvlegs første del.

Med til historien hører dog, at Silkeborg kort inden pausen blev reduceret til ti spillere med det røde kort til Sammy Skytte. Men det tillagde Zorniger ikke den største betydning.

- Vi måtte ændre noget i pausen. Kliment og Fisker havde det svært, og vi måtte have nye ind. Det blev afgørende for kampen. Spillernes reaktion fra starten af anden halvleg var det vigtigste.

- Vi spillede 25 stærke minutter i anden halvleg, og det var nok. I den periode fungerede vores presspil, organisation og dybdeløb, siger Zorniger.

Indskiftede Halimi udlignede for Brøndby efter syv minutter på banen, og siden scorede Hany Mukhtar, Kamil Wilczek og Simon Tibbling rundede af med et pragtmål, hvor han sendte bolden i mål via overliggeren.

Svenskeren blev hentet som et stort navn i sommerens transfervindue, men han har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen.

De seneste to hjemmekampe er han dog startet inde, og det er blevet til sejre på sammenlagt 8-1. Søndag blev han endda kåret som kampens bedste af hjemmeholdets tilskuere.

- Jeg fik et godt træf på bolden efter nogle gode kombinationer. Jeg synes, at jeg leverede en god indsats. Vi havde det svært efter det tidlige mål imod os, men udligningen hjalp, siger Tibbling.

Spørgsmål: Er du ved at bide dig fast efter et langt tilløb?

- Brøndby er et godt hold med mange gode spillere, så det er ikke nemt at komme ind på holdet. Men vi gør også hinanden bedre, og jeg føler også, at jeg kan blive bedre og udvikle mig med resten af holdet, siger Tibbling.

Træner Zorniger ser stadig plads til forbedring dog.

- I første halvleg var han ligesom resten af holdet ikke på banen og placerede sig dårligt, men i 25 minutter viste han sit enestående niveau. Ikke bare én mod én, men også når han skabte plads til andre, siger Zorniger.

Med søndagens sejr konsoliderer Brøndby sin tredjeplads i Superligaen med 24 point for 12 kampe, to færre end topholdet FC Nordsjælland.

Næste opgave er på søndag ude mod FC Helsingør.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.