Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zlatan lyner videre i USA og sikrer Galaxy snæver sejr

Zlatan Ibrahimovic scorede kampens eneste mål, da han for første gang startede inde for Los Angeles Galaxy.

Zlatan Ibrahimovic stod for kampens enlige scoring, da Los Angeles Galaxy lørdag besejrede Chicago Fire. Scanpix/Kamil Krzaczynski
Zlatan Ibrahimovic stod for kampens enlige scoring, da Los Angeles Galaxy lørdag besejrede Chicago Fire. Scanpix/Kamil Krzaczynski

Bridgeview. Den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic blev matchvinder, da Los Angeles Galaxy lørdag tog en smal 1-0-sejr ude over Chicago Fire.

Det var Ibrahimovics første kamp fra start i den bedste amerikanske fodboldrække, Major League Soccer (MLS).

Og svenskeren benyttede altså startpladsen til at komme på måltavlen.

Scoringen faldt i slutningen af første halvleg. Her sendte den engelske venstreback Ashley Cole et skarpt indlæg ind i Chicago-feltet.

Ibrahimovic fandt plads mellem to Chicago-forsvarsspillere og pandede sikkert bolden i mål. Det var kampens eneste scoring og Ibrahimovics tredje scoring i tre MLS-kampe.

Det burde dog være blevet til endnu flere, mener han.

- Jeg føler, at jeg skulle have scoret yderligere to mål. Jeg brændte to store chancer, som jeg normalt ikke bør misse. Men det gjorde jeg i dag, siger svenskeren ifølge Galaxys hjemmeside.

I opgøret stod han blandt andre over for Bastian Schweinsteiger, der ligesom Ibrahimovic har taget turen fra Manchester United til MLS.

Kampen var i øvrigt præget af voldsomme vindstød.

- Vi vandt kampen, selv om det var svært. Det var ikke nogen let kamp. Særligt ikke med vejret, lyder det fra Ibrahimovic.

Han blev skiftet ud efter 80 minutters spil, og det var det længste, svenskeren har spillet i mere end et år efter en alvorlig knæskade.

Den 36-årige angriber fik for et par uger siden en perfekt start på sin nye tilværelse i USA, da han i sin debutkamp scorede to gange. Heriblandt med en forrygende flugter fra lang afstand.

Los Angeles Galaxy ligger på andenpladsen i Western Conference med ti point efter sæsonens første seks kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.