Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zimling vil kæmpe for startplads i Mainz efter knæskade

Det er ikke blevet til meget spilletid for Niki Zimling den seneste tid. Han vil kæmpe sig ind på Mainz' hold.

Niki Zimling har kontraktudløb i Mainz til sommer. Scanpix/Daniel Roland
Niki Zimling har kontraktudløb i Mainz til sommer. Scanpix/Daniel Roland

Mainz. Det er ikke mange år siden, at Niki Zimling var fast mand i startopstillingen på det danske fodboldlandshold.

Den tidligere Brøndby- og Esbjerg-spiller var blandt andet med i startopstillingen ved alle Danmarks tre kampe ved EM i 2012, men de seneste år er gået skævt for midtbanespilleren, der blandt andet har været en del skadet.

Nu håber 31-årige Niki Zimling, at han kan få gang i karrieren igen, efter at han har været knæskadet.

- Efteråret handlede bare om at få bygget fysikken op og få kommet sig helt over skaden. Det gik godt, og det var fantastisk, at jeg nåede at få spilletid i nogle kampe, siger Mainz-spilleren til bold.dk.

- Jeg har holdt fysikken ved lige hen over jul og nytår, og formen er helt i top. Den fysiske test, jeg lige har haft, er den bedste, jeg har haft i mange år.

Niki Zimling var sidste forår udlejet fra Mainz i Bundesligaen til FSV Frankfurt i den næstbedste tyske række, men han blev hurtigt knæskadet.

Midtbanespilleren, der har været på banen 24 gange for Danmarks A-landshold, regner med, at han ikke bliver udlejet i foråret.

Hans kontrakt med Mainz udløber til sommer, og han håber at få spilletid i den tyske klub.

- Jeg håber da, at jeg når at bygge så meget på, at jeg bliver aktuel for førsteholdet.

- Kroppen har det godt, og jeg træner fuldt med, men det kræver nok, at jeg får nogle stabile og gode kampe på andetholdet, så jeg kan komme tilbage på førsteholdet.

- Men det er målet, og jeg regner helt bestemt med at blive i Mainz, siger Niki Zimling.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.