Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zidane om Ronaldos drømmemål: Vi er heldige at have ham

Zinedine Zidane hylder Cristiano Ronaldo efter saksesparket, der stjal billedet i Real Madrids triumf.

Cristiano Ronaldos saksespark blev kampens højdepunkt, da Real Madrid besejrede Juventus med 3-0. Reuters/Alberto Lingria
Cristiano Ronaldos saksespark blev kampens højdepunkt, da Real Madrid besejrede Juventus med 3-0. Reuters/Alberto Lingria

Torino. Real Madrid-træner Zinedine Zidane så nærmest rystet ud, da Cristiano Ronaldo med et imponerende saksesparksmål bragte den spanske storklub foran med 2-0 på udebane mod Juventus i Champions League-kvartfinalen.

Og den franske træner, der selv var en verdensstjerne som aktiv, kan kun lette på hatten for Ronaldos præstation i kampen, der endte med en overbevisende Real-sejr på 3-0.

- Tænk, at det er os i Real Madrid, der er så heldige at have en spiller som ham, siger Zinedine Zidane i et interview med tv-stationen 3+.

Ronaldo havde et lidt stille efterår, men er nærmest gået målamok efter årsskiftet.

Hans to scoringer i Torino understregede, at portugiseren lige nu er helt på toppen igen.

- Jeg er ikke overrasket. Cristiano Ronaldo er en meget ambitiøs spiller. Han er aldrig tilfreds og vil altid have mere.

Marcelo sørgede for det sidste mål i 3-0-sejren, der sendte Real Madrid meget tæt på semifinalen.

- At vinde 3-0 mod et godt Juventus-hold - det er vi meget stolte over. Men det er ikke slut endnu. Der stadig en returkamp. Men lige nu vil vi glæde os over det resultat, vi har skabt her i Torino, siger Zinedine Zidane.

De to hold mødes igen i returkampen i Madrid på onsdag i næste uge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.