Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zidane om historisk CL-sejr: Det er ikke nemt at gøre

Real Madrid har for første gang siden 1958 vundet den hjemlige liga og den fornemste europæiske liga i år.

Zinedine Zidane med CL-trofæet efter sejren over Juventus i Cardiff. Scanpix/Filippo Monteforte
Zinedine Zidane med CL-trofæet efter sejren over Juventus i Cardiff. Scanpix/Filippo Monteforte

Cardiff. Zinedine Zidane har blot været cheftræner i Real Madrid i 17 måneder, men han er allerede den første klubtræner, der har vundet Champions League to år i træk.

Det skete lørdag aften, da Real Madrid slog Juventus 4-1 i finalen.

- Det er en kæmpe glæde for spillerne og for klubben, siger Zidane ifølge AFP til mediet Bein Sports Spain.

- Jeg er glad, for det er ikke nemt at vinde turneringer som La Liga (Primera Division, red.) og Champions League, og i år gjorde vi det med hårdt arbejde og begær, siger Zidane efter triumfen lørdag aften.

Juventus var ellers bedste hold i første halvleg, hvor Real nærmest kun havde en enkelt chance, og den satte Ronaldo ind bag Buffon.

Juventus svarede dog hurtigt igen, og med aftenens flotteste detalje scorede Mandzukic til 1-1. Meget akrobatisk sparkede han bolden hen over hovedet på sig selv, forsvarsspillere og Keylor Navas i Madrids mål.

1-1 var stillingen ved pausen, men i anden halvleg skruede Real Madrid op for tempoet, og med mål af Ronaldo, Casemiro og Marco Asensio vandt spanierne kampen 4-1.

Det er den tredje CL-finale Real Madrid vinder på fire år, mens Juventus har tabt tre i træk, og de seneste fem i den fornemste europæiske klubturnering.

Det er første gang siden 1958, at Real Madrid har vundet den hjemlige liga og den fornemste europæiske klubturnering i samme sæson.

Kampen blev spillet i Cardiff i Wales.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.