Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zidane: Gareth Bale har lang fremtid i Real Madrid

Waliseren indgår i fremtidsplanerne i Real Madrid, men er dog ude med en skade onsdag mod Villarreal.

Gareth Bale indgår i Real Madrids planer for fremtiden.

Det fastslog Real Madrid-træner Zinedine Zidane tirsdag ved et pressemøde.

- Han er stadig ung og kan forbedre sig. Han har en lang fremtid her, fordi han har en lang kontrakt her. Jeg har et virkelig godt forhold til ham. Han er en nem fyr, og han er blevet bedre til at tale spansk, siger Zidane ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Waliseren må dog stå over, når Real Madrid onsdag møder Villarreal i Primera Division, da han har pådraget sig en mindre muskelskade. Hos Real Madrid håber man, at Bale igen er klar til weekendens møde med Rayo Vallecano lørdag.

Gareth Bale har blot startet inde i 18 ud af 33 ligakampe i denne sæson, og han gik glip af syv runder tidligere på sæsonen på grund af en lægskade.

- Vi håber, det blot er en forstrækning, og jeg håber, han er med på lørdag, siger Zidane.

Den bedste spanske række er pludselig blevet spændende, efter at Barcelona har sat et stort forspring over styr de senere uger, mens Barcelona også er røget ud af Champions League.

Det betyder, at både Barcelona og Atlético Madrid har 76 point, mens Real Madrid følger efter med 75 point på tredjepladsen, og pludselig kan øjne muligheden for at vinde det spanske mesterskab, inden de sidste fem spillerunder.

Zinedine Zidane jubler dog ikke over noget som helst endnu.

- Vi ved, at vi intet har vundet endnu, men har alt at spille for. Jeg tænker ikke på Barcelona.

- Jeg tænker på, hvad vi skal gøre. Der er altid svære perioder i en sæson, men det betyder ikke noget, for de (Barcelona, red.) ligger stadig på førstepladsen, siger Real Madrid-træneren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.