Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

WTA kårer Wozniacki som månedens bedste spiller

Triumfen i WTA Finals banede vejen for, at Caroline Wozniacki vandt afstemningen meget overbevisende.

Triumfen i WTA Finals banede vejen for, at Caroline Wozniacki vandt afstemningen meget overbevisende.
Triumfen i WTA Finals banede vejen for, at Caroline Wozniacki vandt afstemningen meget overbevisende.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki er ikke overraskende blevet kåret som månedens spiller i oktober af kvindernes organisation WTA.

Danskeren var svær at komme udenom, efter hun på overbevisende manér triumferede i WTA Finals, hvor sæsonens otte bedste spillere deltager.

I afstemningen fik Wozniacki hele 64 procent af stemmerne, mens den rumænske verdensetter, Simona Halep, på andenpladsen fik 23 procent.

Brugerne af sitet stemte Venus Williams ind på tredjepladsen med 13 procent.

Netop Venus Williams måtte i finalen i WTA Finals se sig slået af den veloplagte Wozniacki i to sæt.

WTA fremhæver blandt andet Wozniacki for at være spilleren med flest sejre i 2017.

Hun vandt 60 kampe og tabte 21 i løbet af sæsonen.

Wozniacki sluttede året som nummer tre på verdensranglisten. Det er hendes bedste placering i slutningen af en sæson siden 2012.

Danskeren har 6015 point, mens Halep topper med 6175. På andenpladsen har spanieren Garbiñe Muguruza 6135 point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.