Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniackis onde ånd fra 2017 er færdig i Australian Open

Johanna Konta, Storbritanniens største håb i Australian Open, taber sensationelt til ranglistens nummer 123.

Melbourne. Fjerdedagen af årets første grand slam-turnering, Australian Open, har budt på endnu en stor overraskelse i kvindernes damesingle.

Storbritanniens største håb i Melbourne, den niendeseedede Johanna Konta, er således færdig, efter at hun i en af torsdagens tidlige kampe tabte til den useedede Bernarda Pera.

Den kroatiskfødte Pera, der stiller op for USA, er videre til tredje runde efter en sejr i to sæt på 6-4 og 7-5.

Det var Konta, som i 2017 ødelagde Caroline Wozniackis håb om at nå langt i Australian Open ved at besejre danskeren i tredje runde.

Konta, der er født i Sydney, nåede i 2016 helt frem til semifinalen, mens hun sidste år var i kvartfinalen.

Pera, nummer 123 på verdensranglisten, er med sejren på vej mod lidt af et eventyr.

Hun deltager for første gang i Australian Open, og som den eneste er hun med som en såkaldt lucky loser.

Pera formåede ikke at spille sig videre fra kvalifikationsturneringen, men kom alligevel ind i varmen, fordi en spiller trak sig, før hovedturneringen begyndte mandag.

Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova er også videre og ved for alvor at etablere sig som en af finalekandidaterne. I anden runde gjorde hun således kort proces med 14.-seedede Anastasija Sevastova.

Sharapova vandt opgøret i to sæt, 6-1, 7-6.

Det tog den 30-årige Sharapova under 25 minutter at sikre sig første sæt. I andet sæt ydede lettiske Sevastova mere modstand, men i den afgørende tiebreak var Sharapova alligevel for stærk.

Sharapova kan tilmed glæde sig over, at der med Kontas uventede nederlag er der tyndet godt ud blandt favoritterne hos kvinderne.

Mandag tabte sidste års tabende finalist, den femteseedede Venus Williams, til Belinda Bencic, mens den tiendeseedede Coco Vandeweghe og Sloane Stephens, seedet 13 og forsvarende US Open-vinder, også røg ud.

Onsdag var det farvel til den 12.-seedede tysker Julia Görges.

Caroline Wozniacki, der er seedet til at nå finalen i år, var tæt på at lide samme skæbne. Danskeren overlevede to matchbolde ved stillingen 1-5 i tredje sæt, men vandt derefter seks partier på stribe i sin sejr over Jana Fett.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.