Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki utilfreds med sit spil efter dårlig start

Caroline Wozniacki kom stort bagud, før hun fandt rytmen i årets første kamp, som hun alligevel vandt i to sæt

Auckland: På tavlen så det ud som ventet: Caroline Wozniacki vandt årets første kamp i to sæt mod verdens nummer 57, Danka Kovinic, ved WTA-turneringen i Auckland, New Zealand.

Men opgøret blev mere intenst end forventet, da Caroline Wozniacki hurtigt kom bagud 0-4 i første sæt.

Det ærgrer danskeren.

- Det var en dårlig start for mig. Jeg blev nødt til at få hjulene i gang, så vandt jeg syv partier i træk, og jeg følte, jeg var på rette vej. Men det er altid svært i sæsonens første kampe, siger hun efter kampen ifølge det newzealandske netmedie stuff.co.nz.

Selv om Wozniacki spillede sig varm i første sæt, var der også slinger i præstationen i andet set.

Ved stillingen 5-4 til Wozniacki havde Kovinic flere muligheder for at udligne danskerens føring. Det endte dog med en sejr på 6-4, 6-4 til danskeren.

Caroline Wozniacki er lettet over, at hun er gået videre til anden runde.

- Hun (Kovinic) spillede for sin chance og servede stærkt, og jeg kunne simpelthen ikke følge med i starten.

- Der gik mange tanker gennem mit hoved omkring, hvordan jeg skulle bryde hendes rytme og komme tilbage i kampen. Da jeg blev stabil i mit spil hjalp det, siger Wozniacki.

- Det er aldrig nemt at være nede med 0-4. Især i starten af sæsonen håber man på en bedre start, siger Wozniacki.

I næste runde møder hun verdens nummer 63, Christina McHale fra USA.

Turneringen i Auckland er en af flere opvarmningsturneringer inden Australian Open. Årets første grand slam-turnering begynder i Melbourne 18. januar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.