Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki tager hul på Australian Open tirsdag

Caroline Wozniacki sidder over på førstedagen af Australian Open. Tirsdag møder hun Arina Rodionova.

Caroline Wozniacki tager tirsdag hul på Australian Open for tiende gang som seniorspiller. Scanpix/Peter Parks
Caroline Wozniacki tager tirsdag hul på Australian Open for tiende gang som seniorspiller. Scanpix/Peter Parks

Melbourne. Caroline Wozniacki må vente til tirsdag, før hun tager hul på årets første grand slam-turnering i tennis, Australian Open.

Danskerens kamp mod den australske kvalifikationsspiller Arina Rodionova, verdensranglistens nummer 184, fremgår således ikke af den oversigt for mandagens kampe, som turneringsarrangøren har lagt på sin hjemmeside.

Dermed får Wozniacki en dags mere forberedelsestid til turneringen, hvor hun er seedet som nummer 17.

Det vides endnu ikke, hvornår og på hvilken bane Caroline Wozniacki skal i aktion tirsdag.

Danskeren har deltaget i Australian Open ni gange. Hendes bedste resultat er semifinalen i 2011. Sidste år blev hun slået ud i første runde.

Mens Wozniacki sidder over mandag, skal flere af turneringens store spillere i aktion på turneringens første dag. Det gælder blandt andre de to topseedede singlespillere, Andy Murray og Angelique Kerber.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.