Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki slipper for top-ti-spiller ved Australian Open

Lucie Safarova melder fra til Australian Open på grund af en infektionssygdom.

Melbourne: Verdensranglistens nummer ni hos de kvindelige tennisspillere, tjekken Lucie Safarova, kommer ikke til at spille med i årets første grand slam-turnering, Australian Open, der begynder 18. januar.

Safarova er endnu ikke kommet sig helt efter en bakterieinfektion, der ramte hende sidste år.

- Som idrætsudøver er jeg vant til at kæmpe, normalt på banen, for at vinde. Nu er det uden for banen for at genvinde mit helbred, skriver den 28-årige Safarova på de sociale medier.

- Det er virkelig trist, at jeg går glip af Australien i år, tilføjer hun og udtrykker håb om at være i vigør igen i februar.

2015 var et gennembrudsår for Safarova.

Hun nåede frem til finalen i French Open i single, og spillede sig sammen med amerikaneren Bethanie Mattek-Sands helt til tops i både Australian Open og French Open i kvindernes double.

Med Safarovas afbud er vejen til et godt resultat for Caroline Wozniacki dermed muligvis blevet en smule nemmere.

I forvejen er der tvivl om den fysiske tilstand hos fire af favoritterne til at vinde i Melbourne.

Verdens suveræne nummer et, Serena Williams (knæ), Rumæniens Simona Halep (akillessene), Spaniens Garbine Muguruza (fod) og Ruslands Maria Sharapova (arm) trak sig alle ud af turneringer i Australien denne uge på grund af skader.

Caroline Wozniacki derimod har taget hul på året i glimrende stil.

Fredag er hun i semifinalen i WTA-turneringen i Auckland i New Zealand efter tre sejre på stribe. Danskeren, der er nummer 17 på verdensranglisten, har endnu ikke tabt et sæt i turneringen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.