Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki skal op mod sin onde ånd i French Open-kvartfinale

Danskerens næste modstander i Paris er den 19-årige lette Jelena Ostapenko, som har slået Wozniacki tre gange.

Caroline Wozniacki under kampen mod Svetlana Kuznetsova.
Caroline Wozniacki under kampen mod Svetlana Kuznetsova.

Caroline Wozniacki skal op mod skrækmodstanderen Jelena Ostapenko i kvartfinalen i French Open.

Det står klart, efter at den 19-årige lette søndag slog australske Samantha Stosur i tre sæt.

Stosur, der for syv år siden nåede finalen i French Open, blev slået 6-2, 2-6, 6-4 af den undertippede Ostapenko.

Letten rangerer blot som nummer 47 på verdensranglisten, men hun har et særdeles godt tag på Caroline Wozniacki.

De to spillere har stået overfor hinanden tre gange tidligere - og alle gange har Ostapenko vundet.

To gange i år har Wozniacki tabt til Ostapenko på grus, som også er underlaget i Paris.

I Charleston blev danskeren besejret 2-6, 4-6, og i deres seneste opgør endte det med et nederlag på 5-7, 6-3, 6-7 i Prag efter en misbrugt dansk matchbold.

Opgøret i Prag i maj var en tæt affære, og Wozniacki er måske endnu bedre nu end for en måned siden.

Danskeren, der rangerer som nummer 12 i verden, har hidtil vist storform i Paris. Tidligere på søndagen slog danskeren French Open-vinderen fra 2009, Svetlana Kuznetsova fra Rusland, i tre sæt.

Efter sejren over Kuznetsova forholdte Wozniacki sig til den mulige kvartfinale mod Ostapenko.

»Ostapenko går efter slagene og spiller fladt. Når hun spiller godt, er hun svær at have med at gøre,« sagde Wozniacki ifølge Reuters.

Wozniackis kvartfinale mod Ostapenko spilles tirsdag eller onsdag i næste uge. Der er programsat to kvartfinaler tirsdag og to onsdag.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.