Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki-lejr forbereder sig på formstærk rumæner i Melbourne

Caroline Wozniackis far og træner er forberedt på rumænsk modstander med stor selvtillid i Melbourne.

Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, giver de sidste gode råd, inden Australian Open skydes i gang mandag. Scanpix/Paul Crock/arkiv
Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, giver de sidste gode råd, inden Australian Open skydes i gang mandag. Scanpix/Paul Crock/arkiv

Melbourne. Som topseedet burde den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki være forskånet for hård modstand, når årets første grand slam-turnering, Australian Open, skydes i gang mandag.

Men det bliver en rumænsk spiller med stor selvtillid og en dugfrisk finaleplads i WTA-turneringen, der i skikkelse af 29-årige Mihaela Buzarnescu står på den anden side af nettet mandag aften lokal tid.

- Det er helt klart, at hun kommer til Melbourne med selvtillid og vilje, siger Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, søndag efter en let omgang træning på Rod Laver Arena.

Mihaela Buzarnescu indledte sidste sæson som nummer 377 i verden, men efter et forrygende 2017 er hun kravlet mere end 300 pladser frem.

Kronen på værket blev sat i weekenden, da hun spillede sig frem til finalen i WTA-turneringen i Hobart. Her blev det dog til et nederlag til belgiske Elise Mertens.

Mens rumæneren tilsyneladende har fundet storformen kort før mødet med den danske tennisstjerne, så har Caroline Wozniacki selv fundet vej tilbage til den absolutte verdenstop, hvor hun i øjeblikket indtager andenpladsen på verdensranglisten.

Derfor handler det også om at fokusere på sig selv i første runde, mener Piotr Wozniacki.

- Vi kommer med erfaring og disciplin, og Caroline kommer som favorit, så hun skal bare koncentrere sig om sit eget spil, siger han.

Den 27-årige dansker har kun en gang tidligere mødt Mihaela Buzarnescu. Det var i sidste års udgave af US Open, hvor det blev til sejr i to sæt.

- Hun spillede helt sikkert godt i den kamp, så det bliver ikke nemt. Men jeg skal bare prøve at vinde, siger Caroline Wozniacki.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.