Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki knuser amerikaner i suveræn åbning på 2018

Madison Brengle blev banket med 6-3 og 6-0, da Caroline Wozniacki indledte 2018-sæsonen i Auckland.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki fik tirsdag en fremragende start på tennisåret i Auckland. Reuters/Edgar Su
Tennisstjernen Caroline Wozniacki fik tirsdag en fremragende start på tennisåret i Auckland. Reuters/Edgar Su

Auckland. Caroline Wozniacki fik tirsdag en lovende start på 2018 efter mere end to måneders turneringspause.

Den danske tennisstjerne vandt i to sæt over amerikanske Madison Brengle i første runde i en WTA-turnering i Auckland i New Zealand. Wozniacki bankede Brengle 6-3, 6-0.

Kampen var imødeset med en vis spænding med mindre end to uger til årets første grand slam-turnering, Australian Open.

Wozniacki havde ikke været i kamp siden oktober, hvor hun leverede karrierens største resultat med den samlede sejr i tenniskvindernes sæsonfinale.

Danskeren skulle lige finde sig til rette igen, og Brengle fik lov til at lege med i kampens indledning, hvor amerikaneren fulgte med til 2-2. Men så knuste Wozniacki ellers sin modstander.

Ligesom i sidste sæson virkede Wozniacki skarp og kynisk, så snart muligheden for et vinderslag bød sig.

Første sæt blev vundet med overbevisende 6-3, og andet sæt blev indledt med et rent servegennembrud.

Madison Brengle havde chancen for at pynte lidt på stillingen i fjerde parti, hvor hun kom foran 40-0 og havde tre breakbolde. Men Wozniacki vandt i stedet fem bolde i træk og bragte sig på 4-0.

I anden runde skal Wozniacki op imod Petra Martic fra Kroatien. De to spillere har mødt hinanden tre gange tidligere, og samtlige gange har Wozniacki taget sejren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.