Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki-gyser udsættes til mandag efter mørkeafbrydelse

Caroline Wozniackis kamp mod Daria Kasatkina blev afbrudt ved stillingen 6-7, 3-3. Kampen genoptages mandag.

Caroline Wozniacki er nede med et sæt, før kampen mod Daria Kasatkina genoptages. Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki er nede med et sæt, før kampen mod Daria Kasatkina genoptages. Christophe Archambault/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki skal i aktion igen mandag ved French Open. Her skal hun færdigspille ottendedelsfinalen mod Daria Kasatkina, efter at opgøret søndag aften blev afbrudt i andet sæt på grund af mørke.

Skyer forhindrede solen i at lyse banen på Roland Garros-anlægget tilstrækkeligt op, og kampen blev derfor afbrudt efter spillernes ønske.

Kasatkina vandt første sæt med 7-6, mens stillingen var 3-3 i andet sæt, da kampen blev afbrudt.

20 minutter forinden havde spillerne allerede forlangt at få udskudt kampen på grund af mørke, men efter diskussioner med officials blev de to spillere påbudt at spille videre til stor glæde blandt publikum.

Før mørkeafbrydelsen havde publikum været vidne til en besynderlig kamp. Begyndelsen af opgøret var fejlpræget, før de to spillere begge skruede op for niveauet.

Kasatkina åbnede kampen bedst. To gange brød hun danskeren og kom foran 3-1, før Caroline Wozniacki fik styr på egne servepartier.

I tillæg brød Wozniacki russeren to gange i træk og kom på 5-3 med mulighed for at serve sættet hjem. Det fik Wozniacki ikke held med, og sættet blev atter vendt på hovedet.

Kasatkina brød tilbage og var ved stillingen 5-5 foran med 40-0 i Wozniackis serveparti, da Wozniacki heroisk kæmpede sig tilbage og vandt partiet.

Dermed skulle sættet afgøres i en tiebreak. Her blev to forhåndsfejl fra Wozniacki afgørende, og Kasatkina vandt det omskiftelige sæt.

Spillerne fik brudt hinanden tre gange hver i første sæt, men i de seks partier, som spillerne nåede af andet sæt, blev der holdt serv hver gang.

Vinderen af opgøret kommer til at møde den forsvarende US Open-mester, Sloane Stephens, der er seedet som nummer ti i turneringen, i kvartfinalen.

Amerikaneren vandt tidligere søndag hurtigt med 6-2, 6-0 over esteren Anett Kontaveit.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.