Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki er klar til finalen i Dubai efter klar sejr

Caroline Wozniacki vandt igen 2-0 i sæt over Anastasija Sevastova. Hun er nu finaleklar for anden uge i træk.

Caroline Wozniacki er for anden uge i træk klar til finalen i en WTA-turnering. Reuters/Ahmed Jadallah
Caroline Wozniacki er for anden uge i træk klar til finalen i en WTA-turnering. Reuters/Ahmed Jadallah

Tennisspilleren Caroline Wozniacki er for anden uge i træk klar til finalen i en WTA-turnering.

For seks dage siden tabte hun finalen i Doha i to sæt til Karoline Pliskova, men lørdag får hun en ny chance for at stryge helt til tops, denne gang i Dubai.

Her vandt hun fredag sin semifinale over letten Anastasija Sevastova, der rangerer som nummer 35 i verden. Sevastova blev slået 6-3, 6-4 efter knap halvanden time på banen.

Det er tredje gang ud af lige så mange mulige, at Wozniacki, der er nummer 15 i verden, slår letten med 2-0 i sæt.

Men i modsætning til mødet i US Open sidste år, hvor Sevastova blev udslettet med 6-2, 6-0, fulgte letten godt med fra start.

Hun servede godt, og Wozniacki havde svært ved at vinde boldene, når Sevastova fik førsteserven i spil. Danskeren havde heller ikke problemer i egne partier, og spillerne holdt serv indtil stillingen 4-3 til Wozniacki.

Først i ottende parti blev tilskuerne vidner til en breakbold. Den fremskaffede Wozniacki med en velplaceret baghånd godt fulgt op af en flugtning. På breakbolden øsede Sevastova bolden ud til dansk servegennembrud.

I det efterfølgende parti servede Wozniacki sættet hjem på den første sætbold.

Kampen blev kortvarigt afbrudt af regndråber i begyndelsen af andet sæt, hvor Sevastova igen fulgte med. Dog kun indtil stillingen 2-2, hvor Wozniacki igen tog perfekt vare om en breakbold til føring 3-2.

I det efterfølgende parti kom Wozniacki ned med 0-40, men hun afværgede alle tre breakbolde og tog partiet til 4-2.

Sevastova brød for første gang i kampen til 4-4, men da Wozniacki svarede tilbage med et nyt brud til 5-4, var spillerne lige vidt.

Wozniacki servede efterfølgende kampen hjem på den første matchbold med et servees.

I lørdagens finale skal Wozniacki møde enten den topseedede tysker, Angelique Kerber, eller den syvendeseedede ukrainer, Elina Svitolina. De mødes i den anden semifinale fredag eftermiddag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.