Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki er årets danske tennisspiller for ottende gang

En WTA-sejr i Kuala Lumpur og oprykning med landsholdet sikrede Wozniacki prisen som årets tennisspiller 2015.

København: Caroline Wozniacki er for ottende gang i karrieren kåret til årets tennisspiller i Danmark. Hun får prisen for blandt andet at have spillet en stor rolle på landsholdet.

Det oplyser Dansk Tennis Forbund i en pressemeddelelse.

- 2015 var den ottende sæson i streg, hvor det lykkedes Caroline Wozniacki at hjemføre en singletriumf i en WTA-turnering.

- Wozniacki strøg til tops ved BMW Malaysian Open i Kuala Lumpur i marts. Wozniacki spillede ligeledes en vital rolle i Fed Cup-oprykningen til Europa/Afrika Group II i april, lyder begrundelsen.

Wozniacki var ikke til stede ved prisuddelingen i København, men hun glæder sig over endnu en gang at vinde titlen.

- Det er altid en meget stor ære at hædres som årets tennisspiller, og jeg sætter utrolig stor pris på, at folk følger mig samt værdsætter mine resultater og arbejde, siger Wozniacki i pressemeddelelsen.

Der blev uddelt flere andre tennispriser lørdag. Blandt dem var prisen som årets tennisklub. Den ære tilfaldt Slagelse Tennisklub.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.