Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki cruiser forbi rumæner i første runde

Caroline Wozniacki er klar til anden runde ved Australian Open efter sejr over Mihaela Buzarnescu. Reuters/Issei Kato
Caroline Wozniacki er klar til anden runde ved Australian Open efter sejr over Mihaela Buzarnescu. Reuters/Issei Kato

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki lagde fint fra land i første runde af årets første grand slam-turnering, Australian Open, trods lidt ujævnt spil undervejs.

I små perioder kunne rumæneren Mihaela Buzarnescu følge med andenseedede Wozniacki, men det endte med en sikker dansk sejr på 6-2, 6-3.

Buzarnescu, der er hoppet op som nummer 44 i verden, kom ellers med en dugfrisk finaleplads fra WTA-turneringen i Hobart i bagagen, men hun formåede aldrig at finde et stabilt, højt niveau i kampen.

Hvis ikke Wozniacki selv vandt pointene, så sørgede rumæneren med flere uprovokerede fejl for, at danskeren tidligt satte kurs mod anden runde.

Wozniacki kom fremragende i gang. Hun åbnede med at serve et rent parti hjem og bryde rumæneren efterfølgende til 2-0-føring.

Buzarnescu rejste sig dog hurtigt, og efter et rent servegennembrud kunne hun bringe sig på 2-2 i egen serv kort efter.

Det lille chok rystede ikke danskeren. Hun fandt stabiliteten i sit spil igen, mens Buzarnescu lavede adskillige fejl.

Selv om Buzarnescu er 29 år, har hun meget lidt erfaring på den største scene. Hun fik sin grand slam-debut i US Open i 2017, så Australian Open var hendes blot anden grand slam.

Hun viste i nogle få partier, at hun har et godt topniveau, men bundniveauet lader meget tilbage at ønske, og det straffede Wozniacki.

Fire partier på stribe gav sætsejr på 6-2 efter mindre end en halv times spil.

Billedet fortsatte i starten andet sæt, hvor Wozniacki hurtigt var på 2-0, men så gik danskeren i stå, mens Buzarnescu ramte sit topniveau.

Det resulterede i to rumænske servegennembrud, og pludselig var 0-2 blevet til 3-2.

Men ligesom i første sæt rystede Wozniacki problemerne af sig.

Hun brød tilbage og afsluttede med at vinde fire partier på stribe.

Vejen til finalen ser efter førstedagen ganske fornuftig ud for danskeren, da flere seedede spillere røg ud i hendes halvdel.

Mest prominent var femteseedede Venus Williams' nederlag til Belinda Bencic, men også Dominika Cibulkova, Coco Vandeweghe, Ekaterina Makarova, Sloane Stephens og Shuai Peng røg ud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.