Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki banker på til top-10 på verdensranglisten

Med endnu en finaleplads, den tredje i 2017, hopper danskeren to pladser frem på kvindernes verdensrangliste.

Caroline Wozniacki og modstanderen, Johanna Konta, efter finalen ved Miami Open. Konta er nu nummer syv i verden, danskeren er nu nummer 12. Scanpix/Geoff Burke
Caroline Wozniacki og modstanderen, Johanna Konta, efter finalen ved Miami Open. Konta er nu nummer syv i verden, danskeren er nu nummer 12. Scanpix/Geoff Burke

København. Caroline Wozniacki hopper to pladser frem på den seneste verdensrangliste. Danskeren er nu rangeret som nummer 12 efter sin finaleplads ved Miami Open.

Wozniacki begyndte året som nummer 19, men er efter en stærk start på 2017 nu meget tæt på top-10. Det er blandt andet danskerens tre finalepladser, der har givet godt med point til verdensranglisten.

Havde danskeren vundet i Miami, havde hun indtaget en aktuel niendeplads på den nye liste.

Danskeren tabte som bekendt finalen i Miami til britiske Johanna Konta, der er ny kvinde i top-10. Konta er nu rangeret som nummer syv i verden efter sin anden turneringssejr i 2017.

Også Venus Williams er tilbage i det fornemme selskab på en tiendeplads, efter at hun spillede sig i semifinalen i Miami.

Verdensetteren hedder stadig Angelique Kerber. Hun har dog stadig sin første turneringssejr til gode i 2017.

Nummer to på listen er Serena Williams. Hun har ikke været i kamp siden sin sejr ved Australian Open i Melbourne først på året. Williams døjer med sine knæ, men ventes at være klar inden længe.

Nummer tre på listen er tjekkiske Karolína Plísková, der tabte sin semifinale ved Miami Open til Wozniacki.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.