Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wozniacki åbner mod hårdtslående belgier i Birmingham

Yanina Wickmayer bliver første udfordring for Caroline Wozniacki på græsset i Birmingham tirsdag.

Caroline Wozniacki har tabt de to seneste kampe mod Yanina Wickmayer. Reuters/Peter Cziborra
Caroline Wozniacki har tabt de to seneste kampe mod Yanina Wickmayer. Reuters/Peter Cziborra

Birmingham. Caroline Wozniacki forsøger at finde sit topniveau inden årets udgave af Wimbledon, men i WTA-turneringen i Birmingham i denne uge kommer danskeren på en svær opgave i sin åbningskamp.

På modsatte side af nettet tirsdag står den hårdtslående belgier Yanina Wickmayer.

Godt nok fører Wozniacki 6-2 i indbyrdes møder, men belgieren har vundet de to seneste opgør, som begge var i 2014.

Den danske tennisstjerne er rutsjet ned som nummer 35 på verdensranglisten, og dermed er hun i fare for slet ikke at være blandt de 32 seedede i Wimbledon.

Begge spillere er et godt stykke fra fordoms styrke, hvilket også ses på den seneste verdensrangliste.

Wozniacki, der er tidligere verdensetter, er altså nede som nummer 35, mens Wickmayer er gledet fra 12.-pladsen i 2010 ned som nummer 49 i verden.

Statistisk set er danskeren dog stadig langt foran sin modstander. 25-årige Wozniacki har vundet 23 WTA-titler og indspillet omkring 140 millioner kroner i præmiepenge gennem karrieren.

Til sammenligning har 26-årige Wickmayer fire titler og 26 millioner kroner i præmiepenge.

Vinderen af opgøret skal op mod enten Johanna Konta eller Misaki Doi i næste runde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.