Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wolfsburg-boss slagter Bendtner: Derfor fyrede jeg ham

Nicklas Bendtner er snublende nær et uigenkaldeligt exit i Wolfsburg.

Nicklas Bendtner er snublende nær et uigenkaldeligt exit i Wolfsburg.

Danske Nicklas Bendtner er fritstillet fra træningen i den tyske klub Wolfsburg, og nu kommer klubbens sportsdirektør, Klaus Allofs, med en ret tydelig markering af, hvor galt det har stået til med den danske angriber, der har været i klubben siden sommeren 2014.

»Vi har set ham som en trussel mod vores fællesskab. Og så må man reagere,« lyder det kontant fra Klaus Allofs i et længere interview med den tyske tv-station NDR, hvor sportsdirektøren søndag aften var gæst i programmet ’Sportclub’.

Meget mere siger sportsdirektøren faktisk ikke om Nicklas Bendtner i interviewet, der i højere grad fokuserer på de problemer, som holdkammeraten Max Kruse har været igennem.

Den tyske offensivspiller er foreløbig blevet smidt af landsholdet efter at have glemt 75.000 kroner i en taxa, efter at have optrædt på nøgenbilleder på nettet, efter at have stjålet en telefon fra en journalist.

I den forbindelse giver Klaus Allofs udtryk for, at Max Kruse stadig ’kan reddes’. Han bliver direkte adspurgt, om han stadig vil tage Max Kruse med til sommerens EM-slutrunde, hvis han var i landstræner Joachim Löws sted.

»Ja, hvis de sportslige præstationer berettiger til det. Hvis han i de kommende uger viser, at han lært af det her. Man må straffe folk, men man skal også være beredt til at samle folk og give folk chancen igen. Så folk bliver bedre,« siger Klaus Allofs.

Det gælder altså bare ikke længere for Nicklas Bendtner.

I forhold til Nicklas Bendtner har det været ’flere konkrete ting’, og det er ’noget andet’ end i tilfældet Max Kruse.

Og i det store billede kalder han det famøse billede, hvor Nicklas Bendtner på Instagram poserer med sin Mercedes ’en bagatel’ - selv om Nicklas Bendtner i efteråret fik en bøde for offentliggørelsen af billdet af den VW-sponsorerede Bundesliga-klub. Et billede, som Nicklas Bendtner i øvrigt stadig har liggende på Instagram:

Klaus Allofs siger også, at han ’egentlig ikke vil komme så meget ind på’, hvorfor Max Kruse kan fortsætte i Wolfsburg, mens Nicklas Bendtner altså ikke kan.

Til gengæld siger Klaus Allofs noget om, hvordan man som spiller forventes at opføre sig i den tyske klub. Hvordan det førnævnte 'fælleskab' skal respekteres i hverdagen.

»Spillerne må vide, at de lever et liv i offentligheden, og det må de også forholde sig til,« siger Klaus Allofs:

»De er godt lønnede, og de ved godt hvilken betydning, det har i offentligheden. Og det må de tage hensyn til. Når man forlader træningsanlægget, er man ikke en privatperson. Sådan er det bare. Det er nok slemmere for Ronaldo, men det skal man vide,« siger Klaus Allofs.

Sportsdirektøren siger også:

»Vi forventer ikke, at man er fejlfri. Vi har med unge mennesker at gøre, og det er normalt, de laver fejl. Men vi gør det allerede klart, i de indledende samtaler, at man skal repræsentere vores forening, og at vi gerne ser, at man indfrier sit potentiale, og det får de også løn for.  Føler vi ikke, at det sker, må vi gribe ind,« siger Klaus Allofs.

Endnu er der ikke faldet en endelig dom over Nicklas Bendtner i Wolfsburg. Parterne er altså stadig bundet af en kontrakt med hinanden, selv om danskeren er bortvist.

En tysk Bild-journalist har dog givet udtryk for – over for BT – at det snart vil ske.

»Mandag eller tirsdag, så tror jeg, at der er en afklaring,« sagde Bild-journalisten Kurt Hofmann fredag.

Og onsdag venter så årets helt store sportslige udfordring for Wolfsburg. Her er Real Madrid modstanderen i første Champions League-kvartfinale.

Se hele interviewet med Klaus Allofs her (OBS: Eksternt link)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.