Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Winston Reid og West Ham undgik FA Cup-fiasko

Winston Reid spillede hele kampen, da West Ham søndag eftermiddag red stormen af og listede en 1-0 sejr hjem mod Bristol City i FA Cup'ens fjerde runde.

Lørdagens FA Cup-kampe blev et slagtehus for Premier League-holdene, da både Manchester City, Chelsea og Swansea måtte lade livet til hold fra lavere rækker. Og søndag var det ikke langt fra at gå samme vej for West Ham.

'The Hammers' gæstede Bristol City fra League One - Englands tredjebedste række. På trods af en noget nær stærkeste opstilling med blandt andre Winston Reid, så havde de svært ved at få hul på bylden.

Samtidig bed Bristol City godt fra sig. Længe så det ud til, at kampen ville ende uden scoringer. Men i kampens slutfase fik store Andy Carroll lagt en svævende bold ind til bagerste stolpe, hvor angriberkollegaen Diafra Sakho fik pandebrasken på og gjorde det til 1-0

Uden yderligere mål kan London-klubben se frem til femte runde i turneringen, hvor de begynder at have gode chancer for et stort resultat efter lørdagens mandefald.

Også i Premier League har West Ham haft en flot sæson indtil videre, hvor de med Winston Reid som en af holdets vigtigste spillere indtager syvendepladsen blot fire point fra Champions League-pladserne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.