Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wimbledon inddrager hviledag for første gang i 12 år

På grund af adskillige regnafbrydelser i første uge vil der blive spillet Wimbledon-tennis søndag.

Gang på gang har man måtte overdække banerne ved Wimbledon på grund af regn i turneringens første uge. Scanpix/Justin Tallis
Gang på gang har man måtte overdække banerne ved Wimbledon på grund af regn i turneringens første uge. Scanpix/Justin Tallis

London. Traditionen foreskriver, at den anden søndag i Wimbledon er hviledag, og traditioner holder man i den grad fast i ved grand slam-turneringen i London.

Men det lunefulde engelske vejr tvinger arrangøren til at gøre en undtagelse i 2016-udgaven af tennisturneringen.

På grund af adskillige regnafbrydelser i løbet af turneringens første fem dage vil hviledagen blive inddraget, så der søndag afvikles kampe på anlægget. Det oplyste arrangøren sent fredag aften.

Det er blot sket tre gange tidligere i historien: i 1991, 1997 og senest 2004.

Ifølge hensigten skal de første tre runder af singleturneringerne afvikles i første uge, så man mandag i den anden uge er klar til at afvikle alle ottendedelsfinaler.

Men status efter fredag er, at stort set ingen kampe i tredje runde er afviklet. Der er sågar flere kampe i anden runde, som endnu ikke er spillet til ende.

Også i doubleturneringerne halter man langt efter i forhold til programmet.

Det danske islæt i herredouble, Frederik Løchte Nielsen, blev sammen med makkeren Gilles Müller fra Luxembourg sat i gang fredag aften. Men de nåede blot at spille i seks minutter, inden regnen satte en stopper for kampen.

Kampen mod Rajeev Ram og Raven Klaasen blev afbrudt ved stillingen 1-1 i første sæt. Genoptagelsen af kampen er programsat som det andet opgør på bane 4 lørdag.

Her starter programmet klokken 12 dansk tid, hvis vejret altså vil det. Inden Løchte og co. kommer på banen, skal der afvikles en kamp i damedouble.

På bane 1 begynder spillet klokken 13. Her skal verdensetteren Novak Djokovic, der er forsvarende mester i alle fire grand slam-turneringer, i aktion som den første mod Sam Querrey fra USA.

Querrey vandt nærmest sensationelt de to første sæt med 7-6, 6-1, inden kampen blev afbrudt fredag.

Wimbledon slutter næste søndag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.