Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wilbek kritiserer kommende landstræner for »bøsserøv«-kommentar

Ulrik Wilbek (midt for) tager af afstand fra Klavs Bruun Jørgensens (til højre) ytring mod spiller i kamp mellem Tvis og Skjern.
Ulrik Wilbek (midt for) tager af afstand fra Klavs Bruun Jørgensens (til højre) ytring mod spiller i kamp mellem Tvis og Skjern.

Ulrik Wilbek tager skarp afstand fra, at den kommende landstræner for damelandsholdet, Klavs Bruun Jørgensen, onsdag råbte »bøsserøv« efter en spiller.

Episoden, hvor Klavs Bruun Jørgensen kogte over, skete i forbindelse med hans nuværende klub Team Tvis Holstebros kamp mod Skjern. Her råbte han 'bøsserøv' efter Skjerns Daniel Svensson, der netop havde modtaget et rødt kort og var på vej væk fra banen.

Men den kommende landstræner for Danmarks damelandshold i håndbold var langt fra tilfreds med Daniel Svenssons attitude, og det fik han så fortalt ham i en vending, der kan virke stødende.

Klavs Bruun Jørgensens ordvalg møder nu hård kritik fra hans kommende arbejdsgiver Dansk Håndbold Forbund (DHF), hvor sportschef Ulrik Wilbek tager afstand fra trænerens brug af ordet »bøsserøv«.

»Det er selvfølgelig uacceptabelt. Det går ikke. Jeg ved godt, at det blev sagt i kampens hede, men det kan vi bare ikke have. Det er uacceptabelt, og Klavs må give en undskyldning,« siger Ulrik Wilbek til BT.

Sportschefen fortæller, at han har tænkt sig at tale et alvorsord med den kommende landstræner om episoden.

»Selvfølgelig skal vi have en snak om det. Det er sådan, at når han bliver ansat i DHF, så går den slags ikke. Det ved Klavs helt sikkert også godt, og jeg er helt sikker på, at han fortryder det i dag,« siger Ulrik Wilbek.

Han understreger dog, at Klavs Bruun Jørgensen ikke skal frygte for sit job som landstræner.

»Det får ikke konsekvenser for hans job som landstræner, men det er uacceptabelt set med DHFs øjne.«

Selvom Ulrik Wilbek opfordrer Klavs Bruun Jørgensen til at komme med en undskyldning, vil han ikke blande sig i, hvordan træneren vælger at håndtere sagen udadtil og i forhold til Daniel Svensson, som Klavs Bruun Jørgensen kaldte en 'bøsserøv'.

»Jeg ved ikke, hvad der er sket efterfølgende, så det har jeg ingen holdning til. Men min holdning til det er, at det ikke er acceptabelt, og at jeg tager en snak med Klavs om det, og så lukker vi den der,« siger Ulrik Wilbek.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.