Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wiggins hadede at blive Tour-vinder

Bradley Wiggins glæder sig til at køre Paris-Roubaix i den kommende weekend. Men han hadede at være Tour-vinder tilbage i 2012.
Bradley Wiggins glæder sig til at køre Paris-Roubaix i den kommende weekend. Men han hadede at være Tour-vinder tilbage i 2012.

Bradley Wiggins fik opfyldt en af karrierens store ambitioner, da han i 2012 blev hyldet som vinder af årets Tour de France. Men han fandt ud af, at han hadede alt det, som fulgte med i kølvandet på en Tour-triumf.

Det fortæller englænderen, som forlader Team Sky efter Paris-Roubaix på søndag for i stedet at fortsætte karrieren på sit eget Wiggins-hold på continental-niveau. Her vil han fortsætte frem til næste års OL i Rio, hvor han satser på at vinde guld på banen.

»Jeg sidder stadig og tænker, hvordan vandt jeg dog Tour de France med sådan et pres hver dag?«

»Og så den tid bagefter, hvor jeg bare hadede at være Tour-vinder, hadede cykling, hadede medierne, fordi de stillede mig spørgsmål om Lance Armstrong. Hadede Lance Armstrong, fordi han gav Oprah det interview (hvor amerikaneren tilstod sin omfattende doping-svindel, red.). Og at være Tour-vinder i den periode, at være nødt til at svare på alle de spørgsmål,« sagde Wiggins i et interview med cyclingtips.com.au forud for søndagens deltagelse i Flandern Rundt.

Og det gik bare fra skidt til værre, da han næste forår måtte trække sig ud af Giro d'Italia, syg og skadet.

»Jeg nød det ikke, jeg var bare trist omkring det hele. Og så selvfølgelig Giroen, så miserabel, som den var, og siden ikke at skulle til Touren det år,« uddybede Wiggins, som faktisk bare var lettet, da opmærksomheden i stedet gled over på Chris Froome, der vandt Touren i 2013.

»Da den titel først var væk, kom aben af mine skuldre og satte sig på en andens, det var rigtig rart. Det var som om 'nu vil Chris forsøge at vinde Touren de næste par år, og så vil jeg forsøge at gøre noget andet',« fortalte Wiggins, som fastslog, at han formentlig vil nyde det mere, hvis det på søndag lykkes ham at vinde Paris-Roubaix.

»Jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været en stor doping-historie i Paris-Roubaix, som har overskygget løbet. Det plejer i stedet at handle om cykelløb.«

Efter et styrt kom Wiggins ind som nummer 87 i Flandern Rundt, 9.17 efter vinderen, nordmanden Alexander Kristoff, Katusha.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.