Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Werder-direktør melder om voldsom Vestergaard-konkurrence

Jannik Vestergaard bytter Hoffenheim ud med Werder Bremen.
Jannik Vestergaard bytter Hoffenheim ud med Werder Bremen.

Ifølge Werder Bremens sportsdirektør Thomas Eichin har Jannik Vestergaard haft en række tilbud fra klubber, der ligesom Bundesliga-klubben ville lokke danskeren væk fra Hoffenheim.

Som BT kunne fortælle for få dage siden, har Jannik Vestergaard været på blokken for Werder Bremen, og tirsdag blev skiftet så officielt.

Skal man tro Thomas Eichin, så var Werder Bremen langt fra den eneste klub, som ønskede at forstærke sig med den 22-årige U21-landsholdsanfører.

»Det er kendt, at alle klubber i Europa havde ham på listen,« siger Thomas Eichin ifølge Bild.

Hvorvidt den påstand er sand eller falsk, skal være usagt, men Jannik Vestergaard har haft problemer med at komme på holdet i Hoffenheim, hvor han kun har spillet seks kampe. Kun en kamp er det blevet til fra start i denne Bundesliga-sæson, mens han er blevet skiftet ind i fem opgør.

Det har formentlig været en medvirkende faktor til, at Werder Bremen har haft held med at kapre forsvarsspilleren, der er udset en central rolle for den nordtyske klub.

Og her får Jannik Vestergaard en vigtig rolle på holdet.

»Han skal give os stabilitet i defensiven,« siger Thomas Eichin.

Werder Bremen har indtil videre indkasseret 39 mål på 17 kampe, så Vestergaard ankommer som en kærkommen forstærkning. Den 22-årige dansker taler perfekt tysk, og det er ifølge Bild en særdeles vigtig egenskab, fordi han er udset til at dirigere forsvaret.

Om skiftet fortæller Jannik Vestergaard selv, at det er en drøm, der går i opfyldelse.

»Det er en meget stor klub. Det er en kæmpe chance for mig,« siger Jannik Vestergaard til Bild.

Werder Bremen har betalt 2,5 millioner euro eller omkring 22 millioer kroner for Jannik Vestergaard

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.