Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wenger slår Alex Fergusons Premier League-rekord

Arsenal-manageren har stået i spidsen for Premier League-holdet Arsenal i 7.583 dage, hvilket er rekord.

67-årige Arsène Wenger kom til Arsenal i 1996. Scanpix/William West
67-årige Arsène Wenger kom til Arsenal i 1996. Scanpix/William West

Mandag er Arsenals manager, Arsène Wenger, den person, der har stået i spidsen for et Premiel League-mandskab i længst tid, skriver Sky Sports.

Han har været manager i Arsenal i 7.583 dage, og det er en enkelt dag mere end Sir Alex Ferguson.

Skotten stod i spidsen for Manchester United, inden han lod sig pensionere i maj 2013 efter næsten 27 år hos "De Røde Djævle".

Wenger kom til Arsenal i 1996, og har ikke været manager for det samme hold så længe som Ferguson. Men fordi den bedste række først kom til at hedde Premier League i 1992, har franskmanden nu rekorden.

Wenger har sat holdkortet for "The Gunners" i 790 kampe, han har vundet 457 af dem og tabt 140, og i 2004 vandt Arsenal Premier League uden at tabe en eneste kamp.

På trods af at Arsenal-manageren har været under stort pres fra klubbens fans i de seneste sæsoner på grund af manglende resultater, så har han tidligere på året forlænget kontrakten med London-klubben med to år.

Arsenal blev nummer fem i Premier League i den seneste sæson.

Ferguson er på en 11.-plads på listen over managere, der har siddet længst i en engelsk klub.

Den længst siddende er Fred Everiss, der var i West Bromwich Albion i hele 46 år fra 1902 til 1948.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.