Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wenger raser over tyndt straffespark efter remis mod Chelsea

Arsenal-manageren jokede efter 2-2-kamp mod Chelsea om at begå selvmord, hvis udeholdet havde løbet med sejr.

Arsenal-manager Arsène Wenger føler sig forfulgt at dårlige dommerkendelser for tiden i Premier League. Scanpix/Adrian Dennis
Arsenal-manager Arsène Wenger føler sig forfulgt at dårlige dommerkendelser for tiden i Premier League. Scanpix/Adrian Dennis

London. Arsenal-manager Arsène Wenger var endnu en gang oppe i det røde felt, efter at hans mandskab måtte nøjes med et enkelt point i 2-2-kampen mod Chelsea i den bedste engelske fodboldrække onsdag aften.

Og igen var raseriet rettet mod kampens dommer, da Chelseas Eden Harzard fik tilkendt et - ifølge Wenger - tyndt straffespark ved stillingen 1-0 til Arsenal.

- Vi viste store mentale ressourcer og fik igen et farceagtigt straffespark dømt imod os. Men det vidste vi kunne ske, som det er sket før, så det må vi håndtere, siger Arsène Wenger efter London-derbyet.

Eden Hazard lagde sig i feltet, efter at Héctor Bellerín tilsyneladende hægtede hans ene fod i straffesparksfeltet i det 67. minut.

Belgieren eksekverede selv straffesparket og udlignede til 1-1.

Arsene Wengers kommentarer til kampens dommer kommer, efter at West Bromwich blev tilkendt et sent og omstridt straffespark i sidste runde.

Det kostede Arsenal to point, og Wegner reagerede ved at kritisere dommeren i utvetydige vendinger efter kampen.

Kritikken fik Det Engelske Fodboldforbund (FA) til at åbne en disciplinærsag mod franskmanden.

Det har dog tilsyneladende ikke lukket munden på Arsène Wenger.

- Nogle gange i fodbold er du nødt til at udfordre dommerens afgørelser, siger han.

Og den mangeårige Arsenal-manager har ikke tænkt sig at trække sine ord tilbage.

- Jeg har været i fodbold i 35 år. Jeg ved, hvad jeg sagde efter kampen, og jeg står ved det.

Arsène Wenger var i onsdagens kamp heldig med at få det ene point, da Arsenal først udlignede Chelsea 2-1-føring i dommerens overtid.

Sekunder efter havde Chelsea en stor dobbeltchance, der blev misbrugt af henholdsvis Alvaro Morata og Davide Zappacosta, der bankede bolden på overliggeren.

Arsène Wenger er trods skuffelsen over dommerens afgørelser i kampen glad for, at London-holdet trods alt fik det ene point på Emirates Stadium.

- Måske var jeg gået hjem og havde begået selvmord. Det var så tæt på, jokede franskmanden efter kampen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.